lørdag den 5. september 2015

I live

I går fik jeg testet hvor godt jeg ilter mit blod - og samtidig min puls.
Min datter har sådan en smart tingest til at sætte på fingeren, og jeg synes det er sjovt at se de to tal.
Det er en nødvendig ting i min datters verden.
Jeg havde lige ligget på gulvet hos hende og gjort et par gymnastiske øvelser, da jeg kom i tanke om tingesten. Den har sikkert et fint navn, men det kan jeg ikke huske....
Hun fandt den frem og satte den på min finger, og med et udbrød hun:
Mor, du er jo død!!
Det udløste et latteranfald, for jeg følte mig særdeles meget i live.
Jeg iltede blodet 95% og min puls var 49!!
Op at stå og trække vejret roligt og regelmæssigt.
Så viste tallene: blod 99% og puls 79.
Så var jeg altså ikke død.
Åh, så skønt det er at grine.

4 kommentarer:

  1. Godt du er i live, og sejt af dig at du har nået 200 gange i LOOP. Jeg kan slet ikke få genoptaget vanen, har dog ikke helt opgivet det endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, hvor ærgerligt med LOOP, for det er altså så godt for kroppen og energiniveauet.
      Skal vi tage en tur i LOOP i dag?

      Slet
  2. Så vidt jeg ved, er det rigtig flotte værdier, du henviser til. Det må være al den megen Loop der gør det.

    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, min puls har altid været i den lave ende - ligesom mit blodtryk.
      Det er dog rart at vide, at jeg ilter blodet så godt.
      God week-end til dig :-)

      Slet