Strik, en skønhed, LONDON, garn og DØDEN - en blandet landhandel som også kaldes livet

Hvor tiden dog løber alt for stærkt for en pensionist, der nyder hvert et minut af livet.

Jeg færdiggjorde en poncho tidligere i denne måned - før jeg tog til London.

Den er et hit. Strikket i alpaca.

Min kæreste svigersøn blev indlagt kort før min datter og jeg skulle til London, så plan B måtte træde i kraft.

Min datter har ikke kørekort, det har jeg.

Jeg har også en bil.

Det har datter og svigersøn også. En dejlig stor bil - med 4-hjuls træk.

Svigersønnen var kommet afsted ret hurtigt til sygehuset - kun iført meget lidt tøj.

Så fredag, før vi skulle rejse, kørte jeg til min datter for at hente tøj til min svigersøn, og afleverede det til ham på sygehuset.

Han havde været til operation, og de opererede ham ikke, for der var betændelse omkring hans nyresten.

Det var meningen han skulle komme hjem den følgende dag, det kom han så ikke, for der var noget, der ikke var som det skulle være.

Så jeg startede igen min lille bil, og kørte til datteren og den søde hund KENZO, som altså også er en labber.

Vi pakkede hund, bagage til datteren og de nødvendige ting til Kenzo, for han skulle i pension i sin kennel.

Svigersønnen havde sagt at jeg bare kunne køre i hans bil, MEN Kenzos bur kunne godt være i min lille Panda.

Og jeg fik båret hunden ind på bagsædet, hvor han bare lagde sig ned og sov - i sit bur.

Damn, tænkte jeg, hvorfor havde jeg dog ikke anskaffet mig sådan et bur til min Black? for han kartede rundt på bagsædet som en gal, hver gang vi var ude at køre (han var dog i sele).

Det er jo lige meget nu.

Vi fik afleveret Kenzo, og hilst på alle hundene i kennelen (hvor Kenzo kommer fra).

JOY, den lille skønhed på billedet ovenover, er/var 15 uger, og desværre var hun ikke til salg, ellers kunne det godt være at hun var kommet med mig hjem.

Nej, ikke flere hunde til mig. Man bliver alt for afhængig, og det vil jeg ikke være. 

Søndag tog vi til London og alt gik planmæssigt.

Endelig, endelig langt om længe gik infrastrukturen i deres transportsystem op for os begge to.

Vi investerede i et Oyster kort (noget lig rejsekortet), og brugte det flittigt de dage var var der.

Vi fik også gået adskillige kilometer.

Vi boede i en lejlighed et par hundrede meter fra Big Ben - altså meget centralt i byen.

Lejlighed med køkken, fordi vi skulle spise alle måltider lavet af os selv.

Der var ikke meget vand i Themsen, så der var flodbredder man kunne gå på

Billedet herover (taget fra London Bridge broen) - meget moderne bygning, og helt nede i gadeplan var en cafe lavet af det mest forfærdelige gamle drivtømmer. Det var bare grimt og passede overhovedet ikke ind nogen steder.

Et besøg ude/oppe nordpå i Islington. Der var lidt forfald hist og pist.

Et smukt gammelt engelsk hus - vistnok på Pall Mall.

Vi besøgte LOOP (og nej det var ikke mit motionscenter) - en garnforretning i Camden passage.

Huh, datteren min købte garn, og hun købte så meget, at hun fik et fuldt rabatkort, der giver  "ret" til 15% på hendes næste køb fra LOOP.

Hun forærede sin moder et enkelt fed Woolmeise uld, og jeg købte også et enkelt fed selv.

150 gram pr. fed.

Pris: 27,50 Pund pr. styks.

De er begge vundet op og jeg er i gang med at strikke af det.

Det var et skønt besøg i byen, og vi skal vist afsted igen næste år i oktober.

Jeg elsker Paris, og jeg elsker London lige så meget.

Så meget, at jeg ser på ophold en gang til foråret....

Vel hjemme igen.

Svigersønnen var blevet udskrevet nogle dage efter vi rejste, og da han hentede datteren i lufthavnen, så han ikke ret godt ud.

Hans nyresten var ikke passeret endnu, og han skal ind i næste måned og have dem fjernet.

MEN bulletinerne nu lyder, at de vist har passeret, for han har det godt igen.

Da jeg skulle hjem fra lufthavnen med metro, tog og bus (som normalt ville tage ca. 1 time 15 min) var der problemer med mit S-tog, så jeg var 2 timer 45 minutter undervejs.

Jeg var TRÆT da jeg endelig landede helt hjemme.

Heldigvis havde jeg nogle dage uden aftaler, så det var afslapning på højt plan.

I week-enden var der familiedag, og jeg fik udleveret en bog - den sidste nye om Harry Potter. Det interesserer mig ikke det fjerneste, men en af nevøerne synes jeg skulle læse hans nyerhvervelse (på engelsk), så jeg kunne se hvad jeg går glip af, når vi alle sammen skal til London igen i december (nogle af familiemedlemmerne skal ind at se en forestilling om Harry Potter, vi resterende, der ikke har billetter til forestillingen, skal sikkert på Pub crawl eller noget andet).

Mandag formiddag ringede min tante. Jeg vidste med det samme, at der var noget galt.

Min tante er gift med min morbror, og han er 86 og tanten næsten lige så gammel.

Min morbror har lidt af asbestose i 40-50 år og lever "fint" med det.

De har besluttet, at de vil blive meget gamle!! De har bl.a. inviteret hele familien til 65 år bryllupsdag næste år i november!!

Jeg tænkte....

Og jeg tænkte forkert...

Det var deres yngste datter, der havde forladt dette liv.

I slutningen af 50erne. Alt for tidligt.

Hun led af astma og KOL og hun havde lungebetændelse.

Obduktionen viste, at hun var blevet kvalt en noget slim hun ikke kunne få hostet op.

Hun lå ude i sit køkken, og storesøster kunne fortælle, at hun så - trods alt - meget fredfyldt ud.

Døden sætter tanker i gang hos mig.

Gør det du har lyst til NU og ikke i morgen.

Så det gør jeg - fuldstændig som jeg altid har gjort - bare lidt mere intenst end før.

I dag har jeg været i LOOP for at konditræne - specielt mit åndedræt - og bagefter på torvet i Køge (torvedag) og hente røde roser til bårebuketten senere på ugen.

Jeg skulle også have røgede sild til mine frokostgæster en af de kommende dage.