Hold-da-op som det regnede i går aftes og blæste.
Jeg skulle på cykel hjem fra arbejde, og jeg bor på en bakketop.
Jeg havde "selvfølgelig" kun regntøj med til overkroppen. Og der er huller i min cykelhjelm.
Et par cowboybukser kan optage temmelig meget vand. Det er et under, at jeg i det hele taget kunne få dem af, sådan klistrede de til benene.
Og håret så ud som jeg lige have vasket det.
Skønt at komme indenfor i tørvejr.
Der kom rigtig mange spisende gæster i går i cafeen, og vi vaskede op lige så snart der blev sat service i kurven. Det gik nemt og smertefrit.
Jeg havde lavet lidt hjemmefra, så vi havde god tid til at "koge det hele sammen".
Menuen havde jeg fået lov til at bestemme: gammeldags æblekage, ratatouille, couscous og focacciabrød.
Jeg havde jo "testet" den i lørdags på mine egne gæster.
Æblerne kom fra min egen have - fra ananasæbletræet. 1,5 kilo færdig æblegrød - og der var 5-6 stykker, der ikke kunne få. Der er temmelig mange der elsker den æblekage.
Hanne, ja det tror jeg vi alle har oplevet - at blive pladdervåde. :-)
SvarSlet