Sad på hænderne

I går aftes var der generalforsamling på mit frivillige arbejde i det grønne hus.
Da jeg gik på pension, besluttede jeg, at jeg ville og skulle udvikle nye kompetencer.
Bl.a. at lave mad og bage brød og lignende.
Alle mine gode arbejdskompetencer - og de er mange og alsidige - skulle lige så stille udfases.
Næsten - for jeg bruger nogle af dem i det private liv.
Jeg har altid elsket tal, så regneark er en helt naturlig del af livet.
Det er også godt at bruge til mine studier udi matematikkens verden.
Og selvfølgelig er Word også godt at bruge, når jeg skriver mine mange breve til pennevennerne rundt om i verdenen.
Foreningen - Køge økologiske fødevarefællesskab - har en del grupper, der varetager forskellige ting:
økonomi, IT, presse, indkøb/butik, arrangementer o.m.m.
Flere af grupperne kunne vældig godt tænke sig flere "medarbejdere".
Jeg sad godt og grundigt på mine hænder - det er så nemt at sige ja i et givet øjeblik, MEN jeg vil kun lave mad - og udvikle den kompetence, og sådan bliver det.
Jeg havde glædet mig til et rigtig godt måltid mad - der var gode kræfter på spil i aftes, der skulle lave mad til os. Uheldigvis var komfuret gået kaput, det samme var opvaskeren (igen-igen), så der gode mennesker måtte haste i byen for at købe ind til ostebord/frugt.
Det grønne hus er også underlagt kommunen, og der er jo ikke mange penge at gøre godt med, så det har vist lange udsigter med en ny opvasker. Håber de finder penge til at få lavet komfuret, så de og vi kan fortsætte det gode arbejde.

Udflugt

livet går stille og roligt videre.
Efter et par dage i stille eftertænksomhed er livet i gang igen.
Jeg har været på camping i dag, og på vejen hjem gik tankerne tilbage til mit eget campingliv, som varede 45-46 år.
Det var en hyggelig tid, men jeg savner det på ingen måde.
Vi mødtes i Næstved Storcenter for vi skulle lige handle lidt til frokosten og lidt andet godt.
Min DVD afspiller på førstesal er kaput, så jeg måtte jo have en ny.
En fin Philips til 400 kr. Den skal bare kunne afspille mine film og musik DVDere.
Det er en tradition at vi skal i Bilka, når jeg besøger de unge mennesker i deres campingvogn.

i DYB CHOK

Jeg er i dyb chok.
Jeg har lige haft besøg af Michael, og han sagde, jeg kommer alene.
Han kom for at fortælle mig, at
VIVI
hans kone er død.
Hun blev 57 år.
Hun blev stukket ned af en patient på sit arbejde fredag aften.
Nærmere omstændigheder kan vist læses i pressen.
Jeg har ikke selv læst eller hørt nyheder.
Vivi var en meget nær og kær veninde gennem mange år.
Vi var sammen i mange sammenhænge - bl.a. vores biografklub.
Det vil blive et kæmpe savn, som skal bearbejdes godt og grundigt.
Love hurts.

Lidt misundelig - og et år ældre.

Det sker med års mellemrum, at jeg bliver et år ældre i påsken.
Det sker så i år, for det er i dag min alder ændrer sig - igen.
For længe siden tænkte jeg, at jeg hellere måtte være i god tid for at invitere familien - inden de fik andre ideer og planer.
Nevø og niece sagde pænt nej tak, for deres mor (min eks-svigerinde) havde inviteret dem til Paris.
De har sendt billeder hjem, hvor de befinder sig meget tæt på "min" lejlighed i byernes by.
Jeg har sendt besked tilbage om at jeg er MISUNDELIG.
Jeg må snart til Paris igen.
Vi fejrer så min fødselsdag i næste måned.
Men i dag har jeg gjort det let for mig selv, og bestilt bord på en af byens restauranter.
Det bliver godt.

God påske

Black hund - 12½ år - og hans madmor ønsker

GOD OG FORNØJELIG PÅSKE

Nedrivning - farvel og tak

I en hel del år har jeg haft stor LYST  til at nedlægge et par sider af min overdækkede terrasse.

NOGET har afholdt mig fra at gøre det.

Og det noget tror jeg er at det vil være en del køligere forår og efterår at opholde sig derude.

I år skulle der et par bøtter maling til og det GIDER jeg bare ikke, når træet har det mindre godt.

Eller sagt på en anden måde: det er ved at blive opløst - af ælde.

Udsigten ud mod haven består af nogle små rækker vinduer.

Til juni er det 41 år siden vi flyttede ind på matriklen, og da stod der et drivhus.

Vinduer og sprosser kommer fra dette drivhus.

Jeg kan vist roligt sige, at de har holdt godt.

Der er ikke noget i vejen med sprosserne eller vinduerne, men NEDENUNDER sidder nogle profilbrædder, og de er i en elendig forfatning.

Nu er det besluttet, at jeg vil have et hvidt lavt hegn og højbede kasser lige udenfor, så der er

gang i koben og muggert (for øvrigt mine yndlingsværktøjer).

Nedrivningen tager TID, fordi min Finn kunne sit kram indenfor samtlige håndværksgrene, så min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve.

Med Black hund på matriklen er det ikke ret smart bare at smadre ruderne, som ville gøre det ret meget hurtigere at nedrive, så jeg tager en rude ad gangen.

Samtidig med nedrivningen er jeg også i gang med at beskære træer.

Der skal lys, luft og sol ind til terrassen.

Jeg har brugt en håndsav, fordi jeg ikke rigtig turde bruge en motorsav.

MEN

det tager tid, så jeg gjorde et forsigtigt forsøg med motorsaven.

4 tykke og fede grene kunne forlade træet (en imponerende troldhassel) den første gang jeg gjorde forsøget. Jeg har lyttet godt efter hvad svigersønnen har fortalt mig om motorsave.

Der er stadig en del grene tilbage.... stille og roligt forlader de træet.

Der er jo også noget der hedder oprydning....

En dag for mange, mange år siden kom jeg hjem fra arbejde, og da havde mit hjertes udkårne sat en terrassevæg op.

Jeg husker så ganske tydeligt, at jeg blev ret gnaven, for den væg skulle ikke være lige der - lige ud for det lille køkkenvindue.

Vi har snakket sammen - så godt man nu kan, når den ene af os er død - og jeg fryder mig for hvert et bræt jeg får lagt ned.

Og nu fryder jeg mig, for jeg kan se ud i hele haven, når jeg går ned i køkkenet.

Sløv fredag

I går var en aktiv dag.
Gik det meste af vejen ind til byen for at besøge min tandlæge - blev bedøvet og en tand repareret godt og grundigt - og derefter gik jeg hen til mit træningscenter i sløvt tempo efter først at have rundet biblioteket. Det var ligesom bedøvelsen havde sløvet tempoet.
Jeg synes at det var på tide jeg kom på vægten - for at se om muskelvævet havde ændret sig. Og det havde det.
Onsdag - i det skønne solskin - gik Black og jeg ud til dyrlægen, for at han kunne komme på vægten.
Puha, han har tabt sig yderligere, og jeg er ganske utryg ved det.
Da vi var ved dyrlægen i februar vejede han 37 kilo og nu er han nede på 34 kilo. Det er alt for lidt for hans type af en labber. Han har haft spisevægring i en hel uge.
Kan hunde lide af anoreksi? Sikkert ikke.
Han er blevet undersøgt i hoved og bagdel og alt derimellem, og dyrlægen kan ikke observere "noget galt".
Mit barn, som selv har 2 labberhunde, er inde på, at det er fordi Black har ondt i sin bagkrop, at han ikke vil spise.
Jeg har haft som parameter, at hvis han humpede/haltede skulle han have smertestillende piller.
NU får han en smertestillende hver anden dag, og han spiser lystigt.
Men
det er en ganske god følelse at runde mere end de anbefalede 10.000 skridt om dagen.
Torsdag aften bød også på et skønt foredrag i Roskilde.
Og derfor -
er min fredag ganske sløv.
Hvem ved?
Måske trækker solen og det vindstille vejr på mig og en håndsav, så jeg kan komme til nærmere målet at få beskåret min troldnød?
Og måske også få revet lidt mere ned af min terrasse?
Den er lukket af på alle sider, og jeg vil have fjernet de to af siderne, for jeg vil have et fint lille hvidt hegn og højbede udenfor til krydderurter og andre gode grønsager....

Pensionist besøg

Endnu en gang er jeg bare så glad for at være fri af arbejdsmarkedet, og kunne gøre lige hvad der passer mig.
I dag kunne en del af de gode gamle venner sige det samme, for vi mødtes her hos mig ved frokosttide.
Jeg havde lavet mad - nok lidt for meget, men så er det jo godt jeg har hund, der godt kan lide at spise kød.
Menuen var til kødspiserne en lakseside, flanksteak og helstegt mørbrad.
Tilbehøret, som jo er hovedret for mig, bestod af flødestuvede kartofler (ja, med piskefløde) og en salat med iceberg, små nye kartofler i skiver, fintrevne gulerødder, ærter og tranebær.
Og hjemmebagt skønt flutes med timian.
Vin er fremmed land for mig, så jeg havde fået en af mænnerne til købe rødvin med for mig. Hvidvin kan jeg godt selv finde ud af at købe.
Hjemmebagt nøddekage til kaffen - desserten var "bare" almindelig is.
Jeg fik en røffel, fordi jeg jo har nedlagt min julefrokost, men det genopliver jeg nok ved juletid igen.
Og alle vil gerne tage "et eller andet" med, så jeg ikke skal lave det hele selv.
Og nogle vil også meget gerne holde "julefrokost" her i foråret, for det havde bare været så hyggeligt.
Vi har jo god tid, og er IKKE afhængig af noget som helst.
Det er SKØNT at være pensionist.

Havesæsonen

Havesæsonen står for døren - og jeg har været i gang et godt stykke tid.
Mest med at beskære træer.
Når det sker med en håndsav, kan jeg kun klare et par tykke grene ad gangen.
Det er så skønt med den sludder jeg fik med en af mine genboer i efteråret, for han anlagde et "naturhegn" i fælles skel - bestående af afsavede grene. Her kan jeg bare lægge mine afskårne grene. En kæmpefordel - for hidtil har jeg klippet grenene i stykker og kørt til kompostering på genbrugspladsen.
For nogle dage siden fik jeg en SMS fra min slåmaskine-service-mand, at de ville komme med min slåmaskine.
Den har stået til opbevaring hos ham hele vinteren for et ganske beskedent beløb.
Jeg bad ham om, da han hentede den i efteråret om at lave service på den.
Slåmaskinen ankom på ladet af hans bil, og den er renset, fået skærpet knivene, ny olie og fuldstændig som ny (jeg købte den sidste år).
Nu kan græsset bare begynde at gro, så skal jeg være det med en lækker slåmaskine, der bare starter med det samme.
Jeg sender min bil til service efter forskrifterne. Min cykel bliver også sendt til service en gang om året, og nu også slåmaskinen, som jo også kører i mange timer i løbet af en sommersæson.

At blive slået ud af kurs....

Det sker meget, meget sjældent at jeg bliver slået ud af kurs.
Lyst sind, utrolig og uforbederlig optimisme arvet fra moderen min, lynhurtigt acceptere det som jeg overhovedet ikke kan ændre noget som helst på, evne til at grine og se det morsomme i enhver situation er gode parametre og egenskaber at være i besiddelse af.
Det sker dog, at jeg bliver slået lidt ud af kurs.
Og det er sket i dag.
Jeg ved også godt, hvad jeg kan gøre for at komme på ret kurs igen.
Tage et stykke papir og noget at skrive med og så bare skrive de tanker ned på papiret, der nu kommer.
Læse det og reflektere godt og grundigt.
Så er livet lyst igen.
Jeg blev slået ud af kurs i formiddags og nu er det eftermiddag, og jeg er på ret kurs igen.

Spis, jazz og bowl

I dag havde jeg en aftale med 15 andre skønne mennesker om
SPIS JAZZ OG BOWL.
Vi mødtes kl. 12 og der var skøn mad i lange baner.
Jeg bliver altså så rørt, når de alle sammen spørger til om der nu også er noget jeg kan spise.
Om jeg så kun fik brød med smør, er det helt fint. Jeg skal nok blive mæt.
Selskabet er vigtigere end maden.
Kl. 13 startede musikken.
Det var et 6 mands- og - 1 dame, der sang - orkester. De kunne sandelig spille - både jazz, gospel og pop.
Der blev danset lige fra første nummer. Skønt at opleve danseglæden.
Folk dansede som par.
Musikken var så lokkende, at jeg var lige ved at gå ud på gulvet og danse alene.
Det har jeg gjort så mange gange før, men jeg blev ved min stol og hyggede med de andre.
De spillede lige til kl. fire, så vi droppede bowlingen og kørte hver til sit.
Vi var egentlig også kun 2, der var klar til at bowle.
Det må blive en anden gang.
Skøn og hyggelig dag.

Perlehønen

For en uges tid siden så jeg på dette bygningsværk hver dag. Har tit tænkt over hvad der er inde bag betonen? jeg ved det stadig ikke.

Det står ved siden af højhuset, der rummer Herlev Sygehus.

Det er jo egentlig også ligegyldigt for dette indlægs emne, som er perlehønen.

Jeg købte garn og mønster på messen i Rødovre Hallerne for nogen tid siden.

Jeg lavede strikkeprøve, der passede med opskriften.

Og satte i gang.

Perlehønen strikkes top-down.

Da jeg nåede midt på maven, hvor jeg skulle starte på den lommen, synes jeg at den så STOR ud.

Jeg tjekkede lige strikkefastheden igen, og den var anderledes end min strikkeprøve.

Så er der -. for mig - kun et at gøre: strikke baglæns.

Og det var altså 3 af de 8 bundter garn, der bliver genbrugt.

Ny strikkeprøve og på den igen.

Når nu opskriften foreskriver ens for og bag, giver det lidt problemer når blusen er færdig, for den er for høj fortil.

Så når jeg nu alligevel skulle strikke baglæns, blev der strikket et par - eller flere - vendepinde, så ryggen bliver højere end forstykket. 

Mens jeg skulle tænke/tage mig sammen til at pille op, strikkede jeg lige en kyse til Children of the World.

Jeg havde længe haft kig til dette nøgle bomuldsgarn og her var projektet det skulle bruges til.

Jeg synes den er blevet så kær - til en lille gut eller gutinde der ude i verdenen, der trænger til lidt nyt tøj.

I dag skulle jeg på biblioteket for at aflevere bog og hente nogle nye.

Jeg holder så meget af at vandre rundt i min by og da min lyst til det var stillet,

satte skoene næsen hen mod bustoppestedet.

Jeg har længe tænkt på nye vandresko, og da jeg kom forbi min yndlingsskobutik, måtte jeg ind for at se om de "måske" havde et par gode vandresko.

Det havde de.

Når jeg køber sko med snørebånd, bliver snørebåndene ALDRIG bundet op og i,

så de nye sko er da ganske tilpas til sådan en som mig, der ikke gider det med snørebånd.

Jeg beholdt skoene på da jeg gik derfra.

De er meget behagelige at have på, og jeg måtte oven i købet have dem et nummer mindre end jeg plejer.

Doven - og dog

Eneste "SKAL" på to-do-listen i dag her i huset er møde i min frivillige forening, hvor vi skal planlægge de næste 3 måneders vagter.
Så jeg har følt, jeg har været doven - altså ikke lavet andet end hvad jeg havde lyst til.
Og lysterne gik på at få orden på min musik- og DVD samling.
Det meste af det ligger på min server, så jeg er fri for at finde cdere og DVDere frem, når der skal spilles musik.
Jeg kom jo til at spille noget af det sjældent spillede, og så kom danseskoene i gang.
Jeg tror jeg har danset rundt i 1½ time i dag.
Det må være lige så godt som de anbefalede 10.000 skridt om dagen.
Black har fået sine 2 gåture, det er jo en daglig rutine, som ikke kan ændres.
Det er dog ikke hverdag, at jeg snupper en MORFAR, men jeg har været vågen siden lidt i fem i morges, så derfor blev det også til en lur.
Og jeg havde mareridt(!!!). Jeg drømte, at jeg havde glemt min taske i en bus - med telefon og diverse andre ting, som der er i en taske. Jeg var også hos en tandlæge med en hoven receptionist (og det er IKKE hos min egen tandlæge), og jeg spurgte om jeg måtte låne telefonen, så jeg kunne ringe til min egen telefon. Den var i Japan!!! med en dansk dame. Telefonen jeg lånte, var en af de gode gammeldags Ericafon og knapperne til meget behagelige at trykke på. Lige pludselig tog receptionisten telefonen ud af min hånd - og så vågnede jeg.
Drømme er noget underlig rodet noget en gang imellem.
Det er nu ret sjældent jeg kan huske dem.

Den danske pige

Vidunderlig dag i går.
Barnet hjem fra sygehuset.
Besøg af gode venner om eftermiddagen og
Biografbesøg om aftenen.
Vi så Den Danske Pige.
Den er næsten ubeskrivelig. Den skal ses.
Ufattelig godt skuespil.
Der var HELT stille i hele biografen, og folk blev siddende lidt længere end normalt, da filmen sluttede.