onsdag den 11. august 2010

Let og tung

Morgenfruer minder mig om min barndoms skolehave. De var taknemmelige at have med at gøre og farvestrålende. En lille let sommerfugl havde taget ophold på en væg i køkkenet.
Jeg føler mig lidt "tung" i dag, for jeg har flyttet rundt på nogle store tunge møbler i formiddags, bare fordi jeg skulle male en bjælke på førstesalen. Bjælken - den sidste af dem jeg ville male - sidder nemlig ud over trappen. Huh - jeg kunne nå helt ud og male den - jeg lider noget af højdeskræk.
Lige om lidt vil jeg finde traveskoene frem og køre en tur ud til Tryggevælde å og vandre en tur med Black - uanset vejret.
I aften skal min lille bioklub i biffen og se Inception.

8 kommentarer:

  1. Du er da sej at du sådan kravler ud over trappen når du lider af højdeskræk. Det gør jeg også og tror altså ikke jeg havde gjort det :P God tur med Black og god bif-tur :)

    SvarSlet
  2. Godmorgen, Kisser, hvad synes du om filmen - kan den anbefales? Jeg håber, 'tungheden' er fordrevet, og at du er fit for fight igen.

    Klem og en dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  3. Rigtig god fornøjelse med Inception. Den vil jeg også gerne se i biffen - tiden må vise om det lykkes! :D

    SvarSlet
  4. Jeg håber at du har det bedre efter "gymnastikken".
    Jeg elsker også morgenfruer, de er hvad jeg kalder glade blomster ☺.
    Dog havde jeg noget besvær med dem, da vi i 1977 flyttede ind i et hus, hvor den forrige ejer havde omkranset hele køkkenhaven med morgenfruer! Der var morgenfruer overalt i de efterfølgende år ☺.
    En god biftur til dig.

    SvarSlet
  5. Anette: det er godt for "to-do-listen" når en UFO kan streges.

    SvarSlet
  6. Madame: Jeg skriver et indlæg om filmen. Ja, den kan anbefales.
    Klem

    SvarSlet
  7. Jens: tak. Jeg kan anbefale Inception.

    SvarSlet
  8. Annette: ja, sådan går det jo med de villige blomster. Jeg er spændt på næste års valmuer. Jeg har haft ret mange i år, og de få rlov til at så sig selv.

    SvarSlet