torsdag den 26. september 2013

Nye tider

Bilturen til stranden (læs: stranden nord for lystbådehavnen).
VI =  Black og mig kunne ikke gøre som vi plejer.
Gå langs vandet og for Blacks vedkommende soppe i vandkanten,
for der var spærret af.
Bare fordi der er ved at blive lavet nye dækmoler til lystbådehavnen, og stranden flytter 300 meter mod nord.
Som der står på skiltet
lover de at være færdig til badesæsonen i 2014.
Og det vil også sige, at Black og jeg skal finde andre græsgange i løbet af vinteren til gåturene,
når jeg altså starter bilen for at køre hen, hvor vi kan få andre oplevelser
end de hjemlige, lokale snuseture.
 
Skibe på bedding
Der var kommet en pakke til mig i går, og jeg måtte læse to gange på sedlen, for der stod, at jeg skulle hente pakken i Kvickly i Vestergade her i byen.
Nu skulle jeg på posthuset med babytøjet til Mettes baby og da jeg kom ind på det hedengangne posthus, gjorde jeg STORE øjne. For det så ganske anderledes ud end det plejede.
Der var indskrænket til ganske få kvadratmeter og der var en lille bitte skranke med vægt og en masse postbokse til pakker o.lign.
Tjah, posthuset i Køge er nedlagt. Og der er flyttet en skranke hen i Kvickly, hvor man kan betale sine regninger (hvis man har det behov) og ordne andre postforretninger.
Det store posthus i Ålborg bliver også nedlagt, fik jeg at vide.
Fagre nye verden.
Nå, men jeg fik sendt min pakke og hentet min pakke.
Bare det virker, og det ser det ud til at gøre, selvom
det er sørgelige arbejdsbetingelser for alle i Kvickly.
Som tidl. arbejdsmiljørepræsentant på begge sider af skrivebordet kan jeg jo kun beklage, at beløbet på bundlinjen er vigtigere end trivslen i dagligdagen.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar