er skrevet af Helene Strange. Hun har også skrevet 8 bøger om Sværkeslægten. Dem læste jeg en gang i 70erne.
Mit bibliotek stiller bøger frem på strategiske steder, og jeg fik øje på Priergårdsslægten. Den måtte jeg bare læse. Den er lige så god som historien om Sværkeslægten.
Det sætter dette årtusindes livsstil i perspektiv at læse om "gamle dage", og hvor rindende vand og elektricitet var noget man ikke engang drømte om.
Tekst om bogen og Helene Strange fra nettet:
"Vi følger tre generationer i Priergårdsslægten, der er bosat på det nordlige Falster. Rodfæstede i jord og hjemstavn og samtidig fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de i pagt med både slægtens og fornuftens love.
Bogen udkom første gang i 1922-23 og var stærkt medvirkende til, at Helene Strange kom til at fremstå som en af mellemkrigstidens store folkelige forfattere.
Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalistisk, var hun altså også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen."
Uh, Kisser, det glæder mit bibiotekarhjerte med sådan en flittig bogadvokat :-)
SvarSletHvor ville jeg gerne have noget mere tid til at læse, og selvom jeg læser i toget på vej frem og tilbage til arbejde, så får jeg desværre ikke læst så meget som tidligere...Men forhåbentlig kommer det på et tidspunkt, så kan jeg få læst lidt flere af alle de skønne bøger der findes...;-D
SvarSletJeg synes, det lyder spændende - jeg er meget glad for historiske romaner og er ved at læse to bøger om Ambrosius Stub.
SvarSletTak for anbefalingen, Kisser!
Klem :)
Uden tvivl spændende og vedkommende læsning! Uh, der er så mange bøger. Mit eget bibliotek her bugner af bøger, jeg skal læse nu, snart ... og jeg har lovet mig selv, at jeg ikke erhverver mig flere, før jeg har læst den liste, jeg nu har. Men vi får se? Where is the human soul so weak as in the library? ;)
SvarSletHa' en dejlig dag Kisser!
Knus
Ditte: det er så dejligt at læse igen. Jeg er meget flittig bruger af mit bibliotek :-)
SvarSletAnne-Marie: Det kommer - tiden til at læse mere :-) Åh ja, hvor er der mange skønne bøger.
SvarSletMadame: jeg er også blevet ret glad for at læse historiske romaner - efter at have læst Jordens Søjler.
SvarSletKlem
Megan: jeg kan godt give et bud på hvor sjælen er svag - udover biblioteket. Det er i en garnforretning!!
SvarSletMit lager bugner - mere end godt er.
Hav en herlig dag.
Knus