I går var en aktiv dag.
Gik det meste af vejen ind til byen for at besøge min tandlæge - blev bedøvet og en tand repareret godt og grundigt - og derefter gik jeg hen til mit træningscenter i sløvt tempo efter først at have rundet biblioteket. Det var ligesom bedøvelsen havde sløvet tempoet.
Jeg synes at det var på tide jeg kom på vægten - for at se om muskelvævet havde ændret sig. Og det havde det.
Onsdag - i det skønne solskin - gik Black og jeg ud til dyrlægen, for at han kunne komme på vægten.
Puha, han har tabt sig yderligere, og jeg er ganske utryg ved det.
Da vi var ved dyrlægen i februar vejede han 37 kilo og nu er han nede på 34 kilo. Det er alt for lidt for hans type af en labber. Han har haft spisevægring i en hel uge.
Kan hunde lide af anoreksi? Sikkert ikke.
Han er blevet undersøgt i hoved og bagdel og alt derimellem, og dyrlægen kan ikke observere "noget galt".
Mit barn, som selv har 2 labberhunde, er inde på, at det er fordi Black har ondt i sin bagkrop, at han ikke vil spise.
Jeg har haft som parameter, at hvis han humpede/haltede skulle han have smertestillende piller.
NU får han en smertestillende hver anden dag, og han spiser lystigt.
Men
det er en ganske god følelse at runde mere end de anbefalede 10.000 skridt om dagen.
Torsdag aften bød også på et skønt foredrag i Roskilde.
Og derfor -
er min fredag ganske sløv.
Hvem ved?
Måske trækker solen og det vindstille vejr på mig og en håndsav, så jeg kan komme til nærmere målet at få beskåret min troldnød?
Og måske også få revet lidt mere ned af min terrasse?
Den er lukket af på alle sider, og jeg vil have fjernet de to af siderne, for jeg vil have et fint lille hvidt hegn og højbede udenfor til krydderurter og andre gode grønsager....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar