fredag den 6. august 2010

Black på cafe

Jeg har været så "heldig" at min svigersøn har efterladt en elsket fleecejakke hos mig, for lynlåsen er i udu. Han er god til at "fedte" - om jeg gad sætte ny lynlås i. NEJ, jeg gider ikke.
I går hørte jeg, at Stofdillen i Køge har ophørsudsalg, og selvfølgelig er det da der jeg skal hente en lynlås til jakken, jeg ikke gider sætte lynlås i.
Men jeg kunne jo "slå mange fluer med et smæk". Fordi....
Den allerførste flue - jeg kunne jo gå til Køge med Black (der er ca 3,5 km til Stofdillen). Så det gjorde vi.
På vejen derind - var der en lille hvid vesti, der rendte over hovedvejen (uden ejer og snor). Det var ud for en vej, hvor jeg kender nogle, der bor og ejer en lille hvid Vesti.
Jeg overvejede - ikke ret lang tid - om jeg skulle vandre over hovedvejen og se om jeg kunne fange hunden. Jeg gik over vejen... og vestien rendte tilbage. Jeg rendte efter den og legede lidt politibetjent - viftende med arme og ben - midt på vejen for at gøre bilisterne opmærksom på at sætte farten ned. Det gjorde de... TAK.
Tilbage igen på den anden side af vejen stod nogle drenge og jeg råbte til dem, at de skulle få deres hund i snor. "Det er ikke vores hund". Så var jeg næsten klar over, hvis hund det var og kaldte på den. Den reagerede på navnet jeg sagde. Hurra.
Heldigvis havde jeg mobilos i lommen og ringede til en pårørende, der kunne ringe videre.
Straks efter kom en fra familien, og hentede hunden hjem. Jeg fik en stor kram. Moderen skylder mig en KÆMPE kram.
Black og jeg vandrede videre på vores færd efter en lynlås til svigersønnen.
Vi fandt kort efter en bænk, hvor vi ku dele en flaske medbragt godt vand.
Black er jo mest vant til at vi færdes ude i den frie natur, så han var lidt lurens ved alle de mennesker, der var i Brogade i Køge.
Vi var kommet et godt stykke vej hen ad Brogade, da jeg kom i tanke om ombygningssalg i Skoringen. Vi vandrede da bare tilbage og ind i butikken, hvor der var nogle skønne sko, jeg godt kunne tænke mig. Men alle der kunne sælge dem, var andre steder, så vi vandrede ud igen.
Faktisk har jeg også sko nok - ved nærmere eftertanke!!!
Vi nåede Torvet og drejede om hjørnet ned mod Vestergade.
Alle butikker har jo åbne døre, og Black vil gerne ind ad åbne døre.... meeen vi skulle jo hen i Stofdillen, så jeg måtte hive lidt i ham og vi nåede vores mål.
Jeg fik lynlåsen - og skal vist tage mig godt og grundigt sammen og få syet den i!! Det skal nok lykkes med tiden. Det bliver jo vinter en gang.
Tilbage ad Vestergade og hen på Torvet igen. Der er jo mange udendørs cafeer, og... jeg blev enig med mig selv om, at den lange vandring fra matriklen godt syd for Køge til Torvet...
Cappucino eller en fadøl? Valget faldt på fadøl og et godt bord. Black fik en skål med vand, og ih, hvor vi bare sad godt og så på livet.
Den rene idyl skulle jo selvfølgelig foreviges. Nå ikke? Død telefon og dermed camera!! Det er s...for dumt.
Da Black havde fået vejret igen, og jeg var færdig med min fadøl, gik vores færd videre over Torvet ned ad Nørregade og Jernbanegade. For jeg havde en lumsk bagtanke. I de sidste 2 sommerferier har jeg haft en ide om at tage Black med i bybussen, for han er ekstremt bange for store busser og lastbiler. Og jeg har tænkt, at hvis jeg tog ind til bus og S-togs stationen kunne jeg stige på bussen med Black, mens den holdt stille. Som tænkt så gjort.
Black ELSKER at køre bil - derfor eksperimentet.
Vi steg på bussen uden nogen som helst problemer. Han blev godt nok lidt stresset, da bussen satte sig i bevægelse. Meeen... han blev lidt roligere, som vi kom derudaf. Han tog ovenikøbet imod godbidder fra en medpassager, der havde hund, der var vant til at køre i bus.
Han var vildt dygtiiiiig, da vi skulle af, for jeg gik først ud, og så fik Black lov til at komme ud.
Stor succes!

8 kommentarer:

  1. Sikke mange fluer i fik fanget på den tur ;-) Og sikken heldig svigersøn du har!

    SvarSlet
  2. Hej Kisser

    Håber du nyder ferien :-)

    Du ender såmænd med at blive forfatter her i ferien med den "knaldroman" du fik lagt på bloggen.
    Knus Marianne

    SvarSlet
  3. Sikke en spændende tur - godt at du fik reddet hunden! Og du fik også gået alt det, du bør :-)

    Klem, og ha' en rigtig god søndag aften!

    SvarSlet
  4. Haha - han skulle da have haft en 'Black coffee' i stedet for vand. Eller var den lige lidt for plat? ;-)
    Jeg må da vist lige en tur i Stofdillen, hvis det ikke er for sent... var der noget at komme efter, synes du?

    Efter den historie bliver du simpelthen nødt til at melde, hvornår du får syet den lynlås i :-)

    SvarSlet
  5. Ditte: jeg holder meget af at fange den slags fluer.
    Det er en skøn svigersøn jeg har :-)

    SvarSlet
  6. Engel: åh ja, som jeg nyder at holde ferie. Den første uge går jo altid med at finde ud af, at det ER ferie.
    Jeg svinger malerpenslerne i stor stil.
    Knus
    Kisser

    SvarSlet
  7. Madame: åh ja, jeg ku jo ikke ha, at der skete noget med lille Mille.
    Herlig mandag til dig.
    Klem

    SvarSlet
  8. Ellen: det bugner af gode tilbud i Stofdillen, og der er 20%.
    Jeg skal nok gi et indlæg om lynlåsen.

    SvarSlet