Min blog startede for mange år siden med det formål, at den skulle indeholde mest om strik.
Det har haltet noget den sidste lange tid med strikprojekter her på bloggen.
I virkeligheden produceres der en hel del.
Blandt andet denne
PERLEGRUS
købt på messe i foråret.
En Geilsk model.
Den er strikket 1½ gang... Det sker jo strikkere må strikke baglæns.
Jeg er ret fascineret af perlegrus strikningen.
Det var første gang jeg strikkede det, og der kommer mere perlegrus.
Lidt af det færdige arbejde til Children of the world via Røde Kors.
3 patchworktæpper i stakken til venstre og et strikket - samt en bluse og nogle huer.
I stakken til højre er det poser til babyudstyr.
Der ligger lidt mere et andet sted i huset og noget er ved at blive færdiggjort.
Der er sommerferie i RK i denne måned, så der bliver nogle kasser at pakke i august, når alle møder op til afleveringsdagen.
Et lille kig til garnlageret, som nu rummer 114 kilo garn.
Jeg har haft travlt med at vinde al uld jeg har fået af mit barn op.
Jeg gætter på der er ca. 30 kilo.
 |
Den lille kjole der hænger i håndtaget fik jeg af min moster, da min datter blev født (i 1968). Bøjlen er fra min egen barndom - en fin rødmalet børnebøjle.
|
Det er en never-ending story med garn her i huset. Det bliver jævnlig omplaceret, når jeg får andre ideer til hvordan det skal "systematiseres".
Nogle gange er det i farver, andre gange er det i garnmærker eller tykkelse eller type.
Mit eget røde patchworktæppe - påbegyndt i sommeren 2012 - ligger pænt og venter på yderligere handling.
Her et tæppe til Children of the World hæklet i bomuldsrester fra mit barn.
Det bliver et godt tæppe og tungt, det kommer til at veje ca. 1200 gram.
Sok nr. et til Michael. Den er altså mere bordoaux end lilla som billedet viser.
Som tak for alt det håndarbejdsmateriale jeg arvede efter Vivi (veninden som blev myrdet i påsken).
Flere er på vej til ham.
Har spurgt ham, og det må gerne være tykke sokker, som kan være i sikkerhedsskoene på arbejdet.
Model Lemon - ganske ucharmerende billede! det er svært at fotografere sig selv iført modellerne, og der er ingen andre til at fotografere her.
Strikket på pinde 2 (eller var det 2½) i det skønneste silkemerino.
Blødt som bare pokker og lækkert at have på.
Den tog kun 1½ år at strikke.
Hen over min gode gamle vasketøjskurv(bryllupsgave i 1966 fra svoger og svigerinde), som nu indeholder garn ligger Britts bluse. Hun købte garn på en ferie i Hals for nogle år siden, og den ville ikke blive samlet som hun ville. Vi har gjort en del forsøg sammen.
Nu er den endt her hos mig, og jeg skal gøre et godt forsøg på at klippe nogle stykker ud af den, så hun kan få en eller to fine sofapuder....
Hvad har jeg dog rodet mig ud i?
Jeg har også 3-4 andre strikkede stykker jeg skal forvandle til sofapuder.
Det haster ikke!!! Men jeg skal jo tage mig sammen og gøre noget - på et tidspunkt.
Lidt mere garnlager.
Jeg tror det var sidste år jeg arvede en masse patchworkmateriale fra en venindes kollegas mor, der var blevet dement.
Bl.a. dette flotte stykke, som skal blive til et eller andet.
Endelig er jeg blevet færdig med det, og skal så finde ud af hvad det skal bruges til.
Jeg skal ikke have det selv.
En tanke er, at det kan blive til et puttetæppe eller legetæppe til en baby et eller andet sted.
Det skal lige have en bagbeklædning, mellemfor og quiltes.
Det måler 127x127.
Lige inden Vivi døde, arvede jeg en grøn trøje fra hende. Den var til udsmidning bagefter, jeg havde brugt den til det jeg ønskede.
Trøjen havde lige præcis det mønster jeg ønskede at strikke et bluse i.
Jeg klippede et ærme af, satte maskerne på en pind og strikkede baglæns for at gennemskue hvordan den var strikket. Der var strikket adskillige prøver - med dårligt resultat.
Det lykkedes og blusen er godt på vej.
Tidligere på året lånte jeg nogle af min datters utallige blade FILATI, der udelukkende er modeller strikket i Lana Grossa garn. Det er mit absolut foretrukne garn.
Jeg kiggede igennem og der var 3 modeller, som skulle strikkes.
Den ene var ovennævnte hvide.
Den er et HIT.
Desværre var garnet udgået ifølge diverse søgninger hos firmaet selv og garnforhandlere rundt omkring.
Mit barn ved alt om garn, så jeg konsulterede hende - om hun kunne finde et alternativ til Lana Grossas AIRWOOL og det skulle være råhvidt.
Hvor mange nøgler skal du bruge, kære mor?
14 nøgler.
Jeg har 13 nøgler råhvid på lager. De kommer i posen til dig....
SÅDAN.
Det tog ca. 5 dage at strikke trøjen.
Jeg er ret uldsart. Der er ingen problemer med airwool og mig.
Specielt fordi trøjen når helt op nder hagen.
Denne søde trøje fik jeg garn til i adventsgave fra min garnmilde datter.
Jeg strikkede flittigt på den, da hun var indlagt på Herlev i februar...
Altid dejligt at have strikketøj med på besøg på sygehus.
Da min Finn var indlagt i mange måneder for mange år siden, blev jeg en kendt person pga at jeg gik ofte op og ned ad gangen og strikkede. Det skete jo, at man blev forvist fra stuen, fordi der skulle foregå noget, jeg ikke skulle blande mig i.
Mit stoflager er endelig kommet ned under 100 kilo.
Der kan blive til mange tæpper, poser og nederdele til børnene rundt om i verdenen.
