torsdag den 3. september 2015

Lidt pral - eller noget

Den 12. marts 2014 havde jeg min første time i LOOP træningscenter her i byen.
Jeg har haft mit abonnement sat i bero 4 x en måned pga ferier og noget der ligner.
I dag har jeg været til fitness 200 - TO HUNDREDE - gange.
Et lille jubilæum.
Det er vanedannende - for mig.
Nej, jeg har ikke tabt mig et eneste gram ved at træne. Jeg hører åbenbart til den type mennesker, der ikke taber sig ved at træne. Det har vist noget med mit DNA at gøre - så det i et TV program for nogle uger siden.
MEN en stor sidegevinst: min læge synes jeg skal spise piller for for højt cholesterol.
NEJ, jeg vil ej.
Ved juletid sidste år blev jeg sendt til sygehuset for at få taget en blodprøve (anden årsag end cholesterolet) og ved efterfølgende snak med lægen skal jeg ikke tage de fordømte piller.
BARE fordi hun kunne se i mine øvrige tal, at jeg er i så god fysisk form.
Uanset hvad - spiser jeg ikke de piller.
De eneste piller jeg vil spise frivilligt er D-vitamin om vinteren.

Symaskinecentret ringede tidligere i dag og fortalte, at min symaskine var klar til afhentning.
Den er hentet og den syr som en drøm (igen), og har fået ny anordning til at tråde den med.
Jeg sank en ekstra gang, da jeg skulle betale regningen. Trods alt, var det en del billigere end en ny symaskine, og damen i butikken udtalte, at det er en god maskine.
Og nu kunne jeg godt tænke mig lidt ro i "maskinparken og elektronikken" et par år.

Så kan jeg komme i gang med at sy tæpper til "Children of the World" færdige, og syet poser til babyudstyr. Jeg købte en del meter stof i Ikea i går. Røde Kors afdelingen i Kliplev (det er her formidlingen sker) mangler poser.
Ude i verdenen bruger mødrene poserne til ris og andre fødevarer, når de er blevet tømt for babyudstyr.
Godt genbrug, så de bliver syet med en ekstra søm - overlock og en alm. søm.

3 kommentarer:

  1. Du er sej, Kisser - det er så flot med din LOOP-træning. Jeg ville lige som dig også sige nej til kolesterolsænkende medicin. Hvis man ikke er hjertepatient, er der ingen grund til at følge sit kolesteroltal. Og der er slet ikke grund til at tage medicin, siger en af Danmarks fremmeste kolesterol-eksperter, Uffe Ravnskov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, dejligt at høre Uffe Ravnskov sige sådan. Jeg tog pillerne i et års tid, og havde modvilje ved hver eneste pille.
      Jeg fik dem, fordi jeg havde åreforkalkning - primært i benene, og jeg tror det er forduftet pga god træning og det jeg putter i munden.

      Slet