På hat med et ølglas

Mit barn har kreeret og strikket og valket ny hat til mig.

Den passer lige til mit hoved.

Heldigt.

Den er ganske pæn på.

I hatten var der er ægte ølglas.

Mit barn kender mine svagheder - både for huer og hatte og øl.

 

Herregud, bare fordi jeg tabte mine gode gamle veltjente briller gennem mange år tidligere på året, synes de unge mennesker, at jeg skulle have et par nye i julegave.

Det er de nederste.

Da jeg skulle "prøve" dem, startede et sandt festfyrværkeri af latter - hos os alle sammen.

Det varede en rum tid, med efterfølgende "mavepine" af bar latter.

Åh, som det er godt at grine.

Der var MANGE pakker.

En ad gangen blev pakket ud, og hver gang papiret var tømt for indhold, var Black der som en mis, for han fik også "pakker" og sjov, for han fik papiret, og det blev flået i småstykker.

Black havde meget travlt og var helt oppe i det røde felt af bare begejstring.

Knap så begejstret var jeg og min svigersøn bagefter, for vi samlede pænt op. Det er småting sammenlignet med Blacks begejstring.

Julemiddagen bestod af nødde-champignon-pate og kamsteg fra en fritgående, is og ris a la.

Jeg kunne godt dy mig. Black fik kun en lille bid på 1x1 cm af en flæskesteg.

Hen under midnat blev vi alle sultne, for vi var blevet enige om nul juleslik, kun frugt.

Der var rester af de små fine nyopgravede økologiske kartofler tilbage,

så vi spiste KARTOFFELMAD. Det smagte SÅ godt.