Jackie

Billede lånt fra Køge Bios hjemmeside

Filmen Jackie måtte jeg bare se.

Jeg husker ganske tydeligt TV udsendelserne fra 22. november 1963, da hendes mand blev skudt.

Filmen beskriver Jackies liv kort efter mordet.

Hjertegribende film.

Det må have været forfærdeligt at overvære mordet på hendes mand og efterfølgende hele verdenens øjne på hende, og den senere udflytning fra Det Hvide Hus. 

En ægte UFO - og en drøm

Sommeren 2012 købte jeg stof til et patchworktæppe.

En blomstereng.

Det har indtil i dag kun været et sommerprojekt.

Nu er det ophøjet til vinterprojekt.

Der mangler jo ikke ret mange blomster.

Jeg fik for nogle dage taget mig sammen til at sy kanter på.

Desværre er bagsidestoffet kun 110 cm, så det skulle øges.

Jeg vil have tæppet i størrelsen 140x200 cm.

Der skal også lige klippes lidt mellemfoer til.

Det er nemlig 2 meter bredt.

Og jeg skal også ud for at købe spraylim. Det sparer ganske mange timer med at ri mellemfoer og bagsidestof sammen.

Jeg har en drøm, og jeg kan selv gøre en masse for at den går i opfyldelse.

Tæppet skal være færdigt til min datters 5 års fødselsdag - i juni.

Altså 5 år for hendes anden fødsel - eller genfødsel.

Hendes reelle alder er snart 50. Gisp og gys.

Fed koncert

Svigersønnen fik 3 billetter - den ene til mig - i julegave til koncert

med

Anne Dorte Michelsen

og

Billy Cross

med band

Det var i går aftes, vi nød koncerten.

Anne Dorte er god, og hendes musik er det samme.

Jeg ELSKER guitarmusik, og Billy Cross er bare suveræn.

Jeg hørte flere nævne navnet Mark Knopfler. Jeg tænkte selv i samme baner.

Det var en FED koncert.

Svigersønnen og datteren havde samme opfattelse.

Skøn aften.

Dræberne fra Nibe

En film instrueret af Ole Bornedal.
Jeg var i biffen til eftermiddagsforestilling for at se filmen.
Det var den mest mærkelige film jeg har set længe.
Jeg kunne ligefrem mærke, hvor mine mundvige hang nedad.
Men vi blev hængende til den bitre ende.
Ingen stjerner herfra.

Motion er godt, så jeg havde "kridtet" støvlerne og gik ind til Køge (der er ca. 3 km til Torvet), og var på vandring i hele byen. Det var jo skønt vejr - vindstille. Mit absolut yndlingsvejr - og så er antallet af grader underordnet.
Jeg skulle hen i Tiger for at købe noget, og lige pludselig mærkede jeg efter, hvor pungen plejer at være. Den var der ikke, for den lå derhjemme.
HM.
Så gik jeg over i min bank, som stadig har kassefunktion, og spurgte pænt om jeg kunne få nogle penge. Det kunne jeg da godt.
Jeg åbnede da bare min netbank på telefonen, og så var den hjemme.
Jeg kunne handle i Tiger og betale min biografbillet. Jeg havde dog husket rabatbilletterne og strikketøjet.
Ja, jeg strikker - kun retstrik - når jeg er i biffen.

En postkasse

IH altså, hvor blev jeg glad, da jeg så at den stedlige postkasse er sat op igen.

Den bliver fjernet hvert år før nytår, og plejer at komme op en af de kommende hverdag.

Men ikke i år.

Jeg var henne at studere søjlen den hænger på - og så at beslagene også var fjernet.

Jeg har gættet på, at den ikke ville komme op igen, fordi der har været hærværk i solcenteret, der ligger 2 meter væk.

Den er kommet op igen i dag.

Og glad er jeg.

For det har været noget bøvlet at HUSKE at få brevene med til Køge by, når jeg skulle derind.

Ja, jeg skriver mange breve - de fleste af dem håndskrevne.

Til pennevenner fra nær og fjern.

Tihi, tænk at være glad for en postkasse.

9 års blog fødselsdag

I dag for 9 år siden startede jeg min blog.
9 gode år.
Det er godt at have en blog, for den er god dokumentation for hukommelsen, som af og til husker forkert.

Talemåder - ordsprog

Det er ikke hver dag jeg ser TV.
Men i går aftes skulle jeg bare se udsendelsen på DR1 om autister.
Man fulgte bl.a. en ung pige, Louise. Hun var blevet ansat på Novo Nordisk - fordi hun har nogle helt specielle fantastiske evner.
Hun fortalte om, at hun overhovedet ikke forstod, hvorfor mennesker bl.a. siger
at stikke fingeren i jorden - der var langt ned til jorden, hun befandt sig på første sal
at tabe ansigt - hun så for sig, hvordan ansigtet fuldstændig faldt fra hinanden
osv osv
Altså meget bogstavelig.
Og....
hvor bruger danskerne mange talemåder og ordsprog.
Louise blev udsat for en test, hvor hun skulle gengive 36 tal.
Professoren, der forestod testen, havde selv prøvet den, og han kunne huske 19 tal.
Louise kiggede på tallene i 58 sekunder, og gengav tallene fuldstændig rigtigt.
Der er 5 udsendelser mere i den række.
Dem glæder jeg mig meget til at følge - det er yderst interessant.

Kreativt fuglehus

Kreativt fuglehus/redekasse (?)

Set på gåtur med datteren og hendes hund.

Den skønne Kenzo - selvfølgelig labber på 1½ år.

Køges nye tunnel

Jeg skulle en tur på lossepladsen med sten (der er kun 3-400 kilo tilbage, der skal køres af sted) og hen at besøge LOOP.

Vejen ned mod havnen - der er sidste år åbnet en ny tunnel i Køge, og jeg har endnu ikke kørt igennem den.

Det har jeg i dag.

Det gør livet lidt lettere for bilister, der skal ind til centrum, for man slipper for at holde ved baneoverskæringen. 

Flot bygningsværk.

Min bil trængte også til at komme ud af garagen. Det er 2 uger siden, jeg sidst har kørt i den.

Den startede prompte...

Høhø, men uret var gået i nul, og det er ikke godt, så jeg må da hellere få kørt noget mere.

Stationsområdet i byen er en stor byggeplads.

De små huer

Det blev til 11 små huer til Innocent flaskerne.

Jeg gider faktisk ikke strikke flere.

Men søde er de, og nu bliver de afsendt.

Som lidt hyggestrik et par karklude til min niece.

Sådan en klud er godt at have med i S-toget, når jeg futter til staden, og det sker i hvert fald en gang om ugen.

Den fylder ikke meget i tasken.

Tænker hun skal have en hel del af dem, når hun en gang har fødselsdag til september.

Bali

Bali - historien om et stykke stof mm.

For mange, mange år siden fik jeg et stykke stof af Grethe, som havde fået det batikfarvet specielt til mig på Bali.

Hun kendte min svaghed for den koboltblå farve.

For lige så mange år siden som mange, mange år siden døde hendes mand, Aage.

For at komme igennem sin sorg skrev hun en bog (som dog aldrig blev udgivet).

Jeg var korrekturlæser på hendes bog.

Den var hjertegribende, for hele hendes sorg kom ud igennem ordene.

Grethe har altid holdt meget af at rejse.

Hun og hendes Aage havde den store sorg, at de ikke kunne få børn, så de rejste alt det de kunne.

Da hun var blevet enke, og igennem den svære sorg, som senere bliver savn, rejste hun ud i verdenen.

Og bl.a. til Bali, hvor hun fik lavet dette smukke stykke stof til mig - som tak for at jeg korrekturlæste hendes bog.

Efter Bali var Grethe en tur til Australien - som backpacker, dog med ophold på hoteller i stedet for vandrehjem - i et halvt års tid.

Hun er ved at nærme sig de 80, så nu rejser hun kun 4 gange om året - og ganske fast 2 x et par måneder ned til varmen.

Og jeg sidder her og skriver og drømmer om en tur til New Zealand.

Så er det om at blive nærværende.

Stoffet.

Det skal bruges NU.

Jeg har af og til brugt det som dug, da jeg havde borde der passede til det.

Det måler 1 m x 2 m.

Jeg tænker, at det skal forvandles til 4 store sofapuder - og er der rester i overskud, nogle dækkeservietter. Alt sammen i et smukt patchworkmønster.

Den blå - en poncho - og en hund

Den blå i ny udgave - den er blevet farvet (i vaskemaskinen) og den er ny dyb mørkeblå. Så jeg føler, jeg har fået en helt ny trøje. Den nye - måske vil jeg sælge den, for jeg kender én, der er betaget af denne model....

En cone med råhvidt garn - jeg tror det er bomuld - er blevet omdannet til en poncho. Jeg strikkede en sort poncho i alpakka i efteråret, og den er blevet brugt så meget, at den trængte til en afløser. Det tæller godt ned i lagerbeholdningen - 805 gram kan afskrives.

Kamma bomuldshund - 1,5 år og ganske charmerende - bor hos en veninde, og ved mit besøg i dag faldt hun fuldstændig til ro på skødet af mig, og blev nusset.

Hukommelsen - min egen tidsregning

Hvor godt husker du? Hvornår skete dette eller hint?

Det er skønt at have en blog - som dokumentation for forskellige ting.

Sidst jeg havde brug for bloggen som dokumentation, var da jeg skulle finde ud af, hvornår jeg syede et patchwork sengetæppe til venner. Jeg mente selv, at det var ca. 4 år siden. Det viste sig at være 6½ år siden.

Jeg har strikket en bluse i sort Alp Dazzle, og den er jeg meget glad for - stadigvæk, selvom den viser sig at være ret gammel.

Der er ca. 200 gram tilbage, og det vil jeg bruge til en ny bluse - sammen med Secondo Big fra Lana Grosse.

Alp Dazzle er sammensat af 12 forskellige slags garn - nogle med sølvtråde i.

Ideen til blusen er i hovedet, og nu skal jeg bare omsætte ideen til virkelighed.

Jeg har chattet med min datter om, hvornår jeg strikkede den første sorte bluse.

Og vi kan ikke rigtige blive enige om tidspunktet.

Den er ikke med her på bloggen, altså må den være mere end 9 år gammel - har blogfødselsdag om et par dage.

Min egen tidsregning har 2 mærkedage:

før og efter min Finn døde (han døde april 2007)

og

før og efter min pensionering (marts 2014).

Blusen må være strikket sommeren 2007, for jeg har strikket den efter Finn døde, og før min blog.

Interessant at have en blog for hukommelsen, som husker nogle år forkert af og til.

Mægtighed - og et forklæde

Jeg læser bogen MATEMATIK - IDE OG INDSIGT, og er kommet til afsnittet om mængdelære.

Her læste jeg et ord, jeg aldrig har set før:

MÆGTIGHED.

Det betyder ganske enkelt: kardinaltallet for en mængde.

Skønt ord, ikke?

De sidste rester stof fra venindens (og hendes mands) sengetæppe, jeg syede for 6½ år siden.

De er omdannet til et forklæde, og de kan passe det begge to.

Den ene af dem skal bare binde en knude på den øverste "sele" eller hvad det nu lige hedder.

Dejligt stort forklæde med en skøn tyngde (det er foret), så det ikke lige flagrer op.

I en snæver vending kan det også bruges som grydelap....

Min blå trøje

Min gode gamle blå trøje i bomuld, som jeg er så glad for.

Den skal jo ikke kasseres, tænkte den kunne bruges når jeg er i haven.

Den er ret falmet - den er vasket mange gange, men overhovedet ikke slidt.

Købt hos min eks-svigerinde for mange år siden.

Eksen har været på besøg - med sin nye mand (og et par gode venner).

Eksens nye mand skulle lige se min første sal (han har ikke været her før), og eksen går med rundt.

Hun ser min gode gamle trøje ligge pænt på gulvet ved siden af den nye (som hun sandelig godt kunne se var strikket i uld - godt set).

Hun blev en smule imponeret over mit projekt.

Hun foreslog, at jeg købte noget farve hos materialisten, så ville min gode gamle trøje blive lige som ny igen. Hun havde selv lige farvet et par bukser, der var i overskud i hendes biks, og de var blevet så flotte.

Jeg skal da hos materialisten efter noget navy farve.

Tidligt i seng

Jeg skal tidligt i seng i dag, skal jeg.
Nytårskur i går og frokostgæster i dag.
Jeg holder meget af at lave al maden selv - helst ikke noget færdigkøbt (ret meget)
Jeg vil vide, hvad der er i maden. Der skal ikke være ret mange e-numre i.
Menuen bestod af
marinerede sild
karrysild (hjemmelavet dressing)
æg og rejer
laks - 2 slags
sommersalat (min mors opskrift)
rødspætte filetter
marineret mørbrad med brune champignons
og en stor skål med bacon
masser af ost og diverse tilbehør - og hjemmelavet hvidløgsost (også min mors opskrift)
Ingen kage til kaffen, men 2 slags hjemmelavet chokolade (den ene med nougat, rosiner, mandler, hasselnødder og mørk chokolade, den anden med tranebær, mørk chokolade, marcipan og kondenseret mælk) uhm, det er godt.
Hjemmebagt rugbrød - det hvide brød var købt.
Gæsterne fik doggy bags med hjem - kød og fisk! Og glade var de - mig også, ellers var det smidt ud til fugle og andre dyr i haven.
Så efter gæsterne var kørt, var det sofatid - og inden ret længe sengetid.

Nytårskur

Røde Kors havde inviteret til nytårskur i går.
I hyggelige lokaler i Borup kulturhus.
Vi var omkring 100 mennesker, der var mødt op.
Der bliver serveret flot smørrebrød fra en lokal butik, ostebord og ris a la mande, der bliver sunget sange og holdt taler.
Den fungerende formand havde lavet lidt research hos Danmarks Statistik og fortalte, at det faktisk er de 80-89-årlige, der yder flest frivillige timer om ugen på landsplan. Imponerende.
Samaritterne var mødt op i ders uniformer, og skønt at se to meget unge mænd i den gruppe.
Resten af os er alle 50 plus.
Mit frivillige bidrag til Røde Kors - jeg strikker, syr og hækler til børnene rundt om i verdenen.
Hyggelig eftermiddag.

Jackpot

For 8-9-10 år siden købte jeg denne strikjakke hos min daværende svigerinde - i hendes tøjbiks.

Den er fra Jackpot.

Den har været et stort hit.

Den var marineblå, da jeg købte den.

Den har været på mange gange.

Den har været med på samtlige udenlandsrejser.

Den er stadig i brug.

Den er bare falmet lidt af den megen brug.

Den bliver ikke kasseret.

Trøjen er strikket i bomuld, og den har en pæn vægt. Den vejer ca. 900 gram.

Nu har jeg strikket en ny. Det tog sin tid at finde noget garn, der passede.

Det er desværre ikke bomuld, som er mit absolut foretrukne til beklædning.

Jeg er utrolig uldsart - og har været det fra barnsben.

Utallige er de strikkeprøver jeg har foretaget, og endelig langt om længe fandt jeg den rette kombination.

Den er strikket af 2 tråde TillyCut og 1 tråd CottonWool - alt sammen fra Garnudsalg.

Den vejer ca. 570 gram, og da jeg købte 2 coner med TillyCut og 12 nøgler CottonWool, er der rigeligt i overskud, der kan bruges til andre projekter KUN til mig.

Det ser ud som om knapperne er syet skævt i. Når trøjen er på, er alt på plads.

Den nye er fuldstændig magen til den købte.

Eneste forskel er altså spændetampen, som er på den købte - der er ingen på den nye.

Selv den hæklede kant har samme antal muslinger på den nye.

7 riller retstrik på alle kanter, og ellers perlestrik.

Ny og gammel ved siden af hinanden.

Garnet er indkøbt til formålet i efteråret, og indgår i lageropgørelsen ved nytårstide, så det bliver ren fornøjelse af afskrive den ved månedens udgang.

Så de små kan holde varmen

Et par syede tæpper til de små ude i verdenen - bagsiden er tyk fleece.

Strikkede tæpper skal være tykke - og helst af uld.

Dette tæppe er i uld det hele og strikket på træstammer - pinde 10.

Mens jeg monterede og hæklede kanter, kunne jeg sandelig godt holde varmen.

Det var ren fornøjelse at blive færdig, for det var for varmt.

Ude i et kriseområde i verdenen vil det nok gøre god nytte.

Det tæller sandelig også ned på mit lagerregnskab.

Det vejer ca. 1200 gram - det måler en gange en meter.

En enkelt bluse og 3 huer - også til de små derude.

Et af naturens vidundere - stift vand i en kæmpe blok.

Det kommer ALTID bag på mig, at vi får frost her til lands, og jeg glemmer at tømme min vandbeholder.

Atter en gang er vandet frosset til en blok is, og det tager tid at tø.

Låget var blæst af beholderen, derfor huskede jeg på at åbne hanen, og nu må naturen selv gøre resten af arbejdet  - med at optø isblokken.

Hav en skøn fredag aften.

Aflysning - ØV

Yogaferie i en uge i St. Raphael i det sydfranske - tæt på Nice - i maj i år.
Ih, hvor har jeg glædet mig. Både til yogaen og samværet med skønne mennesker.
Og ØV hvor blev jeg ØV i går, da jeg fik at vide, at rejsen er aflyst.
Jeg gætter på, at det er meningen, at jeg skal blive hjemme i sommer for at gøre alle mine igangværende og planlagte projekter færdige.

Arbejdsdag

Det har været arbejdsdag i dag.
Min indsats hjemmefra var at bage.
Jeg synes ikke mine hjemmebagte kager har været så gode den sidste tid.
Men jeg fandt en opskrift i en lille bagebog, og den var GOD.
En helt almindelig chokoladekage med en masse mandler i - og et par gulerødder.
De gulerødder gør altså noget godt for en kage.

Det grønne hus blev lukket af politikerne den 31. december 2016, og der var underligt tomt uden de sædvanlige medarbejdere. Kontorerne var ikke tømt helt. Det bliver de vel.
Foreløbig er det kun de foreninger, der hele tiden har haft til huse, der må fortsætte med at bruge huset.
Der var efterladt store mængder af sukker, mel, bagepulver, krydderier, salt og en hel masse andet.
Og vi i min forening skal bare bruge løs af det hele.

Jeg var så letsindig at love at bage en kage til en event, der bliver holdt i Køge Bio og Det Grønne Hus i starten af februar. Det er mange af de politiske partier i byrådet, der vil invitere til en biftur for at se I MORGEN - en film om miljøet i morgen, og efterfølgende kaffe og kage.
Os der bager, gør det som enkeltpersoner - og ikke i den økologiske forenings navn.
Tænker jeg også skal se filmen. Elsker jo at gå i biffen.

Støjniveauet var højt i cafeen i dag, og dem der skulle have materialer med hjem til at bage af, skulle selvfølgelig stå midt i køkkenet. De blev pænt bedt om at forføje sig, så vi kunne passe vores arbejde.
Nu er jeg slidt og træt - sofaen kalder.

Garn- og stoflager

Ved nytårstide gjorde jeg mit garn- og stoflager op.
Det har en nydelig størrelse.

Garnlager:
119 kilo 125 gram
Stoflager:
95 kilo 360 gram

Tænker jeg skal lave en fane, hvor jeg nedskriver hver måned.
Og opskriver, når der kommer nyt garn til matriklen - det kan være i form af gode tilbud fra garnpusherne eller andet.

Fra april til december 2016 siger mit regnskab, at jeg har strikket ting og sager af ca. 28 kilo garn og syet ting og sager af ca. 17 kilo stof.
Tilgangen i samme tidsrum var 47 kilo garn og 12 kilo stof.
Jeg har ikke styr på hvor meget af det jeg selv har købt - det er jo også uden betydning.
Det kan være, at det ser anderledes i 2017.

Jeg venter også på, at to australske damer skal åbne for OPAM 2017. Det er et projekt, hvor man rapporter og viser på sin blog, de projekter man har færdiggjort i løbet af en måned. De tæller op på verdensplan.
Det kunne jo være, at jeg skal gøre det til et både sommer- og vinterprojekt at blive færdig med mit røde patchwork blomstertæppe, som jeg købte materialer til i 2012 - et par uger efter min datter fik transplanteret sine nye lunger.
Hidtil har det kun været et sommerprojekt - at sidde ude og sy. Skønt at fortabe sig og glemme tid og sted.

Og et par til mig selv

Der er kommet ny beboer i min have. Den sødeste kat. Den kiggede meget bestemt på mig...

Ingen ny beboer inden døre.

Det viser sig, at det er nye genboer lige længere henne af vejen, der er ejer af denne søde kat.

Det er sandelig også lykkes for mig at få produceret et sæt gryde-vanter-lapper til mig selv.

Det er rester fra et patchworktæppe jeg lavede til mig selv for nogle år siden i Bargello-teknik.

Lagergarn

Mit lagergarn er blevet nedskrevet med nogle hundrede gram.

For nogle år siden fik jeg Semilla garn i adventsgaver. Så vidt jeg husker var der 30 nøgler i mange forskellige farver.

Nu er lidt af de 30 brugt til denne bluse, og den er allerede et hit.

Det hvide garn er noget mit barn har spundet, og hun kalder det fake cashmere.

Uanset hvad det hedder er det meget lækkert og blødt.

Et nytårsforsæt - og babyboom

Nytårsforsætter er normalt ikke noget jeg begiver mig af med.
I år ved nytårstide har jeg dog lovet mig selv, at et nytårsforsæt skal være, at
JEG INGEN SKADER FÅR PÅ MINE BEN.
2016 - mest forår og sommer - var jeg uforsigtig, og sikkert også lidt kvajet og fik temmelig mange sår på benene.
Der var engang i min barndom en sang, der hed:
PIGE TRÆD VARSOMT
Den må jeg synge, når jeg bevæger mig rundt.

Der er babyboom i min svigerfamilie. Det er 4 år siden, der sidst var en nyfødt baby med til familiedagen i juni. Der er to nye babyer på vej, og det bliver sommerbørn. Det er min nevø og niece, der skal være bedsteforældre nu.

God lørdag.

før og efter

Før

et styk hestehale

efter

Så skal jeg bare ud at finde en parykmager, der mangler nordisk hår.

Tanken var at give den til kræftens bekæmpelse, men jeg vil hellere give den til en parykmager, der laver parykker til folk, der bruger paryk permanent.

Min mor gik med paryk de sidste 40 år af sit liv pga hårsygdom og hun var lykkelig, når hun fik en paryk lavet af nordisk hår.

en STOR dag

Det er en STOR dag for mig i dag.

Jeg var i Borgerservice for at få fornyet mit kørekort.

Jeg har lææænnnnge ønsket mig et i den lille dankortstørrelse i stedet for det store gamle lyserøde, som har en dum størrelse til en lille damepung.

Mit kørekort udløber om nogle få måneder.

Jeg holder meget af at få mine ønsker opfyldt, og udskiftning af kørekort har været på ønskelisten længe.

For et par år siden fik jeg taget pasfoto - 4 styks og brugte kun et - og tænkte, at de også var gangbare i dag, så dem tog jeg med til Rådhuset.

Kommunedamen spurgte, om hun skulle tage et billede af mig.

Jeg tror nok, jeg måbede lidt..... nej, jeg har billede med.

Det første kørekort blev udstedet 18. november 1965 - samme dag som min niece blev født - det andet fik jeg i 1991, uvist af hvilken årsag.

Og nu det tredje.

Jeg glæder mig til at få det nye kort, fordi det kan være i min lille pung, for guderne - eller rettere politiet - skal vide, at jeg mange gange har kørt bil uden at have kørekortet med.

Da kommunedamen sagde prisen på fornyelsen, blev jeg helt forundret og udbrød, det er da BILLIGT.

Det koster altså kun 130 kr.

Det er jo også helt fint, at det for et års tid siden eller mere blev vedtaget ved lov, at der ikke skal lægeattest ved fornyelse ved støvets år.

Og så vidt jeg er orienteret, snakker politikerne om, at der heller ikke skal lægeattest til, når man runder 75 år.

I mellemtiden - jeg skal bare vente et par uger, og er blevet udstyret med et midlertidigt.

En sjældenhed

Det hører til sjældenhederne, at der varsles forhøjet vandstand herovre østpå.
Kommunerne, beredskabsstyrelsen og andre gode folk arbejder på højtryk for at sikre, at vandet ikke kommer ind i boliger og andre huse.
Mit hus ligger 15 meter over havets overflade, så her er ingen fare på færde.
Eneste der kan ske, er hvis kloakkerne ikke kan tage alt vandet, så stiger det lidt i min kælder.
Huset er gammelt, fra 1920, og dengang var det et krav, at der blev lavet beskyttelsesrum, og det er det rum jeg kalder kælder. Den ligger for sig selv på den anden side af min indkørsel, og er altså ikke i forbindelse med huset. Kælderen ligger 2 meter under jordoverfladen, og hele året rundt holder den konstant 8 grader, så den er perfekt til opbevaring af mad- og drikkevarer.
Tidligere brugte vi den til at opbevare alt fra vores selvforsynende køkkenhave.
Nu er der kun maling og saft fra sommerens frugt.
Håber der ikke vil ske skader nogen steder.
Mennesket gør sit bedste for at modvirke naturens enorme kræfter, og det er jo en kendsgerning, at naturen bestemmer selv.

Vandretur

Tirsdag går jeg i studiekreds på Frederiksberg, og benytter mig af at jeg er i staden til lidt sightseeing.
I dag ville jeg bare på en lang vandretur, så jeg gik fra Frederiksberg til Kongens Nytorv, og når jeg nu var derinde, skulle jeg lige ind i Maga og se om jeg kunne lade mig friste af deres udsalg.
Det kunne jeg godt, men jeg købte ikke noget.
Jeg har en halv aftale med veninden om tur på udsalg, og Maga har ægte udsalg. Pt har de 30% og som tiden skrider fremad, stiger procenterne. Er jeg heldig, kan jeg måske opnå 70%.
Jeg har gået næsten 8 km i dag, og det er godt for julesulet.
Jeg kan tilføje, at metro, S-tog og bus kørte planmæssigt. Skønt.

Rester

For nogle år siden syede jeg et patchworktæppe til nogle venner.

Det er godt at have en blog, for så er det muligt at se, hvornår begivenhederne fandt sted.

Jeg mente det var omkring 4 år siden, næ nej, dokumentationen siger 6½ år.

Der var rester tilbage fra tæppet, og jeg har længe tænkt på, hvad de kunne bruges til.

2 sæt gryde-grill-vanter, som de fik nytårsaften.

Og de vakte stor lykke.

Der er stadig rester tilbage, og de blive forvandlet til et forklæde.

Det kunne være fint, hvis der kunne blive til 2 forklæder.

For vennerne bruger nemlig forklæde.

Jeg gør ikke!!

Hygge

I går skulle jeg til nytårshygge (med overnatning) hos venner på Frederiksberg.
Bus og tog til staden!! Det krævede GOD tid, og jeg var heldigvis i meget god tid hjemmefra.
Det S-tog jeg havde regnet med at skulle med, var aflyst. Og i week-enden kører togene fra Køge med stop hele vejen derindaf. Der var mange - som i rigtig mange - mennesker med toget, og det er skønt at opleve, at folk lader bilen stå sådan en aften.
Midt på perronen var der en ung dame, der lige skulle tjekke sin telefon, samtidig med at hun forsøgte at styre sin cykel - med det resultat, at jeg blev - næsten - nedlagt af hendes forhjul. Hun var dog nærværende nok til at sige undskyld. Ingen skade sket. Og jeg tænkte i mit stille sind, godt hun ikke kørte bil.
Jeg må nok indrømme, at jeg havde indlagt et kort besøg i Tivoli på min rute, men det droppede jeg, da jeg endelig nåede ind til hovedbanegården.
Hen at finde en bus, som også var aflyst.
Da bussen endelig kom, blev den fyldt til bristepunktet, og det tog sandelig sin tid at komme forbi Rådhuspladsen, som var spærret helt af (forebyggelse af terror?).
Jeg nåede mit bestemmelsessted - lige i tide til at se Dronningens nytårstale.
Men men men, der var noget med et TV-signal fra YouSee, der ikke virkede.
Så vi så først talen lige før midnat.
Værtsparret havde sørget for excellent mad, og jeg blev komplimenteret for min gode appetit. Puha, jeg kunne trille.
Det var en mega hyggelig aften, og flot var det med fyrværkeriet ud over byens tage (vennerne bor højt oppe).
Det var midt om natten, da vi endelig gik i seng.
Skønt også at få serveret morgenmad.
Mindre skønt var det at læse om en personpåkørsel tidligt i morges på Ishøj station, så togene var indstillet. Jeg blev et par timer længere end planlagt, og da jeg tog mod det hjemlige, kørte alt planmæssigt.
Resten af dagen - ren afslapning.
Godt nytår.