tirsdag den 26. september 2017

International dag i Køge

Jeg skulle en tur ud til Røde Kors med puder og tæpper i dag.
I det gode vejr blev cyklen min gåmaikker - og senere var jeg passager på samme!!!
Gåturen blev på lidt over 10 km og cykelturen på ca. 6 km-

Køge Torv - et sted jeg holder meget af at runde, når jeg er ude at gå eller cykle.
I dag var der international dag på torvet.

Mange europæiske lande var repræsenteret.

Og selvfølgelig var det den franske, der trak mest.
En sød franskmand, der kun kunne to ord på dansk, så han bad om engelsk tale.
Det fik han.
Han solgte skøn sæbe - fuldstændig som på markedet i Nice.
Jeg købte et stykke citronsæbe, da jeg var i St Raphaelle, og mine hænder kan tåle det, så selvfølgelig skulle jeg dufte til alle 42 sæber han solgte og købte 3 - velduftende.
Prisen er den samme som jeg giver henne i sæbeværkstedet.

Der var massevis af fristelser.
Osten fra Holland trak....
men det duer ikke at fylde køleskabet, for lige om lidt skal jeg til
Italien et stykke tid.


På gåturen hjemad så jeg denne milepæl.
5½ mil.
Tænk, jeg er gået forbi den mange, mange gange og aldrig lagt mærke til den.
Den står nogle meter inde i en have.
Jeg er tit ude forbi 6 milepælen, som er et par km herfra, og hver gang jeg kommer forbi, skal jeg lige sidde et lille øjeblik, for det gjorde jeg altid, når jeg kom forbi med Black hund og vi skulle et hvil og noget vand.
Da jeg kom hjem, var græsset TØRT, og så kom slåmaskinen i brug.
Det er bare med at udnytte når det er tørt.
Vådt græs og elendige ben er en dårlig kombination.

2 kommentarer:

  1. Øv, det havde jeg ikke set, og John var oven i købet i Silvan Køge i går :-(
    Jeg elsker sådanne markeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg heller ikke, så jeg var da glad for at min vej faldt forbi.
      Der var mange gode fristelser - ja, så ærgerligt at du ikke vidste det.

      Slet