Ny hobby

Jeg synes jeg trænger til en ny hobby, og har søgt inspiration rundt omkring.
Jeg er jo ingen læsehest, så at læse har sin begrænsning.
Jeg syr, strikker og hækler - og det har fyldt meget til nu. Jeg har lyst til, at det skal fylde lidt mindre.
Patchwork er også en hobby, og den dyrker jeg, når ånden er over mig - det sker i perioder.
Brevskrivningen fylder ikke så meget som tidligere.
Jeg er ved at afvikle mine samlinger af forskellig art. Der skal ikke være vildt meget for mine arvinger at skille sig af med.
Der er flere nye hobbier i spil:
scrapbooking - med glimt fra mit liv i form af ord (billeder er en sagablot her).
Tegne og akvarelmaling
Finde mit gode fotografiapparat frem og HUSKE at bruge det
Lære et nyt sprog - i så fald skal det være esperanto
Lære noget mere matematik
og endelig sudoku.

I første omgang blev det sudoku, det er godt at fylde pauserne mellem havearbejde ud med.
Jeg har løst de første to. Niveau: let.
Ønsket opstår, så kommer det hårde arbejde, og til sidst er man virtuous.
Når jeg drager ud i livet, vil jeg have en lillebitte blok og en blød blyant i lommen, og når der er en pause på gå- eller cykelturen - så kan jeg tegne det mit blik falder på.

Lån af ting - og mos.

En rod!! er gravet op - det tog en lille uge, for tålmodighed og kræfter slipper op indimellem.

Jeg klappede mig selv på skulderen, da jeg hev det sidste op.

Og den søde lille blågran er plantet.

Mosset i min glæsplæne har lystige tider.

Svigersønnen lånte mig sin mosfjerner - eller vertikalskærer som den også kaldes.

Det gik lystigt og nemt det meste af dagen i går.

Pause - og tid til en kop kaffe.

Da jeg vendte tilbage til maskinen, ville den overhovedet ikke starte.

Jeg forsøgte og forsøgte.

Uden held.

Så blev jeg sur og kørte hjemmefra.

På cykel.

Ned til strandkiosken og bestilte en stor soft-ice.

Og en tur ud at kigge på vandet.

Det blæste temmelig kraftigt, så jeg snuppede et par billeder - og kørte hjem igen.

Hjemme igen.

Ville maskinen nu starte? Nix.

Det kunne jo være "noget med strømmen", så jeg tog en lampe med ud til alle de lange ledninger, og der var lys i lampen. 

Altså ingen fejl der.

Maskinen blev kørt i garage.

Jeg har den ide og holdning, at når man låner noget af andre, skal de have det tilbage i samme stand.

Så markedet blev undersøgt, hvor jeg kunne få en nogenlunde tilsvarende maskine.

Jeg fandt en - hos Silvan.

Inden jeg nåede at komme afsted i dag med fliser til genbrugspladsen og en seddel til diverse indkøb samme sted.

Plantesække - mange - skulle med hjem. Et fuldstændig vildt billigt tilbud - 6 kr. pr. sæk.

Jeg skal bruge jorden fra sækkene til at dække over den tunge lerjord jeg henter nede på min høj - i de forhenværende flisegange. Der skal jo helst ikke være niveauforskel.

Inden jeg nåede at komme afsted - ringede afkommet 

FRA ULDFESTIVALEN I DET NORDJYSKE.

Jeg klagede min nød, og fik besked på at glemme alt om at købe en ny maskine.

Svigersønnen ringede kort efter og sagde det samme.

Og så fik jeg besked på at strø jernvitrol på - når det altså er vindstille!!

TAK.

Rhododendronnerne blomster så ganske vidunderligt. 

Lige i udkanten af mit store rhododendron bed har en taks slået rødder.

Den bliver gravet op og sat et andet sted i haven. 

Utroligt en farveforandring fra billedet herover til billedet nedenunder.

Det er den samme plante.

For mange mange år siden fældede vi en 20 meter høj birk, og dette er det sidste af roden.

Der er sikkert en masse rødder nede i jorden, jeg ikke kan se.

Men de går lige så stille sin opløsning i møde.

Puha, jeg får helt sved på panden ved at kigge på alle de 476 fliser jeg har taget op.

De skal "bare lige" køres til genbrugspladsen.

Jeg kan have 50 stykker ad gangen i min lille Panda.

Jeg var træt - meget træt - af at holde flisegangene rene for ukrudt.

Nu skal der blot køres lidt jord på og sås noget græs.

Pensionistvenligt.

Historien om en campingvogn

Min datter og svigersøn er campister og har været det i mange år.
I 2012 - kort inden barnet fik nye lunger - købte de en splinterny campingvogn.
Af mærket Hobby. En utrolig lækker sag.
Hvert år har de sendt den til tjek og service - og specielt UDVIDET fugtighedstest.
De har fået udfyldte og underskrevne papirer på denne service og test - hvert år.
Desværre glemte campingfirmaet at sende papirer ind til Hobby i Tyskland.
Campingfirmaet lukkede og slukkede butikken ved nytårstide i 2016, og de skulle så finde et nyt sted til test og service.
De fandt et campingfirma ikke så langt fra hvor de selv bor.
Jeg mener, at det var sidste år, at vognen blev indkaldt til udskiftning af ny side og den ene ende, for Hobby havde opdaget noget, der ikke var i orden. Lidt i lighed med når bilfirmaer indkalder biler fordi der er en fejl et eller andet sted.
Det nye campingfirma begyndte testen og servicen, og ringede temmelig chokeret til datter og svigersøn, for vognen drev af fugt bag de indvendige beklædninger. De havde pirket lidt til nogle af skabene, og de faldt ned.
Heldigvis var der ikke tegn på skimmelsvamp, som er datterens største fjende.
Hobby i Tyskland er kontaktet, og nogle campingorganisationer her i landet.
Der er skrevet meget frem og tilbage i sagen.
Datter og svigersøn har afskrevet vognen totalt, og er begyndt at spare op til en ny.
I dag har de fået besked på, at DE HAR VUNDET SAGEN.
Hobby i Tyskland vil og kan ikke reparere den, og den er nu på vej til ophuggeren.
Og de får en kæmpe erstatning af Hobby.

Klematis og katteværn

For et par år siden købte jeg - igen - en klematis. Det er aldrig tidligere lykkes at finde egnede steder til en klematis her på matriklen. For et par somre siden fandt jeg endelig en egnet plads til den - efter renovering af terrassen.

Der er mange - som i rigtig mange - knopper på den.

De er meget velkomne.

Kartoflerne er sat i et af højbedene, som altså kun er en palleramme høj.

Det var bl.a. i den kasse, at naboernes katte holdt meget af at grave.

Nu er bedet beskyttet mod kattegravning.

Tidligere blev hegnet brugt til at beskytte sarte planter mod hunde-lette-ben.

Et ønske

Jeg ønsker mig:
12 graders varme og vindstille.
Mon der er nogen der kan og vil opfylde mit ønske?

Koreaneren

Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne.

Jeg skulle lige ned i den bagerste del af min baghave - for at luge på højen.

Hvad skuer mit øje?

Min nuttede lille koreanergran har sat af til kogler.

Koreanergranen udemærker sig ved at have opretstående kogler.

Granen ar kun haft kogler en eneste gang før i sit liv.

Stakkels gran med en livsvilje af høj karat.

Jeg købte den i en Irma butik i 1976.

I dag er den ca 140 cm høj, og det er ikke fordi den er langsomtvoksende.

Næh, den har haft grådige naboer, i form af 4 omorika graner og en vandgran.

De 5 træer er fældet for nogle år siden - gætter på de var over 20 meter høje.

Nu er koreaneren kun i selskab med en buksbom og et par bregner sat sidste år.

Der kommer masser af lys til den nu - specielt når genboer fælder træer osv.

Arv og gavekort

I min forhave har jeg tre brøndringe, og da jeg fyldte flis på sidste år, blev planten i den ene brøndring klippet helt ned til jordhøjde, og der blev lagt et ordentligt lag flis på.

Rødderne skal jo graves op, for at der kan komme nyt liv i den.

Jeg har "arvet" en god og stærk vejgreb fra min Finn.

Han havde vist fået den "forærende" på en af sine arbejdspladser,  da han arbejdede som elektriker.

Jeg vil gætte på, at sandheden er, at han har byttet sig til den for nogle stikkontakter!!!

Flab!

I hvert fald har jeg STOR glæde af den, for den kan holde til næsten hvad som helst.

Jeg hamrer den godt ned i jorden - lige ned - vrikker lidt med den, og sætter mig på den.

Det gode gamle vægtstangsprincip virker rigtig godt, for de seje, godt sammenvoksede rødder rokker sig, og der skal kun en times tids arbejde til, så er det hele fjernet.

For jeg har indløst et fødselsdagsgavekort til Thyme - det lokale plantecenter, som ligger en lille kilometer fra min matrikel.

Jeg kørte på cykel derhen, fik fat i en gartner, for jeg ville gerne have lidt hjælp.

Planten til brøndringen skal være langsomtvoksende og kunne tåle benzinosen fra den vej, jeg bor på.

Det blev til denne blågran.

Den blev transporteret i cykelkurven hjem - jeg gik. Det var lidt for tungt for forhjulet, og jeg skal jo passe på ikke at falde i år, og blive fyldt med sår - et nytårsforsæt (ingen sår i år).

Der var lidt penge i overskud, så der kom også læggekartofler og stikløg med hjem.

De kan lægges og sættes, lige så snart jeg har fået sat noget katteværn op.

Efter Black hund har forladt livet, kommer alle kvarterets katte på besøg, og graver i mine højbede og andre steder.

Jeg tænker på at anskaffe mig en hund - bare en lille en - jeg kan lære at gå rundt i folks haver og grave. Helt ligesom en kat. Jeg bliver nok upopulær!!

Aflevering

Jeg nåede lige at færdiggøre dette patchworktæppe til dagens aflevering til Røde Kors.

Jeg var NØDT til at tage en indkøbsvogn til alt det jeg havde med, ellers skulle jeg gå 3 gange fra min bil ind til butikken.

Jeg havde nemlig sorteret garn fra - 6 kilo.

Og sorteret i mine egne trøjer, 6 styks - lange og korte - og jeg vil tro de vejede 4 kilo. Trøjerne er aldrig vasket, de kradsede og stak, og lå bare på hylden til "pynt".

Jeg lærer det vel nok en dag - kun at strikke i garn, der egner sig til mig.

Det er så ærgerligt at være så frygtelig uldsart. ØV.

Der var 3 andre tæpper, hæklede med bagbeklædning, 10 søde nederdele, et par huer og en masse poser til babyudstyr - ca. 5 kilo.

Motion

Smukke tulipaner i min forhave. For nogle år siden var der andre end mig, der synes, de var ganske smukke, og de plukkede dem! Det gør MAN altså bare ikke.

I år har de fået lov til at stå i fred, så jeg kan nyde dem.

Det har da været helt forrygende med det skønne vejr i dag.

Jeg har været ægte motionist i dag.

1½ times yoga i morges.

3 timers intenst havearbejde - incl. at slå græs.

Der er altid noget at gøre i en stor have.

Specielt om foråret.

Gået 6 kilometer.

Cyklet 14 kilometer.