mandag den 18. december 2017

Julegaveindpakning

Det er meget, meget lidt jeg af et ærligt hjerte kan sige, jeg hader.
Sådan cirka omkring en eneste ting - og det er at pakke gaver ind.
Min far var eminent til at pakke gaver ind. Han var jo i butik, og hver eneste gang jeg pakker ind, tænker jeg på ham. Så flotte pakker han kunne kreere.
Han havde sine remedier - når altså han var på arbejde - i bestemte lommer i vest og jakkesæt (ja, det var datidens dress-code), såsom saks og lommekniv.
Det er snart 50 år siden han forlod det fysiske liv, det hindrer ikke de gode minder i at komme op til overfladen.
Men det er altså ikke en disciplin jeg har arvet....
Men jeg gør mit bedste.
I lørdags var jeg til fødselsdag og havde købt to store to-grenede hvide orkideer til fødselaren. Den ene blev købt i en kæmpe gennemsigtig pose, og der var plads til den anden i posen. Smuk indpakning. Nisserne - hun er stor nissefan og gerne hjemmegjorte - blev pakket i cellofan og puttet ned til orkideerne. Fin indpakning, der kun krævede en lille smule af mig - og mit gaveindpakningshadegen.
Julegaverne - ca 18-20 stykker - bliver pakket ind et par stykker ad gangen, så føles “straffen” ikke så voldsom.
Julekort og julemusik er derimod i høj kurs.
Og julemaden til mit afkom og mig selv er også noget VI går en hel del op i. Når nu vi spiser anderledes de fleste.

4 kommentarer:

  1. Jeg er altså heller ikke god til at pakke ind. Andre mennesker kan lave skarpe lige hjørner. Det kan jeg ikke. Det kommer altid til at se lidt sjusket ud.

    Velbekomme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at vide at jeg ikke er alene om det med at pakke ind ikke er en spidskompetence....

      Slet
  2. Øvelse gør ellers normalt mester ...
    Det er heller ikke min yndlingsdisciplin, men jeg insisterer på selv at pakke alle gaver ind, fordi jeg vil have, at dem fra os/mig har ens papir og bånd om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Ellen, men ikke i dette tilfælde.
      Jeg kan også godt lide alle pakkerne har ens papir....

      Slet