mandag den 29. marts 2010

FRIdag

Hvor er det skønt at vågne lidt senere end normalt og vide, at der ligger en FRIdag forude.
Black er træt, så han er gået ind i sin sofa og sover de uskyldige hundes søvn. Han er altid træt "dagen derpå" med mange gæster.
Jeg skal bare rydde op (opvask og sådan noget lignende) efter i aftes, så skal jeg nok vide at komme ud i naturen. Og bagefter skal jeg have tømt Ikeatasken for alt dens nyklippede stof, og vil begynde på syningen.
Nu gider jeg heller ikke blive fejret mere. Det var super dejligt det hele.
Da mine gæster ankom i går, talte jeg dem og manglede een. Det var min niece. Hun er 16 og har påskeferie, så hun skulle til fest kl. 21, derfor kom hun ikke med. Hun havde godt nok været sur over, at storebror, mor og far havde lavet aftalen om fra lørdag til søndag, fordi storebror skulle til X-faktor i Parken. "Næste gang bedes I venligst koordinere med os ALLE sammen" - lød det surt fra niecen til sin familie. Og en besked til mig om, at næste gang skal vi have stegt flæsk og persillesovs. Ti-hi.
Ha en fantastisk mandag.

2 kommentarer:

  1. Kære Kisser.
    jeg ønsker dig en dejlig fridag..
    Mine hunde er B hunde, de står ikke op før kl. 10.
    Knus fra Ærø.

    SvarSlet
  2. Kære Mette.
    Det var sent dine hunde står op.
    Men jeg er normalt tidligt oppe hver dag, så Black følger min rytme.
    Knus

    SvarSlet