Min fars lommeur

Jeg husker meget tydeligt fra min barndom, at min far brugte lommeur.
Det var sat fast med en ring i et af knaphullerne i vesten og selve uret lå i vestelommen.
Det var i guld, og selve kæden var en tyk og fed kæde.
Han havde jakkesæt på hver dag på sit arbejde - det var dresscoden dengang i hans butik.
Min far døde i 1969, og jeg fik hans lommeur.
I alle årene siden har det hængt på væggen og pyntet.
Den ene viser var faldet af, men værket var stadig godt.
For nogle år siden, da min bror var blevet loge broder, skulle han ret ofte have kjolesæt på, og jeg synes det kunne være flot med lommeuret til sådan et kjolesæt.
Lillebror blev meget glad og lykkelig for uret. Han sendte det til en dygtig urmager og fik det sat fuldstændig i stand og pudset op.
I sidste uge havde han og kæresten indbrud - og uret blev stjålet.
Mange af kærestens smykker fra hendes mor blev også stjålet.
Vi ved godt alle sammen, at det bare er ting, MEN vi blev alle ret kede af det. For både smykker og ur har stor affektionsværdi for os.
Hvorfor er det dog så svært at lade andre ting være i fred?
Jeg har været forskånet for indbrud hele mit lange liv - i hjemmet.
Det eneste vi har fået stjålet er en bilradio (i 1966), en cykel (1968) og en kasse tomme flasker, der stod på vores terrasse. Dagen efter det tyveri kom den unge mand på besøg igen. Men da var jeg hjemme og sad i køkkenet - og det kan nok være, at jeg kom efter ham. Han var dog et nummer for hurtig, så jeg smuttede ud på vejen og der stod hans cykel. Den tog jeg med indenfor og ringede til politiet, der kom og hentede den. Hvad der videre skete, ved jeg ikke noget om.
Det må være ganske rædselsfuldt at komme hjem og opdage hele ens hjem gennemrodet.

Tirsdagens udflugt

Tirsdag er studiekredstid på Frederiksberg.

Jeg gik en anden vej fra stationen end jeg plejer, og så dette hus.

Det var til salg - 10,5 million gode danske kroner!!!

Da studiekredsen var færdig, kunne jeg lige nå en forestilling i Imperial Bio.

Det er mega mange år siden jeg har været i den biograf.

Den er vanvittig flot, og har plads til 1002 tilskuere, og imponerende teknologi.

De viste et klip med regnvejr, og helt uvilkårligt kiggede jeg op, for det føltes som om det regnede.

Jeg glæder mig allerede til forårets 5 operabios forestillinger - billetter er købt.

Jeg så filmen INFERNO i går med Tom Hanks og Sidse Babett Knudsen.

De spiller begge to bragende godt.

Jeg kan jo også godt lide at bruge mit Tivolikort, så selvfølgelig skulle jeg ind at se Halloween.

Der var så flot alle vegne.

Der er brugt mange tusinde græskar.

Jeg sad ude i det skønne vindstille vejr og nød en kop kaffe.

Ganske skønt kørte toget hjem til Køge "helt normalt.

Vandskade

Jeg har vandskade.
Heldigvis på badeværelset, hvor vandet bare kan rende hen i afløbet.
Og godt at jeg har en husforsikring, der dækker skjulte vandrør.
Mit badeværelse er indrettet med profilbrædder og inde bagved ligger kobberrørene.
Lige præcis mellem brusearmatur og toilet kommer vandet ud - lige så stille siler det ud på gulvet.
Forsikringsselskabet sender en VVS mand ud til mig.

Tunge og lette dage

Fredag var en tung dag.
Lørdag var en let og munter dag.
Vi var 3 veninder, der havde sat hinanden stævne hos den ene af os (og det var ikke hos mig). Jeg havde bedt om LATTER hele dagen. De to andre har heldigvis skøn humor, og jeg fik rørt lattermusklerne.
Selv midt i den skønne lagkage fra et berømt hus brød latteren ud.
Lørdag kunne så sandelig veje fredagens tunge energi op.
I dag søndag er det skønt og lækkert vejr, så jeg har fattet spaden og graver sankt hansurt og perikon op i min ene forhave. De har spredt sig lidt for meget. Sankt Hansurten skal over at bo på Køge fælles jord.
Jeg har også været højt til vejrs på stige med en stiksav med ny klinge til plastik, for at se om det kan lykkes for mig at få beskåret lidt mere af det nye tag, der skal kortes af med en halv meter - jeg kan risikeret under evt. storm og sne, at de knækker af af sig selv.
Lige om lidt kigger min datter og svigersøn forbi med friskbagte boller - og en hund, der skal klappes godt og grundigt.
God søndag.

Afsked

I dag var der afsked med min yngste kusine.
Det foregik i et kapel - i Rødovre.
Det var en noget anderledes bisættelse end i en kirke.
Ritualerne var anderledes i kapellet. Ordene var nogenlunde de samme som i en kirke.
Det var en meget tung gang for min morbror og tante - at tage afsked med deres yngste datter.
Ved det efterfølgende samvær sad jeg ved siden af ældste kusinen, og vi kiggede lidt på hinanden og brast i latter, fordi vi er næsten jævnaldrende med vores tante, og alligevel siger vi stadig tante E og morbror.
Vi kunne ikke drømme om at bruge deres fornavne.
På vej hjem tænkte jeg på, at jeg selv snart skal have skrevet mit livstestamente, selvom hele min familie ved hvordan min afsked skal være.

Aflysning - afbud....

I går var jeg på torvet for at købe "3 røgede sild" - til frokostgæster i dag (svoger og svigerinde).
Tidligt i morges, da jeg var ude at gå, ringede telefonen.
Det var min svoger, der meldte afbud til vores frokost.
De var begge to blevet vaccineret mod influenza, og svoger havde fået influenza!!
Jeg håber, at han bliver rask til søndag, for så skal de rejse til Polen.
Så nu har jeg 3 røgede sild - og de er store. Der siges jo, at man skal spise fed fisk et par gange om ugen. Jeg får da vist dækket min ugeration rigeligt.
Dagen blev ligesom en "fridag" - klar til at få ordnet et par hængepartier.
Jeg har besluttet, at jeg ikke gider slå mere græs i år. Slåmaskinen stod pænt i mit skur og ventede på rengøring. Den blev hentet ud af sit gemmested, og vippet bagover og mig på knæ med en spartel for at fjerne al det gamle græs. Nu er den klar til at blive afhentet af slåmaskinemanden om en uges tid - til vinteropbevaring og service i løbet af vinteren - for så at blive leveret tilbage lige efter 1. marts.
Flis fra den ene forhave er fordelt rundt i haven, og jeg tror, at jeg er færdig med at fordele den store bunke, svigersønnen og jeg hentede. Flisen er heldigvis våd, så ingen problemer med åndedrættet.
Min yogalærer ringede, om jeg var hjemme, for så ville hun lige kigge forbi.
Tænk, vi sad ude i solen på terrassen og nyd livet - og fik en god kop te og en særdeles god snak.
Hun kom ind gennem haven, hvor jeg stod på en stige med min bajonetsav og savede terrassetaget til. Ups, jeg blev en anelse overrasket..... men kom da ikke til skade.
Den klinge, jeg har på saven, duer bare ikke til plastiktage, der skal en anden mere egnet til. Den blive hentet i morgen, når jeg alligevel skal ud at køre.

Strik, en skønhed, LONDON, garn og DØDEN - en blandet landhandel som også kaldes livet

Hvor tiden dog løber alt for stærkt for en pensionist, der nyder hvert et minut af livet.

Jeg færdiggjorde en poncho tidligere i denne måned - før jeg tog til London.

Den er et hit. Strikket i alpaca.

Min kæreste svigersøn blev indlagt kort før min datter og jeg skulle til London, så plan B måtte træde i kraft.

Min datter har ikke kørekort, det har jeg.

Jeg har også en bil.

Det har datter og svigersøn også. En dejlig stor bil - med 4-hjuls træk.

Svigersønnen var kommet afsted ret hurtigt til sygehuset - kun iført meget lidt tøj.

Så fredag, før vi skulle rejse, kørte jeg til min datter for at hente tøj til min svigersøn, og afleverede det til ham på sygehuset.

Han havde været til operation, og de opererede ham ikke, for der var betændelse omkring hans nyresten.

Det var meningen han skulle komme hjem den følgende dag, det kom han så ikke, for der var noget, der ikke var som det skulle være.

Så jeg startede igen min lille bil, og kørte til datteren og den søde hund KENZO, som altså også er en labber.

Vi pakkede hund, bagage til datteren og de nødvendige ting til Kenzo, for han skulle i pension i sin kennel.

Svigersønnen havde sagt at jeg bare kunne køre i hans bil, MEN Kenzos bur kunne godt være i min lille Panda.

Og jeg fik båret hunden ind på bagsædet, hvor han bare lagde sig ned og sov - i sit bur.

Damn, tænkte jeg, hvorfor havde jeg dog ikke anskaffet mig sådan et bur til min Black? for han kartede rundt på bagsædet som en gal, hver gang vi var ude at køre (han var dog i sele).

Det er jo lige meget nu.

Vi fik afleveret Kenzo, og hilst på alle hundene i kennelen (hvor Kenzo kommer fra).

JOY, den lille skønhed på billedet ovenover, er/var 15 uger, og desværre var hun ikke til salg, ellers kunne det godt være at hun var kommet med mig hjem.

Nej, ikke flere hunde til mig. Man bliver alt for afhængig, og det vil jeg ikke være. 

Søndag tog vi til London og alt gik planmæssigt.

Endelig, endelig langt om længe gik infrastrukturen i deres transportsystem op for os begge to.

Vi investerede i et Oyster kort (noget lig rejsekortet), og brugte det flittigt de dage var var der.

Vi fik også gået adskillige kilometer.

Vi boede i en lejlighed et par hundrede meter fra Big Ben - altså meget centralt i byen.

Lejlighed med køkken, fordi vi skulle spise alle måltider lavet af os selv.

Der var ikke meget vand i Themsen, så der var flodbredder man kunne gå på

Billedet herover (taget fra London Bridge broen) - meget moderne bygning, og helt nede i gadeplan var en cafe lavet af det mest forfærdelige gamle drivtømmer. Det var bare grimt og passede overhovedet ikke ind nogen steder.

Et besøg ude/oppe nordpå i Islington. Der var lidt forfald hist og pist.

Et smukt gammelt engelsk hus - vistnok på Pall Mall.

Vi besøgte LOOP (og nej det var ikke mit motionscenter) - en garnforretning i Camden passage.

Huh, datteren min købte garn, og hun købte så meget, at hun fik et fuldt rabatkort, der giver  "ret" til 15% på hendes næste køb fra LOOP.

Hun forærede sin moder et enkelt fed Woolmeise uld, og jeg købte også et enkelt fed selv.

150 gram pr. fed.

Pris: 27,50 Pund pr. styks.

De er begge vundet op og jeg er i gang med at strikke af det.

Det var et skønt besøg i byen, og vi skal vist afsted igen næste år i oktober.

Jeg elsker Paris, og jeg elsker London lige så meget.

Så meget, at jeg ser på ophold en gang til foråret....

Vel hjemme igen.

Svigersønnen var blevet udskrevet nogle dage efter vi rejste, og da han hentede datteren i lufthavnen, så han ikke ret godt ud.

Hans nyresten var ikke passeret endnu, og han skal ind i næste måned og have dem fjernet.

MEN bulletinerne nu lyder, at de vist har passeret, for han har det godt igen.

Da jeg skulle hjem fra lufthavnen med metro, tog og bus (som normalt ville tage ca. 1 time 15 min) var der problemer med mit S-tog, så jeg var 2 timer 45 minutter undervejs.

Jeg var TRÆT da jeg endelig landede helt hjemme.

Heldigvis havde jeg nogle dage uden aftaler, så det var afslapning på højt plan.

I week-enden var der familiedag, og jeg fik udleveret en bog - den sidste nye om Harry Potter. Det interesserer mig ikke det fjerneste, men en af nevøerne synes jeg skulle læse hans nyerhvervelse (på engelsk), så jeg kunne se hvad jeg går glip af, når vi alle sammen skal til London igen i december (nogle af familiemedlemmerne skal ind at se en forestilling om Harry Potter, vi resterende, der ikke har billetter til forestillingen, skal sikkert på Pub crawl eller noget andet).

Mandag formiddag ringede min tante. Jeg vidste med det samme, at der var noget galt.

Min tante er gift med min morbror, og han er 86 og tanten næsten lige så gammel.

Min morbror har lidt af asbestose i 40-50 år og lever "fint" med det.

De har besluttet, at de vil blive meget gamle!! De har bl.a. inviteret hele familien til 65 år bryllupsdag næste år i november!!

Jeg tænkte....

Og jeg tænkte forkert...

Det var deres yngste datter, der havde forladt dette liv.

I slutningen af 50erne. Alt for tidligt.

Hun led af astma og KOL og hun havde lungebetændelse.

Obduktionen viste, at hun var blevet kvalt en noget slim hun ikke kunne få hostet op.

Hun lå ude i sit køkken, og storesøster kunne fortælle, at hun så - trods alt - meget fredfyldt ud.

Døden sætter tanker i gang hos mig.

Gør det du har lyst til NU og ikke i morgen.

Så det gør jeg - fuldstændig som jeg altid har gjort - bare lidt mere intenst end før.

I dag har jeg været i LOOP for at konditræne - specielt mit åndedræt - og bagefter på torvet i Køge (torvedag) og hente røde roser til bårebuketten senere på ugen.

Jeg skulle også have røgede sild til mine frokostgæster en af de kommende dage.

Besøg i Horsens - og en natlig opringning

Jeg har været en tur i Horsens i dag sammen med de andre nørklere og butiksfolk fra Røde Kors i Køge. Vi skulle besøge fordelingscenteret derovre. Der er også et fordelingscenter i Køge.
Vi kørte med bus derover. Det var en herlig tur - det er nogle søde mennesker.
Holddaop, som der blev snakket på hele turen.
Åh, jeg elsker at køre i behagelige turistbusser.
Det er en imponerende logistik, de kan præstere i centeret i Horsens.
650.000 stykker tøj, sko og tasker går gennem deres hænder om året.
Intet går til spilde.
Sidste stop på vejen for tøjet er salg til opkøbere - og der er primært fra udlandet.
Da vi stod ved et af fordelingsbåndene, kom der noget stof forbi med Hello Kitty, og det havnede i en af træburene. Det gik stærkt, og var i buret inden jeg nåede at sige, at det ville jeg da gerne have haft med hjem til et patchworktæppe til børnene.
MEN de giver ikke noget til nogen, fik jeg at vide, for så kunne der opstå misundelse mellem grupperne.
????????
Misundelse?
Jamen, jeg var da et stort spørgsmåltegn.
Altså, vi skal sy og strikke efter nogle bestemte opskrifter (håbløst gammeldags), for der må ikke opstå misundelse mødrene imellem ude i kriseområderne.
Der er noget jeg bestemt ikke forstår: når man lever i udsatte områder, tænker man nok ikke på misundelse over om "sidemandens" bluse eller bukser er "finere" end ens eget. Det handler jo nok mere om at få tøj på kroppen, holde varmen og ellers overleve.
MEN jeg må åbenbart have talt godt for børnenes sag, for de vil fiske stoffet op til mig, og det kommer med i næste sending til Køge.
Tæppet vil blive syet med ekstra mange gode og kærlige tanker til modtageren.
Jeg har klaret HELE dagen - med kun en powernap på 10 minutter.
For jeg fik kun 3 timers søvn sidste nat.
Lidt over midnat ringede min telefon. Jeg lå og læste og selvfølgelig hoppede jeg i sengen.
Natlige opkald betyder som regel noget mindre godt.
Det var mit barn.
Ups, hvad nu?
Min kære svigersøn var blevet indlagt. Nyresten.
Uha, det er vist ret smertefuldt, og han er særdeles god til at lide af mandeinfluenza.
Han havde "nået" at kaste op over det meste af huset.... så barnet mit var iført rumdragt og i gang med rengøring af hytten.
Svigerbarnet skal opereres i morgen. Der har været akutoperationer i dag, så han måtte vente.
Søndag skal min datter og jeg til London, så plan B er trådt i kraft.
Der er jo en lille labberhund at tænke på.
Og jeg skal være chauffør, for mit barn har ikke kørekort.
I morgen skal jeg rengøre min bil, som har været brugt til at køre sten, jord og flis i. Og med nul immumforsvar skal den rengøres helt vildt grundigt. Bestemt ikke en af mine spidskompetencer, men mon ikke jeg kan finde det gode rengøringsgen frem?