Tunge og lette dage

Fredag var en tung dag.
Lørdag var en let og munter dag.
Vi var 3 veninder, der havde sat hinanden stævne hos den ene af os (og det var ikke hos mig). Jeg havde bedt om LATTER hele dagen. De to andre har heldigvis skøn humor, og jeg fik rørt lattermusklerne.
Selv midt i den skønne lagkage fra et berømt hus brød latteren ud.
Lørdag kunne så sandelig veje fredagens tunge energi op.
I dag søndag er det skønt og lækkert vejr, så jeg har fattet spaden og graver sankt hansurt og perikon op i min ene forhave. De har spredt sig lidt for meget. Sankt Hansurten skal over at bo på Køge fælles jord.
Jeg har også været højt til vejrs på stige med en stiksav med ny klinge til plastik, for at se om det kan lykkes for mig at få beskåret lidt mere af det nye tag, der skal kortes af med en halv meter - jeg kan risikeret under evt. storm og sne, at de knækker af af sig selv.
Lige om lidt kigger min datter og svigersøn forbi med friskbagte boller - og en hund, der skal klappes godt og grundigt.
God søndag.

Afsked

I dag var der afsked med min yngste kusine.
Det foregik i et kapel - i Rødovre.
Det var en noget anderledes bisættelse end i en kirke.
Ritualerne var anderledes i kapellet. Ordene var nogenlunde de samme som i en kirke.
Det var en meget tung gang for min morbror og tante - at tage afsked med deres yngste datter.
Ved det efterfølgende samvær sad jeg ved siden af ældste kusinen, og vi kiggede lidt på hinanden og brast i latter, fordi vi er næsten jævnaldrende med vores tante, og alligevel siger vi stadig tante E og morbror.
Vi kunne ikke drømme om at bruge deres fornavne.
På vej hjem tænkte jeg på, at jeg selv snart skal have skrevet mit livstestamente, selvom hele min familie ved hvordan min afsked skal være.

Aflysning - afbud....

I går var jeg på torvet for at købe "3 røgede sild" - til frokostgæster i dag (svoger og svigerinde).
Tidligt i morges, da jeg var ude at gå, ringede telefonen.
Det var min svoger, der meldte afbud til vores frokost.
De var begge to blevet vaccineret mod influenza, og svoger havde fået influenza!!
Jeg håber, at han bliver rask til søndag, for så skal de rejse til Polen.
Så nu har jeg 3 røgede sild - og de er store. Der siges jo, at man skal spise fed fisk et par gange om ugen. Jeg får da vist dækket min ugeration rigeligt.
Dagen blev ligesom en "fridag" - klar til at få ordnet et par hængepartier.
Jeg har besluttet, at jeg ikke gider slå mere græs i år. Slåmaskinen stod pænt i mit skur og ventede på rengøring. Den blev hentet ud af sit gemmested, og vippet bagover og mig på knæ med en spartel for at fjerne al det gamle græs. Nu er den klar til at blive afhentet af slåmaskinemanden om en uges tid - til vinteropbevaring og service i løbet af vinteren - for så at blive leveret tilbage lige efter 1. marts.
Flis fra den ene forhave er fordelt rundt i haven, og jeg tror, at jeg er færdig med at fordele den store bunke, svigersønnen og jeg hentede. Flisen er heldigvis våd, så ingen problemer med åndedrættet.
Min yogalærer ringede, om jeg var hjemme, for så ville hun lige kigge forbi.
Tænk, vi sad ude i solen på terrassen og nyd livet - og fik en god kop te og en særdeles god snak.
Hun kom ind gennem haven, hvor jeg stod på en stige med min bajonetsav og savede terrassetaget til. Ups, jeg blev en anelse overrasket..... men kom da ikke til skade.
Den klinge, jeg har på saven, duer bare ikke til plastiktage, der skal en anden mere egnet til. Den blive hentet i morgen, når jeg alligevel skal ud at køre.

Strik, en skønhed, LONDON, garn og DØDEN - en blandet landhandel som også kaldes livet

Hvor tiden dog løber alt for stærkt for en pensionist, der nyder hvert et minut af livet.

Jeg færdiggjorde en poncho tidligere i denne måned - før jeg tog til London.

Den er et hit. Strikket i alpaca.

Min kæreste svigersøn blev indlagt kort før min datter og jeg skulle til London, så plan B måtte træde i kraft.

Min datter har ikke kørekort, det har jeg.

Jeg har også en bil.

Det har datter og svigersøn også. En dejlig stor bil - med 4-hjuls træk.

Svigersønnen var kommet afsted ret hurtigt til sygehuset - kun iført meget lidt tøj.

Så fredag, før vi skulle rejse, kørte jeg til min datter for at hente tøj til min svigersøn, og afleverede det til ham på sygehuset.

Han havde været til operation, og de opererede ham ikke, for der var betændelse omkring hans nyresten.

Det var meningen han skulle komme hjem den følgende dag, det kom han så ikke, for der var noget, der ikke var som det skulle være.

Så jeg startede igen min lille bil, og kørte til datteren og den søde hund KENZO, som altså også er en labber.

Vi pakkede hund, bagage til datteren og de nødvendige ting til Kenzo, for han skulle i pension i sin kennel.

Svigersønnen havde sagt at jeg bare kunne køre i hans bil, MEN Kenzos bur kunne godt være i min lille Panda.

Og jeg fik båret hunden ind på bagsædet, hvor han bare lagde sig ned og sov - i sit bur.

Damn, tænkte jeg, hvorfor havde jeg dog ikke anskaffet mig sådan et bur til min Black? for han kartede rundt på bagsædet som en gal, hver gang vi var ude at køre (han var dog i sele).

Det er jo lige meget nu.

Vi fik afleveret Kenzo, og hilst på alle hundene i kennelen (hvor Kenzo kommer fra).

JOY, den lille skønhed på billedet ovenover, er/var 15 uger, og desværre var hun ikke til salg, ellers kunne det godt være at hun var kommet med mig hjem.

Nej, ikke flere hunde til mig. Man bliver alt for afhængig, og det vil jeg ikke være. 

Søndag tog vi til London og alt gik planmæssigt.

Endelig, endelig langt om længe gik infrastrukturen i deres transportsystem op for os begge to.

Vi investerede i et Oyster kort (noget lig rejsekortet), og brugte det flittigt de dage var var der.

Vi fik også gået adskillige kilometer.

Vi boede i en lejlighed et par hundrede meter fra Big Ben - altså meget centralt i byen.

Lejlighed med køkken, fordi vi skulle spise alle måltider lavet af os selv.

Der var ikke meget vand i Themsen, så der var flodbredder man kunne gå på

Billedet herover (taget fra London Bridge broen) - meget moderne bygning, og helt nede i gadeplan var en cafe lavet af det mest forfærdelige gamle drivtømmer. Det var bare grimt og passede overhovedet ikke ind nogen steder.

Et besøg ude/oppe nordpå i Islington. Der var lidt forfald hist og pist.

Et smukt gammelt engelsk hus - vistnok på Pall Mall.

Vi besøgte LOOP (og nej det var ikke mit motionscenter) - en garnforretning i Camden passage.

Huh, datteren min købte garn, og hun købte så meget, at hun fik et fuldt rabatkort, der giver  "ret" til 15% på hendes næste køb fra LOOP.

Hun forærede sin moder et enkelt fed Woolmeise uld, og jeg købte også et enkelt fed selv.

150 gram pr. fed.

Pris: 27,50 Pund pr. styks.

De er begge vundet op og jeg er i gang med at strikke af det.

Det var et skønt besøg i byen, og vi skal vist afsted igen næste år i oktober.

Jeg elsker Paris, og jeg elsker London lige så meget.

Så meget, at jeg ser på ophold en gang til foråret....

Vel hjemme igen.

Svigersønnen var blevet udskrevet nogle dage efter vi rejste, og da han hentede datteren i lufthavnen, så han ikke ret godt ud.

Hans nyresten var ikke passeret endnu, og han skal ind i næste måned og have dem fjernet.

MEN bulletinerne nu lyder, at de vist har passeret, for han har det godt igen.

Da jeg skulle hjem fra lufthavnen med metro, tog og bus (som normalt ville tage ca. 1 time 15 min) var der problemer med mit S-tog, så jeg var 2 timer 45 minutter undervejs.

Jeg var TRÆT da jeg endelig landede helt hjemme.

Heldigvis havde jeg nogle dage uden aftaler, så det var afslapning på højt plan.

I week-enden var der familiedag, og jeg fik udleveret en bog - den sidste nye om Harry Potter. Det interesserer mig ikke det fjerneste, men en af nevøerne synes jeg skulle læse hans nyerhvervelse (på engelsk), så jeg kunne se hvad jeg går glip af, når vi alle sammen skal til London igen i december (nogle af familiemedlemmerne skal ind at se en forestilling om Harry Potter, vi resterende, der ikke har billetter til forestillingen, skal sikkert på Pub crawl eller noget andet).

Mandag formiddag ringede min tante. Jeg vidste med det samme, at der var noget galt.

Min tante er gift med min morbror, og han er 86 og tanten næsten lige så gammel.

Min morbror har lidt af asbestose i 40-50 år og lever "fint" med det.

De har besluttet, at de vil blive meget gamle!! De har bl.a. inviteret hele familien til 65 år bryllupsdag næste år i november!!

Jeg tænkte....

Og jeg tænkte forkert...

Det var deres yngste datter, der havde forladt dette liv.

I slutningen af 50erne. Alt for tidligt.

Hun led af astma og KOL og hun havde lungebetændelse.

Obduktionen viste, at hun var blevet kvalt en noget slim hun ikke kunne få hostet op.

Hun lå ude i sit køkken, og storesøster kunne fortælle, at hun så - trods alt - meget fredfyldt ud.

Døden sætter tanker i gang hos mig.

Gør det du har lyst til NU og ikke i morgen.

Så det gør jeg - fuldstændig som jeg altid har gjort - bare lidt mere intenst end før.

I dag har jeg været i LOOP for at konditræne - specielt mit åndedræt - og bagefter på torvet i Køge (torvedag) og hente røde roser til bårebuketten senere på ugen.

Jeg skulle også have røgede sild til mine frokostgæster en af de kommende dage.

Besøg i Horsens - og en natlig opringning

Jeg har været en tur i Horsens i dag sammen med de andre nørklere og butiksfolk fra Røde Kors i Køge. Vi skulle besøge fordelingscenteret derovre. Der er også et fordelingscenter i Køge.
Vi kørte med bus derover. Det var en herlig tur - det er nogle søde mennesker.
Holddaop, som der blev snakket på hele turen.
Åh, jeg elsker at køre i behagelige turistbusser.
Det er en imponerende logistik, de kan præstere i centeret i Horsens.
650.000 stykker tøj, sko og tasker går gennem deres hænder om året.
Intet går til spilde.
Sidste stop på vejen for tøjet er salg til opkøbere - og der er primært fra udlandet.
Da vi stod ved et af fordelingsbåndene, kom der noget stof forbi med Hello Kitty, og det havnede i en af træburene. Det gik stærkt, og var i buret inden jeg nåede at sige, at det ville jeg da gerne have haft med hjem til et patchworktæppe til børnene.
MEN de giver ikke noget til nogen, fik jeg at vide, for så kunne der opstå misundelse mellem grupperne.
????????
Misundelse?
Jamen, jeg var da et stort spørgsmåltegn.
Altså, vi skal sy og strikke efter nogle bestemte opskrifter (håbløst gammeldags), for der må ikke opstå misundelse mødrene imellem ude i kriseområderne.
Der er noget jeg bestemt ikke forstår: når man lever i udsatte områder, tænker man nok ikke på misundelse over om "sidemandens" bluse eller bukser er "finere" end ens eget. Det handler jo nok mere om at få tøj på kroppen, holde varmen og ellers overleve.
MEN jeg må åbenbart have talt godt for børnenes sag, for de vil fiske stoffet op til mig, og det kommer med i næste sending til Køge.
Tæppet vil blive syet med ekstra mange gode og kærlige tanker til modtageren.
Jeg har klaret HELE dagen - med kun en powernap på 10 minutter.
For jeg fik kun 3 timers søvn sidste nat.
Lidt over midnat ringede min telefon. Jeg lå og læste og selvfølgelig hoppede jeg i sengen.
Natlige opkald betyder som regel noget mindre godt.
Det var mit barn.
Ups, hvad nu?
Min kære svigersøn var blevet indlagt. Nyresten.
Uha, det er vist ret smertefuldt, og han er særdeles god til at lide af mandeinfluenza.
Han havde "nået" at kaste op over det meste af huset.... så barnet mit var iført rumdragt og i gang med rengøring af hytten.
Svigerbarnet skal opereres i morgen. Der har været akutoperationer i dag, så han måtte vente.
Søndag skal min datter og jeg til London, så plan B er trådt i kraft.
Der er jo en lille labberhund at tænke på.
Og jeg skal være chauffør, for mit barn har ikke kørekort.
I morgen skal jeg rengøre min bil, som har været brugt til at køre sten, jord og flis i. Og med nul immumforsvar skal den rengøres helt vildt grundigt. Bestemt ikke en af mine spidskompetencer, men mon ikke jeg kan finde det gode rengøringsgen frem?

Selvhelbredende - og ploven

I søndags var min svigersøn og jeg på "hårdt" arbejde. Vi hentede flis ude på Køge Fælles Jord i hans trailer. Det hele blev læsset af i min fine stenfri forhave, og jeg skulle bare fordele det - og overskuddet går til baghaven og en sjat til den anden forhave.
Natten til mandag vågnede jeg i PANIK. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det gjorde pokkers ondt nederst i ribbenene. Hurtig vejrtrækning kun i den øverste del af lungerne.... gør jo absolut intet godt for PANIK.
Jeg lagde mig - stadig i panik - ned på ryggen og gjorde mit allerbedste for at trække vejret helt ned i maven (det fuldendte yoga åndedræt). Det gik ikke ret godt.
Op at stå og gå. Noget at drikke. Ned at ligge - med samme resultat.
Endelig faldt mit åndedræt lidt til ro, og efter jeg satte musik på - faldt jeg endelig i søvn.
Mandag morgen er jo yogatid, og jeg blev ganske forpustet af nogle få øvelser.
Men jeg gennemførte hele programmet, og klappede mig selv på skulderen.
Mit abonnement hos LOOP har været i bero i 3 måneder pga alle mine projekter, og mandag var dagen, hvor jeg skulle starte igen med fitnesstræningen.
Op på cyklen og træning - kun en cirkel (=16 maskiner af 45 sekunder). Jeg kunne klare 3 ad gangen, så lød mit åndedræt, som jeg havde en eller anden lungesygdom af svær grad, og jeg var forpustet.
Tænke, tænke, tænke.
Hvad og hvorfor?
Det var da ganske enkelt. Jeg har indåndet støv fra det flis vi hentede. Og sikkert ganske inderligt, for jeg var træt ved den sidste hentning.
I går gik jeg ganske mange kilometer, og det har hjulpet på åndedrættet.
De sidste par dage har jeg været ganske meget opmærksom på mit åndedræt, og det gør ikke ondt i lungerne mere. Jeg hoster og har hostet meget.
Et par dråber japansk pebermynteolie er et godt middel til at skabe luft i åndedrættet, så de er hældt på nogle gange om dagen. (Det gode råd kommer fra min datter, som ved noget om lunger, ikke ret mange andre ved noget om).
I dag var jeg henne i LOOP igen, og det gik meget, meget bedre. 2x5 minutter i romaskinen  - ingen åndenød.
Det er alt sammen bevis nok for mig til at kroppen kan være selvhelbredende.
Samtidig har jeg praktiseret PLOVEN. Også godt for selvhelbredelsen.

Impulsiv

jeg havde planlagt et besøg i dag på Statfns museum for kunst. På min vej gennem byen fra min studiekredspå Frederiksberg kom jeg forbi Dagmar biografen.
En pludselig indskydelse gik mig til at gå ind - for at høre hvornår de spillede Bridget Jones baby. NU, lød svaret.
Jeg skyndte mig at købe en billet og finde min plads.
God film og en sød historie.
Ja, det er en del af min natur at være impulsiv, eller som min mor sagde tidligt i mig liv, der er ikke langt fra tanke til handling.

Genbrug i lange baner

I går besøgte jeg en veninde, der sidder i kørestol. (elektrisk).
Lige pludselig kommer hun kørende ud på terrassen, hvor vi opholdt os - iført en vinterkalot. Jeg kan ikke huske hvad sådan en hedder, den har et stykke, der går ned om ørene og ned i nakken, og kan lukkes foran under hagen, og det kan også klappes op over hovedet. En flot skygge havde den også, som også kan klappes ned.
Hun var selv ved at dø af grin, og da jeg fik øje på hendes "stunt", brød jeg simpelthen sammen i krampegråd....latter.
Hun havde købt den for nogle år siden og aldrig brugt den. Jeg kunne godt passe den, og den ville være ganske velegnet til at have på, når man cykler. Der er da bare lige den lille hage, at den kan ikke være under cykelhjelmen..
Men veninden havde en stor pose med ting til genbrug, så den tog jeg med fra hende, for jeg skulle alligevel i Kirkens Korshærs genbrugsbuktik en af de nærmeste dage med genbrug fra mig selv.
I morges skulle jeg altså lige prøve kalotten en gang til, og dagen startede med et brag af en latter.
God måde at starte dagen på.
Tingene er blevet afleveret, og det er en fornøjelse, de er så glade for hver en ting, vi kommer med og takker og takker.
For øvrigt en lækker butik - alt er så flot arrangeret og der er pinlig rent.

Jeg skal have flis til min forhave, og et af de store varehuse har flis, der bliver leveret til ens adresse (fri fragt).
I morges kom der mail fra MM i Det grønne Hus, at Køge Fælles Jord har flis til salg.
Bane Danmark er ved at elektrificere banen, der ligger tæt på af fælles jorden, og de har fældet en masse store træer, der stod i vejen, og alt er blevet til flis.
Hold-da-op et bjerg. Jeg skyndte mig at "bestille" 4-5 kubikmeter.
En kubikmeter koster 120 kr. I det store varehus koster det billigste 895 kr. for samme mål.
Jeg skal bare selv hente flisen. Det har jeg så gjort i dag. 6 store plastiksække fyldt, og de dækker ca 6 kvadratmeter. Der er en bid vej tilbage, for jeg har 36 kvadratmester, der skal dækkes og opfyldning i den anden forhave samt til nogle bedes i haven. Heldigvis kommer svigersønnen forbi med sin trailer, der kan være noget mere i end det jeg kan have i min lille bil.

Køge Fælles Jord er et ambitiøst projekt, og det tager mange år, før det er som planlagt. Men jeg kan da heldigvis bidrage med nogle planter fra min have: sankt hansurt og masser af hindbærplanter.

Elsker genbrug.
Og kan konstatere atter en gang, at jeg er godt brugt igen i dag.

Angora og klude

Engang i det tidlige forår fik jeg 4 nøgler ANGORA hjem fra Garnudsalg.

Det er superlækkert.

Der blev lavet strikkeprøve - pinde 3 eller 2,5?

Det blev pinde 2,5.

Og så var det bare om at gå i gang.

Der er pænt mange masker på rundpinden specielt i toppen af den.

Det ses måske ikke så tydeligt, at der er raglanærmer i.

Færdig i går og glad var jeg.

Så den var jo på nogle timer i aftes og ganske langsomt krøb ærmerne op.

Og jeg hev ned og hev ned. De blev ved med at krybe op.

Jeg synes ikke ret godt om når ærmerne er for korte - jo hvis det er 3/4 lange ærmer.

Garnforbrug: 3 nøgler af den skønneske angora.

Farven snyder på billedet - den er dyb lilla.

Heldigvis kender jeg én, der meget gerne vil overtage den.

Min datter. Hun er nemlig et par numre mindre end mig, og hun nærmest jublede.

Hun havde nævnt forleden dag at hun meget gerne ville have, at jeg forærede hende den.

I dag har min søde og skønne niece fødselsdag - 23 år.

Jeg skal til fødselsdag.

Hun ved godt at jeg strikker, hækler og syr.

Hun nævnte tidligere i år, at jeg da meget gerne måtte strikke karklude til hende.

Det har jeg gjort - hæklet og strikket.

10 styks i festlige farver.

Det er godt for garnlageret - så det bliver reduceret en anelse.

Hvad mon de dog laver?

Jeg har en postkortsamling - samlet gennem mange år - og gør et ihærdigt forsøg på at slippe af med dem.

En af mine nye tyske pennevenner samler "lidt" på postkort, og specielt dem af ældre dato.

Jeg fandt dette af Rådhuspladsen (tilgiv mig det vender på siden).

Jeg synes det er ganske morsomt at se det dengang fra 50erne og så hvordan der ser ud i dag.

I sidste uge var jeg til et foredrag på en af de gamle kaserne i Næstved.

Foredraget: Mor til en misbruger.

Der var helt stille, så gribende var det at lytte til.

Jeg kender moderen, og har desværre ikke mødt misbrugeren.

Det er de hårde stoffer, vedkommende er på, og xx har været clean i et års tid.

Moderen kunne fortælle, at hun har været medmisbruger, og da det gik op for hende, blev der lukket af med indkøb af mad, betaling af husleje og lignende økonomisk bistand.

Puha, barske forhold.

Tirsdag i denne uge var jeg til studiekreds på Frederiksberg, som vil vare helt til foråret - hver tirsdag.

Mine tirsdage er blevet dedikeret til besøg rundt om i hovedstaden - musemsbesøg o.lign.

Skønt vejr, så jeg vandrede fra Frederiksberg gennem Nørrebro og endte i Tivoli.

Jeg kom forbi Brohusgade, hvor vi boede, da vi var to og senere blev tre.

Sjovt med et gensyn.

Jeg arbejder på en hel del projekter i min have - den skal være ældrevenlig, altså mest græs.

På min gang rundt med hakkejernet og slåmaskinen måtte jeg lige stoppe op for at betragte de to vinbjergsnegle.

Hvad mon de laver????

Jeg har mange vinbjergsnegle i min have, og er meget forsigtig når jeg er ude med riven.

Et andet projekt er projekt forhave. Jeg har fået kørt 6,5 tons sten til lossepladsen af de 7 tons vi fik i tidernes morgen.

Plantemuren væltede faretruende ud mod vejen.

Så tidligt i morges var jeg "på vejen" og fjernede samtlige 70-80 plantesten. De vejer ca. 15 kilo stykket.

Jorden her på matriklen er særdeles lerholdig og tung.

Og i den ene forhave er der mange sten - fra de 7 tons - de har gravet sig noget ned i jorden.

Så der blev fjernet en hel del jord og sten.

Det nederste lag af sten var også blevet fjernet, og så kom værktøjet i brug til at få den rette hældning, så muren kan vælte indad i stedet for udad.

En murske, et minivaterpas er gode redskaber - sammen med mukkerten til at få de vanskelige sten på plads.

Efter 6 timers koncentreret arbejde er muren færdig.

Det var så hyggeligt at sidde der og ordne de forskellige ting på "trinnet" fra min autocamper, for der kom mange mennesker forbi, og vi slog en sludder af.

Det har været vidunderligt vejr.

Puha, hvor er jeg brugt, og har et kæmpestort ønske:

en der gad lave mad til mig.

Jeg har nu klaret det selv - det bliver brasede kartofler, kogt i går og et par spejlæg og med masser af skønne friske krydderurter.

Når maden er fortæret, er det sofatid og strik - for jeg har lige fået nyt garn fra Garnudsalg, så jeg kan starte på en blå trøje. Mere om det senere.