Logistikken - og englegruppen og garn

I 1998 var vi en flok kvinder, der fandt sammen.

Vi var oprindelig 5, som ville snakke kosmologi.

Det gjorde vi i mange år - alle 5, og der var flere, som gerne ville deltage i vores gruppe.

Nix, det var en lukket gruppe, der var kommet ud over den lyserøde fase, og vi havde lært hinanden rigtig godt at kende.

Tiden går, og den første meldte fra for 2-3 år siden. 

Årsagen er underordnet.

Den næste var "naturlig afgang", fordi hun ganske simpelt blev slået ihjel af en psysisk syg på sin arbejdsplads sidste år i påsken.

Vi er nu 3 tilbage, og vi mødes en gang om måneden alle 3.

Det foregår kun hos den ene af os, fordi hun ikke kan komme ind med sin kørestol i vores tos andre huse. Hun lægger gerne hus til, og vi skiftes til at have forplejning med.

Vi mødtes i dag.

Lige inden mødet havde jeg booket tid hos min dækmand for at få skiftet til sommerdæk.

Og lige inden det havde jeg taget 21 store tunge sten op fra en sti af sten, jeg har i min have.

Et nyt sommerprojekt: stierne skal ikke være med sten mere, der skal være græs.

Stierne blev lavet for mange år siden, da vi fik mange fliser i overskud fra indkørslen, og hvad gør man så med dem?

Laver stier, der hvor hunden fræser græsplænen op.

Hundene har været glad for stierne.

Nu er her ingen hund mere, og jeg GIDER ikke have flise-stier, der skal holdes rene for ukrudt, når det er så meget nemmere at have græs og slå det.

Havedoven og socialtravl pensionist!!!

Så afsted til lossepladsen med sten og hen til dækmanden.

Ud at gå tur mens bilen blev nurset.

Imellemtiden var der kommet en SMS om at der var kommet en pakke til mig fra Garnudsalg.

Det er mit barn, som havde fundet gode tilbud, og så får hun det sendt direkte til mig - eller nærliggende afhentningssted.

Gave til børnene ude i verdenen.

Det skal jo bare lige strikkes/hækles.

Et par kilo garn er mit garnlager forøget med.

Det var jo ren hygge og afslapning i englegruppen.

Den ene engel kom i tanke om, at hun havde nogle oldemorsfirkanter både i stor og lille størrelse, som hun var sikker på, at hun ALDRIG ville få lavet til noget fornuftigt.

Så de kom med mig hjem, og nu bliver de forvandlet til 

tæpper til børnene, der har svære tider ude i den store verden.

Og vi leder stadig - papnevøen og jeg - efter et sted at bo en uges tid eller mere i juli.

Og jeg har lige fået mail fra min yogalærer om vores ferie i St. Raphael i næste måned.

DET bliver mere end ren afslapning.

Det bliver ren meditation - hele ugen.

Det er jeg (også) god til - at meditere.

Eller eftertænksomhed.

Kært barn har mange navne.