Afsked

I dag var der afsked med min yngste kusine.
Det foregik i et kapel - i Rødovre.
Det var en noget anderledes bisættelse end i en kirke.
Ritualerne var anderledes i kapellet. Ordene var nogenlunde de samme som i en kirke.
Det var en meget tung gang for min morbror og tante - at tage afsked med deres yngste datter.
Ved det efterfølgende samvær sad jeg ved siden af ældste kusinen, og vi kiggede lidt på hinanden og brast i latter, fordi vi er næsten jævnaldrende med vores tante, og alligevel siger vi stadig tante E og morbror.
Vi kunne ikke drømme om at bruge deres fornavne.
På vej hjem tænkte jeg på, at jeg selv snart skal have skrevet mit livstestamente, selvom hele min familie ved hvordan min afsked skal være.