Krigstid og fredstid, cashmere og julegave

For en del år siden valgte mit livs kærlighed at sige good-bye til dette liv og blive til en engel.
Den vej skal vi jo alle sammen - på et tidspunkt.
Begravelse og betaling herfor gik nemt og smertefrit.
Nogle måneder efter betalingen fik jeg brev fra kirkegårdskontoret om, at de "havde taget en forkert pris for begravelsen".
De havde faktureret "prisen i krigstid", og vi er jo i fredstid - og har været det i ganske mange år, må man jo nok sige.
Så de sendte 3-4.000 kr. retur.
Tak, kunne jeg jo bare sige.
En gang i min læretid havde vi en kaptajn (er uddannet indenfor det ildsprudlende militær som administrativ civil), og han belærte os om, at rente og uventede penge skal bruges på hatte og chokolade.
Så det tilbagebetalte beløb blev straks omsat i garn - ønskegarn: garn til en ægte cashmere trøje til mit barn og mig.
Min er slidt op og bliver brugt som nattrøje i disse tider.
Mit barn har endnu ikke strikket af sit garn, og vi har vist lige aftalt at der bliver til en hue til mig - lige om lidt.
I dag har jeg bestilt min egen julegave - gaven fra mig (og min engel) til mig.
Bare fordi jeg får bonus i en forening, jeg handler ret meget i.
Jeg har bestilt cashmere til en bluse og lidt angora (til hue, halstørklæde og vanter) i GARNUDSALG deroppe i det nordjyske, for bonussen.
Jeg har snakket med dem et par gange, og det er da utroligt en service de har.
Om et par dage skal jeg til vores hovedstad og mødes med et par venner og købe den anden del af min egen julegave - også for bonussen.
Noget jeg har ønsket mig i flere år.
En Alessi brødkurv.
Og vi forener visitten med et besøg i Tivoli, så årskortet kan blive brugt endnu en gang, og vi kan hygge med en frokost.
Er livet lige godt?
Jep.