Jeg har brugt så godt som hele skindet.
Det røde skind var noget jeg havde på lager, da jeg syede i skind i 80erne.
Den lille tut der stikker op af mink kanten, var bare så sød, og det var muligt at lade den blive. Jeg synes det er en sød detalje.
Minken er fra min venindes mors pels. Moderen fik klippet et stykke af den, og der var lige nok til kanten rundt og hanken.
Skind fra min restekurv - til pung og mobiltelefon. Min veninde roder altid bravt rundt i sin taske efter mobilen.Hun besøgte mig i aftes, og hun JUBLEDE. Hun havde faktisk glemt alt om at jeg var i gang med at lave tasken til hende.
Ih altså, hvor er det dejligt at kunne glæde.
Hvor er den blevet superflot. Søde detaljer. Det røde skind og kanten er perfekte. Kan godt forstå at hun blev glad. KNUS♥
SvarSletTina, det har været sjovt at lave tasken og endnu bedre at hun blev så glad KNUS
SvarSletHvor er det dejligt når en kombination af genbrug og ny kan ende med at blive så flot.
SvarSletForhåbentlig går det bedre med kæben.
Hvor er den fin, Kisser! Det må dejligt at kunne sy i skind - det har jeg aldrig prøvet.
SvarSletEr kæben blevet sig selv igen?
Annette, nej, der er ingen ændring. Nu er det ved at være en vane!! så jeg passer ganske godt på, når jeg griner og gaber.
SvarSletMadame: det er egt nemt nok at sy i skind - bare det ikke er for tykt, så har en alm husholdningsmaskine svært ved at klare det.
SvarSletKæben - ingen "bedring".