Hvidtjørneskoven

Jeg elsker duften af hvidtjørn. Så er det forår.
Et kig ud af vinduet siger, at det vist varer længe endnu inden det er forår. Men der er hvidt.
Hygge indendøre - med højtlæsning af en bog.
Hvidtjørnenskoven er skrevet af Maeve Binchy og indlæst af Githa Lehrmann. Hun gør det fantastisk godt, Githa.
10 timer og 56 minutters god underholdning.

Fra bogens bagside:'
"Alt forandrer sig i Rossmore. Efter et økonomisk boom i Irland er byen ikke længere en søvning landsby, men et blomstrende sted, så travl, at der måske skal anlægges en ny omfartsvej. Indbyggerne er dybt splittede, især fordi den nye vej skal gå gennem Hvidtjørneskoven, lige præcis hvor Skt. Annas Kilde ligger. Nogle mener, at kilden har mirakuløse kræfter - andre, at det er noget overtroisk sludder.
Fader Flynn vakler både i sit virke som præst i et stadig mere verdsligt Irlad og mellem to sider i kamen om den nye vej. I sin søgen går han til Skt. Annas Kilde for at få en fornemmelse af, hvem der gennem tiderne har søgt hjælp der.
Og fader Flynn får at høre! Om Neddy Nolan, som er lidt sen i det, men måske alligevel et skridt foran alle andre. Om den unge kvinde fra London, der kom til kilden i Hvidtjørneskoven for at bede Skt. Anna om hjælp - en bøn, som fik uanede konsekvenser. Om de livslange venner, som i tidernes morgen mødtes i en kibbutz i Israel og ender med at tage til kilden hver især for at finde svar på deres ægteskabelige problemer. Om en morder og hendes mr, de rovervejer at søge Skt. Annas hjælp.
Stemmerne er mange, og de fortæller om afpresning, grådighed, utroskab, incest, singleliv, karriere, druk og mord, og hvad almindelige mennesker eller må strides med."

Nu er det tid for at slippe bøgernes verden og begive sig ud i den virkelige. Jeg skal skrabe sne og ellers forberede julefrokost til i morgen. Vi bliver 12.