Tudefjæs

I sommer havde mine naboer sølvbryllup.

Mit barn og nabodamen havde en aftale.

Mit barn skulle hækle et tæppe i oldemorsfirkanter og naboen ville sy patchworkting.

Der skete bare ikke rigtig noget nogen af stederne.

Jeg besluttede mig for at hækle tæppet og give dem i gave.

Så mit barn og jeg hæklede og hæklede.

Jeg holdt en tale for dem og gjorde opmærksom på aftalen.

Ups. Store smil.

I forgårs ringede naboen på og gav mig denne bøtte med ting til mit barn.

Jeg skrev om det på FB, om jeg mon kunne snige nogen af tingene ud af bøtten til mig selv.

Næ, ærlighed betaler sig bedst, så det undlod jeg at gøre.

Naboens store unger sladrede til deres mor.

I går aftes ringede naboen på igen.

Og hun sagde bare

TUDEFJÆS.

Og så brød vi sammen i latter.

Med sig havde hun en lille æske til mig

med patchworkting til mig.

Hun var gået hjem og havde lavet dem,

for hun kan da ikke have et tudefjæs til nabo.

Jeg blev bare så varm om hjertet.