søndag den 6. marts 2016

Spis, jazz og bowl


I dag havde jeg en aftale med 15 andre skønne mennesker om
SPIS JAZZ OG BOWL.
Vi mødtes kl. 12 og der var skøn mad i lange baner.
Jeg bliver altså så rørt, når de alle sammen spørger til om der nu også er noget jeg kan spise.
Om jeg så kun fik brød med smør, er det helt fint. Jeg skal nok blive mæt.
Selskabet er vigtigere end maden.
Kl. 13 startede musikken.
Det var et 6 mands- og - 1 dame, der sang - orkester. De kunne sandelig spille - både jazz, gospel og pop.
Der blev danset lige fra første nummer. Skønt at opleve danseglæden.
Folk dansede som par.
Musikken var så lokkende, at jeg var lige ved at gå ud på gulvet og danse alene.
Det har jeg gjort så mange gange før, men jeg blev ved min stol og hyggede med de andre.
De spillede lige til kl. fire, så vi droppede bowlingen og kørte hver til sit.
Vi var egentlig også kun 2, der var klar til at bowle.
Det må blive en anden gang.
Skøn og hyggelig dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar