tirsdag den 28. juni 2016

Håndfodring

Det var en meget glad svigerinde, jeg havde i søndags, for det lykkedes for hende at få en af "deres" store ællinger til at spise af hendes hånd.
De har haft moderen og alle 7 ællinger i haven, lige fra de var født.
Nu har moderen forladt dem, men de syv unger holder stadig sammen.
Rart at være i en flok, når man er ny i livet.

Jeg har investeret i et nyt køre tøj - en sækkevogn.
Jeg fatter ikke, hvorfor jeg ikke har købt sådan en tidligere, for den kan da sørge for, at mine arme kan beholde længden.... og ryggen ikke lige pludselig går i udu.
Lige for tiden flytter jeg sten, mindre sten i store mængder - fra min forhave til en spand og op i min bil og derefter til lossepladsen.
For jeg vil have flis i begge forhaver.



1 kommentar:

  1. Hanne, jeg har jo en trillebør og en combikarl (er en vogn hvorpå man sætter en skraldepose), så jeg har jo ikke været uden havetransportmidler, men sækkevognen er rigtig god til mange ting, for tingene skal ikke løftes.
    Ja det er ofte sådan, at de mest simple ting er langt væk fra tankerne.

    SvarSlet