mandag den 15. juli 2013

Rejsekortet

Endelig langt om længe kom der en mail til mig om at jeg nu kan ringe ind til DSB og fortælle dem mine betalingsoplysninger, for jeg skal have tank-op-aftale på mit rejsekort.
Jeg bestilte det den 13. juni på Roskilde Station, og der skulle gå 18 dage, inden jeg måtte ringe. Det gjorde jeg, og fik at vide, at de bare havde meget, meget travlt.
Så jeg ville få en mail, og så kunne jeg ringe.
Det har jeg lige gjort, og brummede lidt, da jeg skulle aflevere kontrolcifrene!!
Den unge dame var yderst humoristisk, og jeg måtte ikke undre mig det fjerneste, hvis der var handlet sofaer og en masse tøj!!!
Det er skønt at afslutte en telefonsamtale med latter.
3-5 dage, så er jeg udstyret med rejsekort, og så vil jeg tro, at Black og jeg igen skal ud på en bustur!!

3 kommentarer:

  1. Nu har jeg slet ikke sat mig ind i rejsekortet og dets fortræffeligheder (og det modsatte, hvis man skal tro medierne), men at man skal aflevere kontrolcifre er da helt ude i skoven og dybt uprofessionelt af et firma.

    DFDS bad engang om det samme og jeg nægtede, hvorefter hun så sendte mig et link, så jeg selv kunne gøre det via en sikret overførsel.

    Men dejligt du kan komme ud i det blå igen - håber du må få nogle skønne ture :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tror nu ikke det er anderledes end at opgive kontrolcifrene når man handler på nettet men der sker det via en sikker forbindelse. Ja det er lidt sjovt du er så begejstret for rejsekortet. Synes ikke jeg har hørt om andet end bøvl med det. Men det skal dog også siges, at jeg endnu ikke har det - heldigvis ;) Tillykke med kortet - og ud og se med dig og Black :)

    SvarSlet
  3. Det var da noget af en ventetid, Kisser! Jeg har i stedet for købt nogle klippekort, så jeg kan klare mig indtil rejsekortets børnesygdomme er overstået. Klem og god sommeraften til dig og Black nede sydpå!

    SvarSlet