tirsdag den 22. december 2015

En ungdomsdrøm

Da jeg var ganske ung og nygift, drømte jeg om at strikke en trøje i Aran mønster.
Så vidt jeg husker, købt jeg garn og startede på trøjen. Den blev aldrig til noget, for det var en smule for avanceret på det tidspunkt.
Lige siden har det været en drøm om at strikke sådan en trøje.
Nu er drømmen blevet til virkelighed - oven i købet i garn der passer til mig, der jo er ganske uldsart.
Trøjen er fra Lene Holme Samsøes bog Mere feminin strik - model Amanda.
Lige siden jeg købte bogen har jeg været solgt hver gang jeg har bladret i den.
Garn er jo stor lagervare her, og en dag jeg ryddede op i garnet, var garnet til trøjen der lige pludselig.
Det var vist tilbage i september/oktober.

Detalje
Mønsteret kom hurtigt til at ligge på rygraden. Efter den første rhombe var det ikke nødvendigt at kigge på diagrammet mere.

Ryggen
På hver 4. pind var der "kun" 17 snoninger - det tog lidt tid at strikke de pinde.
Bikubemønster

Knapper, som skal sys i!!
Jeg tror de bliver de nederste. Blomsterknappen er fra min egen barndom, og dem med tryk er arvegods fra min svigermor.
Jeg har brugt 760 gram til trøjen, som er strikket på pinde 5.
Den bliver et hit.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet smuk. Rigtig glædelig jul til dig og dine, jeg ville ønske at sneen dryssede ned, så du kunne bruge trøjen :-)

    SvarSlet
  2. Flot - det bliver skønt med sådan en dejlig varm trøje her i den mørke tid - som måske endda bliver kold på et tidspunkt :-)
    God jul dig dig, Kisser!

    SvarSlet