onsdag den 17. november 2010

Fortiden

Inspireret af blogland og ældre billeder er her mit lille bidrag.
 Det er mig som 8-årig i Vanløse. Al gang foregik i løb, og konstant var der sår på albuer og knæ. Tøjet var heller ikke så rent, når jeg havde haft det på en times tid.

 Lidt senere i livet. Som 19-årig og ret nygift.
Billedet er revet lidt itu. Det skete nogle år senere, da mit afkom havde sin junoseng lige ved siden af en kommode, hvori billederne lå i øverste skuffe. Hun var vågnet af sin middagslur (hun var ca. 1 år) og havde ikke fortalt, at hun var vågen. Hun havde fået skuffen åbnet, og hevet en masse billeder over i sin seng og havde hygget sig meget med dem. Specielt dem fra Kehlet-Stella Nova. Heldigvis er minderne også på den indvendige side af hovedet.
Meget senere - fra dengang der boede høns her på matriklen. Hanerne hed alle sammen BUSTER.
Jeg har en scanner, der står gemt væk i udhus, så jeg har forsøgt mig med at fotografere de gamle billeder.

9 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, jeg havde det lidt på samme måde - fuld fart på og masser af plastre og rød jod!

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine, jeg havde det lidt på samme måde - fuld fart på og masser af plastre og rød jod!

    SvarSlet
  3. Det kan man godt se på dig - der er krudt i øjnene :-)
    Og en ikke helt bly brud? Det er lidt svært at gennemskue ;-)

    Det er rigtigt, at minder også sidder inde i hovedet, men hvor ville jeg godt nok blive ked af at miste alle mine billeder.

    Det lyder rigtig hyggeligt med din strik-in. Vi har en lokal klub, men de strikker fra 15-17 - det kan jeg overhovedet ikke nå...

    SvarSlet
  4. Sikke nogle dejlige billeder, Kisser! Og din datter ligner dig jo meget, kan jeg pludselig se.
    Klem og en herlig torsdag til dig!

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder fra dengang. Det lyser ud af den 8 årige Kissers øjne, at der var fuld fart over feltet og gang i den hele tiden ☺.

    SvarSlet
  6. Lavendel: det kan jeg godt forestille mig om dig, du har sandelig stadig krudt bagi :-)

    SvarSlet
  7. Ellen: en MEGET bly brud, hm!
    Det er så dejligt med vores strik-in klub - en gang om måneden.
    Vi kan glæde os til pensionistlivet, så kan vi også deltage om eftermiddagene i strikke-in.

    SvarSlet
  8. Madame: ja, Z er en god blanding af både mødrene og fædrene ophav.
    Herlig torsdag til dig.
    Klem :-)

    SvarSlet
  9. Annette: tak. der er stadig fart på...

    SvarSlet