søndag den 2. januar 2011

Strik

En sten er ved at falde fra mit hjerte.
En ægte UFO - ufærdigt objekt - er ved at være færdig.
Plisse.
Jeg tror, det var i januar 2010 jeg startede på den.
Den har været lidt "vanskelig", for jeg har haft svært ved at se mønsterstrikningen, som skal strikkes fra vrangsiden, så jeg måtte hele tiden sidde og kigge om på forsiden.
Jeg har prøvet den, selvom jeg kun mangler få centimeter, og den sidder perfekt.
Den bliver et HIT.

En hue og et par fingervanter er også rendt af pindene.
I dejligt uld - mærket SISU.

En anden hue i angora-merino er også færdig, og den luner godt om ørene, og føles så let som en fjer.
Jeg har også strikket et par pulsvarmere i det samme garn.
Det er dejligt at holde ferie og få færdiggjort nogle UFOER - og andet strik.
Ferien synger på absolut sidste vers.
I morgen er det atter arbejdsdag.
Jeg håber meget på rimeligt vejr, så DSB kan passe sine sædvanlige kunder.

6 kommentarer:

  1. Tillykke med de færdiggjorte UFO'er. Det er top mentalhygiejne at aflive UFO'er.

    SvarSlet
  2. Det er nogle skønne ting du har strikket! Og så er jeg vild med farverne.
    God mandag, kære Kisser ...

    SvarSlet
  3. Pia: det er så SKØNT at aflive ufoerne...

    SvarSlet
  4. Madame: TAK. Jeg elsker også lige præcis de farver.
    God mandag, klem

    SvarSlet
  5. Sørme godt, at du får Plisse færdig, for den er vel nok smart.

    SvarSlet
  6. Bebiane: ja, og der sidder så godt. En fantastisk model.

    SvarSlet