Holddaop

hvor jeg savner mit livs kærlighed, der havde hænderne skruet rigtigt på. Nå, jeg kan jo ikke gøre meget ved, at han har valgt at blive en engel i en alt for tidlig alder.
Jeg har sat ben på min nye reol - leveret i juni. Benene hentede jeg i dag - de har været længe undervejs.
16 skruer. Det gik nemt, da jeg først fandt ud af at bore et lille hul først i den fine reol.
Jeg har ENDELIG fået sat de 2 skuffer i. Det tog sin tid og voldte store problemer.
Bagpladerne faldt ud op til flere gange.
Godt at MAN (læs: mig) har en fortid som snedker - på aftenskole.
Og skruerne til skuffebeslagene var ikke sådan lige til at skrue i.
For slet ikke at tale om at få skufferne sat i.
Det er noget med logisk sans og sådan noget mænd (visse mænd) er udstyret med i rigt mål.
Endelig efter nogle timer med skruemaskine, skruetrækker og læsning af en vejledning er det lykkes at få samlet reolen.
Den er smuk.
Og endelig - efter 3 måneders ventetid kan jeg sætte film og cdere på plads i skufferne.
Og andre steder.
For begge samlinger er ved at antage en god størrelse.
I morgen skal jeg lege elektriker - mit livs kærligheds profession.
Jeg har - for længe siden - købt stik til højttaler og forstærker. 8 styks i alt.
Det er da meget nemmere at trække et stik ud af begge dele fremfor at skulle skrue på skruerne med løse kobberender.
Og så skal jeg snart i hifiklubben og spørge hvorfor min Iphone IKKE kan tilsluttes forstærkeren. Det et ud som om det kun er en I-Pad.  Fagre nye verden. Hjælp