onsdag den 8. juni 2016

Nice - ude godt hjemme bedst

Jeg har været i Nice i en lille uges tid - inviteret af gode venner.
Vi boede i en lejlighed på 8.sal med havudsigt.

Skønt at vågne om morgenen og se direkte ud på det vidunderlige Middelhav -og palmerne.
Jeg elsker palmer i alle afskygninger.

Et lille vue ud over blomstertorvet, som har åbent hver dag indtil kl. 14. Der er meget andet end blomster.
Dagene gik på bedste vis med gåture hver eneste dag på 8-11 km.
Vejret var ikke det bedste, lidt køligt, omkring 20 grader - og kun en regnbyge.

Flot statue. Jeg kan ikke lige huske, hvem det forestiller.

Flot palme

Et lille vue ud over Cannes

Cannes - den gamle bydel.
På vej hjem i bussen (turen var sat til 1½ time, men tog 2½ time fordi franskmændene kan heller ikke flette i trafikken) sad jeg og strikkede på min angorabluse. Manden overfor var meget interesseret i, hvad den teknik hed!!Heldigvis kunne han engelsk, for jeg kan kun et par ord på fransk. Vi fik os en hyggelig snak om strik. Lidt senere kom en dame ind og satte sig ved siden af mig. Hun var også interesseret i mit strikketøj, og manden overfor fortalte livligt om det. De to snakkede sammen helt til Nice, og de kendte ikke hinanden.
Ja, strik kan føre til meget. 

Bare et pænt træ- tror det er et akacietræ.

Havnen i Nice - hyggelig.

Lidt fra havnen ligger dette imponerende monument.

Natudsigt fra vores balkon.

Aftenudsigten indover byen.

Vi havde travlt med at følge med i forberedelserne til Ironman Nice 2016 med 2880 deltagere.
4,2 svøm i Middelhavet, 180 km cykling i bjergene og til slut 42,3 km maratonløb.
Promenaden var spærret af, og bussen til lufthavnen kørte et andet sted...
så jeg bestilte en taxa!
Ude i lufthavnen kom en "af de kendte - med familie - fra DR TV" og satte sig ved det langbord, jeg også sad ved.
Dig kender jeg, sagde jeg til ham. Ja, det er der mange, der gør, svarede han.
Ja, men vi er gamle kolleger, og har en fælles ven.
Hans mor og min veninde har været veninder siden barndommen hjemme i det sønderjyske.
Så vi fik en lang god snak.
Det var godt at komme hjem igen med en masse skønne oplevelser i bagagen.

I går havde jeg en aftale om en Tivolitur.
Vi skulle have noget frokost og høre koncert på Plænen kl. 17.
Vi spiste i Grøften - skønt smørrebrød til mig - og
desserten: danske jordbær med is.
Uhm, det var godt.
Koncerten var med Tivolis symfoniorkester - de spillede musik af bl.a. Lumbye og Strauss.



4 kommentarer:

  1. Velkommen hjem og hvor jeg dog godt gad en uge i Nice på den her årstid. Jeg var der jo til konference for to år siden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det var så skønt. Jeg elsker Nice - lige så meget som Paris.

      Slet
  2. Det ser ud til at have været en dejlig tur. Jeg har aldrig været i Sydfrankrig, men der ser virkelig lækkert ud.
    Skønt med både strik og gåture og selvfølgelig også de fine udsigter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det var så skønt alt sammen.

      Slet