lørdag den 13. marts 2010

Sol

Ved 6.30 tiden i morges var det temmelig dunkelt udenfor.
Lige pludselig blev der tændt for lyset!
Vejrudsigten i radioen varslede nogle timer med solskin her i formiddag, og senere på dagen byger med slud, sne eller regn.
Sådan cirka ved 9-tiden gik Black og jeg på lang vandretur - i rask tempo. Nordøst på, og

vi kom igennem et område, der er byggemodnet. Det trækker vist ud med boligerne...

Men her kommer åbenbart mange hunde på luftetur, for det tog sin tid at få snuset til alle lygtepæle og lignende.

En times tid senere var vi hjemme igen, og fuld sol på terrassen indbød til en halv times tid i solen.

Pampasgræsset er klippet ned, så havesæsonen er startet her på matriklen.

Jeg skal lige strikke et par cm på en ryg, der er i mange xer large størrelse. Jeg har lovet at strikke kun ryggen. Det er en hemmelighed - modtageren skal overraskes.

Hav en fortrinlig week-end.

1 kommentar:

  1. Solen har også tittet frem her. det er simpelthen vidunderligt.

    Fortsat dejlig dag til dig ;-)

    SvarSlet