Regn - hvad er det for noget?

Er der nogen ude i blogland, der kan huske hvad regn er for noget?
Jeg har været lidt ude at motionere i dag: 5 km gang med Black - af 2 omgange. Og 19 km på cyklen - dog afbrudt af en kop kaffe hos en god veninde. Jeg kom igennem et område ude ved vandet, hvor der var vandpytter. Og som der duftede. Af friskhed.
Min have trænger temmelig meget til bare et par dråber, please.
Årets høst af solbær er i fryseren, men det kniber noget med hindbærrene, de fleste har været temmelig indtørrede.

Doggy bag

Jeg fik doggy bag med hjem i aftes med rester til Black.

2 skiver stegt flæsk.

 

Ned i en aflagt boks, som han gerne må ødelægge, når han gør sit bedste for at få godbidden ud af boksen.

 

Han hyggede sig i en hel time, så fik han låget af.

Han plejer at være ret hurtig til at få det af, men ikke denne boks, den var åbenbart mere solid.

Kød fra gris og okse står jo ikke på menuen mere.

Det gør derimod kylling og fisk - udover tørfoderet.

70 år

Min Finn kunne fejre sin 70 års fødselsdag i dag.
Når nu han er blevet en engel, må vi tilbageblevne fejre ham.
Jeg skal ud at spise med Kurt i aften, og så skal vi snakke om Finn og hans meriter.
Finn og Kurt er gamle arbejdskammerater siden 1965, så der er stof nok at snakke om i dagevis.
Og i sagens natur har jeg jo også kendt Kurt siden 1965.
Jeg er sikker på at Finn sidder på sin sky og følger interesseret med i samtalen.

I lufthavnen

Jeg er lige kommet hjem efter at have afleveret min norske penneveninde i lufthavnen.
Hun er lidt handicappet (bentøjet), og jeg har en bil, så jeg synes det var på sin plads at køre hende til Kastrup.
Det er noget besværligt med S-tog, togbus, mere S-tog og metro.
Det var også godt for mig at køre vejen ud mod DR byen for at blive overbevist om endnu en gang at det er godt at være arbejdsfri.
Det har været et par hyggelige dage og der vil senere komme et blogindlæg eller to om besøget.
Det er jo også sjovt for mig at være turist i min egen by.
Lige nu - Black og jeg vil vandre ud i min have, der ligner ragnarok, for der har været et par unge mænd på besøg, der har fældet et af mine træer - en 24 meter højt fyrretræ, og naboens række af træer ind mod mig er skåret ned i mandshøjde.
På vej hjem fra lufthavnen mødtes jeg med et par venner, for vi skulle ud hos en bondemand og plukke moreller. Et enkelt kilo havnede i min pose. Det er kun til at spise....
Det er også sjovt at betragte Black, for han har vænnet sig til en beboer mere her i huset, og da jeg kom hjem, ledte han. Hvor er hun henne? Tjah, Blackmand, hun er fløjet hjem til Norge. Det kan han jo ikke forstå, der gik nøjagtig ½ time, så var det en realitet, at vi kun er ham og mig igen.

Besøg

Jeg får besøg i dag af en penneveninde fra Oslo. Det er første gang vi skal møde hinanden.
Hun har været turist i København siden i lørdags, og nu kommer hun så til Køge.
Og bliver her til på lørdag, hvor flyet sætter næsen mod Norge igen.
Vi skal på opdagelse i Køge, for bindingsværk er eksotisk for nordmænd.
Køge er jo rent eldoradoland hvad bindingsværk angår.
Vi skal også en tur til stranden og finde en bænk og sidde og kigge ud over vandet - venindens ønske.

Black

I morges havde Black bidt sin hale til blods.
Jeg går lidt i selvsving, når der sker ham noget, som er unormalt.
Efter sommerens mange bade med speciel shampoo og pelskur!! for en længerevarende loppeallergi, skulle han have været til dyrlægen for tjek, men han så jo ud til at have det ganske fint, så det blev ved det.
Så i dag bookede jeg en tid hos dyrlægen.
Alt er tjekket, og der er INGEN nye udbrud af loppeallergi.
Det var "bare" kirtlerne på halen, som var fyldt op, og det gav den voldsomme kløe, der gjorde, at han bed halen til blods.
Han fik også lige tjekket ørerne, for han havde også tidligere øregangsbetændelse.
Intet i vejen.
Så alt er godt...bortset fra at halen er blevet barberet, så jeg kan komme til at smøre fucidin på.
Hihi, dyrlægen ville skrive en recept til mig, det behøvede hun sandelig ikke, for tidligere på året fik jeg en recept fra min egen læge på fucidin, og der er rigeligt til Black.
Eneste forskel på cremen er prisen. Jeg får tilskud, det gør Black ikke.

Indendørsarbejde

Jeg er flittig, for jeg er lige færdig med at rengøre HELE huset.
Bare fordi jeg får en enkelt gæst fra Norge i morgen, og hun bliver her helt til på lørdag.
Det bliver spændende....
Og i eftermiddag har Black en aftale med dyrlægen, fordi han har bidt sin hale til blods. Og med al det loppeallergi og øvrigt skab han ellershar lidt af det sidste år, er et besøg lige det der skal til.
Og denne gang kører ci i bil derhen, selvom der ikke er ret langt. Men for en sort aktivt snusede hund er det det bedste i den varme.
Og nu kalder havens skygge....

Av

Hver dag i den sidste uge har jeg været ude at cykle. Det er skønt i denne dejlige sommervarme at blive kølet en smule ned.
18 kilometer har været normen...
I dag 27 km. Dog afbrudt af en skøn frokost med gode mennesker.
Jeg tænker på hvornår min bagdel vænner sig til det???

Drama for Black

Stakkels Black.

Hans menneske vågnede ved næsten daggry og synes, at det var tid for en tidlig morgengåtur.

I det skønne vindstille vejr og trafikstille sådan en lørdag morgen.

Vi gik den sædvanlige rute.

På hjemvejen var Arla bilen ankommet - og den er stor, og holdt på tværs af vejen, så den holdt helt over til fortovet i modsatte side. Lige der hvor vi skulle gå.

Jeg måtte lokke og lokke for at få ham med hjem.

Alternativet var en lang omvej....

Når vi kommer hjem, skal han hen at drikke vand af sin udendørsspand.

Oh GYS.

Halsbåndet sad fast i hanken, og hunden for afsted med en næsten fuld spand.

Gæt hvor det meste vand havnede?

Yes, ud over mig.

Der gik lidt tid inden han faldt ned igen, stakkels hund.

For længe siden

sådan føles det! holdt mine naboer sølvbryllup.

Fin fest om aftenen ude i den hvide by.

Den hvide by er den gamle Codan gummi fabrik, der er nedlagt og erstattet af en hel masse butikker og andre aktiviteter.

Selskabslokalet vi var i er den gamle smedje.

Der var utrolig stemningsfuldt.

3 retter fin mad og skøn DJ, der spillede 80er musik den ganske aften.

Fra kl. 18 til kl. 2 om natten, og inden vi fik pakket sammen og taxaerne kom, var klokken tæt på 3.

De fik mange flotte gaver.

Og tæppet jeg havde hæklet vakte stor lykke.

 

Selvfølgelig skulle tæerne klippes af gommens sokker.

Om jeg fatter nogle af de gamle traditioner....

Dagen derpå var jeg en smule træt.

Mest af at komme sent i seng.

Brudens fætter var ankommet fra Vancouver samme dag, og det var første gang han besøgte Danmark. Han har dansk som hobby (hans mor er dansk), og taler ganske glimrende dansk.

Jeg sad ved bord sammen med ham og hans kone.

Vi var omkring flere forskellige udtryk, bl.a. uden dikkedarer og at presse citronen.

Det er ret morsom at skulle forklare disse udtryk - både på dansk og engelsk.

I østen stiger....BRAG BANG TJUH....

Æresporten blev meget smuk.
Vi gik hver til sit sent i nat.
Mødtes igen lidt i syv i morges. Sådan cirka 50-60 personer, og vi stod jo pænt udenfor naboens hus.
Musikerne - 2 herrer med høj hat og sax og trompet - parkerede deres bil ude på vejen.

De begyndte at spille I Østen Stiger Solen op og midt inde i førstevers - og sølvbrudeparret var LIGE kommet ud fra deres kammer - så lød der et kæmpeBRAG.
Det var bare musikernes bil, der blev smadret.

En dame, som havde frit udsyn ca. 250 meter, var nysgerrig og skulle se, hvad der dog foregik, og overså bilen.
Hendes egen bil så heller ikke for godt ud.
Hun var jo dybt rystet, og var heldigvis ikke kommet til skade - bortset fra den mentale skade, som kan være slem nok at komme over.
Vi sang videre og kom om i haven, hvor vejret var så godt, at vi kunne sidde ude og få morgenkaffen.
Dejlig morgen.
Lidt senere på dagen skal vi til fin fest.
Morale: hold øje med trafikken og hvad der foregår på vejbanen.

Natarbejde

Jeg samler energi til natarbejdet: æresport hos naboen.
Sølvbrudeparret bliver sendt i seng kl. 22, og så kommer en del af familien og nogle af vennerne for at arbejde.
Ungerne har bestilt kaffe og te hos mig.
Jeg har spurgt dem, hvem der dog gider drikke det?
Nårh, udbrød sønnen, så laver vi også en kande saftevand. Hihi.

Rejsekortet

Endelig langt om længe kom der en mail til mig om at jeg nu kan ringe ind til DSB og fortælle dem mine betalingsoplysninger, for jeg skal have tank-op-aftale på mit rejsekort.
Jeg bestilte det den 13. juni på Roskilde Station, og der skulle gå 18 dage, inden jeg måtte ringe. Det gjorde jeg, og fik at vide, at de bare havde meget, meget travlt.
Så jeg ville få en mail, og så kunne jeg ringe.
Det har jeg lige gjort, og brummede lidt, da jeg skulle aflevere kontrolcifrene!!
Den unge dame var yderst humoristisk, og jeg måtte ikke undre mig det fjerneste, hvis der var handlet sofaer og en masse tøj!!!
Det er skønt at afslutte en telefonsamtale med latter.
3-5 dage, så er jeg udstyret med rejsekort, og så vil jeg tro, at Black og jeg igen skal ud på en bustur!!

Forlænget rejsetid

Tænk at hænge der højt oppe og snurre rundt i stor fart. Jeg tør ikke....

I går var jeg i Tivoli sammen med mit barn og svigersøn - for at fejre deres fødselsdage.

Bussen holder næsten lige uden for min gadedør, og S-toget kører lige til Tivolis indgang.

Og under normale omstændigheder tager det en time.

Men men men

der er sporarbejde, så man skal ud af toget og over i en togbus og ind i toget igen.

Så rejsetiden bliver forlænget med en halv time.

Jeg var ikke klar over det, og heldigvis havde vi aftalt at mødes i god tid før vi skulle spise.

 

Tivoli er utrolig smuk med et hav af blomster. Det er næsten umuligt at gengive.

 

Vi kiggede lidt på Pjerrot og alle de andre, der optrådte på Pantomineteatret.

Vi spiste i Grøften, 3 personer og 3 forskellig slags menu.
Jeg elsker stjerneskud, så selvfølgelig skulle jeg have det. Svigersønnen spiste teaterplatte og datteren en lækker mexikansk pandekage.
Desserten var en stor is.
Og vi kom lige forbi en bod med store slikkepinde. 2 store slikkepinde kom over disken.
Jeg tror jeg har nok til et par uge. Det er en "rusten søm slikkepind", som kun vejer 125 gram.
En normal slikkepind vejer vistnok 5 gram!!
Og det danske sommervejr viste sig fra sin skønneste side. Varmt og vindstille.
Der var spærret af i et stort område omkring Plænen, bare fordi Sting skulle optræde kl. 22, og man skulle åbenbart have billet til forestillingen. Der var ekstremt mange mennesker inde for at se og høre ham.

Ny reol

2 måneder før tid!
kom min nye reol, primært et TV-modul.
Da jeg købte den, bestilte jeg en sokkel.
Sælgeren gjorde mig opmærksom på, at netop dette modul er bestemt til at hænge på væggen.
Og jeg skal ikke have noget op at hænge på væggen, fordi så kan jeg ikke flytte rundt som jeg får lyst til.
Så han bestilte en sokkel til mig. Og jeg var i den gode tro, at soklen havde samme breddemål som reolen.
NEJ. Vist har den ej.
Da jeg havde samlet soklen og fik den under reolen, var den 20 cm for kort.

Det ser jo fuldstændig tosset ud.
Og i toppen, hvor ledningerne skal gå ned, ligner det noget "klamp".
Da møbelbutikken åbnede i går, kørte jeg ud, og præsenterede mig som en "utilfreds kunde".
Og det er jo nemt at fotografere og medbringe fotos....
Vi blev enige om, at de tager soklen retur, og jeg får ben på reolen - det er så ok, når det ikke kan være anderledes. Fabrikken vil nemlig ikke fremstille en sokkel specielt til mig (øv).
Og jeg får også det beslag, der skal dække over det grimme hul, det var nemlig ikke med.
Der går lige lidt tid inden det kan leveres.
Jer "erklærede" mig som tilfreds kunde, at jeg forlod butikken.

Dagens fødselar

Min svoger fylder 3/4 århundrede i dag og havde inviteret til

et arrangement på en italiensk restaurant i Tåstrup.

Uhm, det var godt.

Jeg har faktisk kendt ham siden 1961, da jeg blev kæreste med hans lillebror.

Det var lidt spændende i 1968, da mit barn skulle komme til verdenen,

om hun mon valgte samme dag, som hendes onkel blev 30.

Sådan blev det ikke.

Christian og Cornelius er 3 og 1 år, og de yngste indtil september i familien.

Det er et par skønne drenge, de er altid glade.

 

Da arrangementet sluttede, kørte mit barn og jeg til Roskilde og handlede

og bagefter kørte vi hjem til Felix.

Stor gensynsglæde, og han stiller gerne op til at blive

fotograferet - modsat Black, der render væk.

 

 

Da jeg forlod barn og hund, skulle jeg til Greve og hente min nye reol, som er kommet 2 måneder før den lovede leveringstid. Det er jeg jo kun ganske tilfreds med.

Så resten af dagen vil foregå med at samle den.

Den unge mand, der kom med min reol ude fra lageret, tilbød at køre palleløfteren ud for mig. Og han lagde også det hele ind i min lille bil.

Der var lige plads.

Da jeg kom hjem med varerne, måtte jeg trække på smilebåndet, for der står på den store af pakkerne: Two man lift.

Jeg bar den ind alene. Man er vel i god form :-)

Bil, Black og bus

Black er på vej.

Ud for at hente og indtage bagsædet i sin bil.

På tidspunktet hvor billedet er skudt, er han ikke klar over, hvad der venter ham.

 

En spændende bustur med sit menneske. Børnebillet til hunden og et klip til mennesket. Narj...det blev til 2 klip på klippekortet - rejsekortet er forhåbentligt snart på vej.
Sådan en bus har en infernalsk larm i en hunds ører, er jeg sikker på. Han var ikke vildt stolt ved situationen, og det undrede mig såre, at han lagde sig ned og blev liggende, indtil jeg sagde, at NU skal vi af.

Skønt at køre i bus og se verdenen lidt oppefra.

Et meget flot dekoreret tag på denne lille bil.

Da vi nåede Køge Station og skulle ud af bussen, var jeg igen dybt forundret, for der er 4 trin stejle ned, og det klarede kræet i stiv pose. Hjemme vil han overhovedet ikke gå ET trin op ad trappen til førstesalen.

 

En lille vandretur på 2-3 km ud til værkstedet.

Ny rute, nye haver, nye huse, nye indtryk.

I det store røde hus kom mit barn meget i sine meget unge barndomsdage hos Eve, en veninde fra børnehaven.

Huset ved siden af er utrolig smukt bygget sammen med det store nye. Jeg vil gætte på, at det lille er nogle hundrede år gammelt.

 

Ude ved værkstedet holdt denne flotte gamle bil.

Min bil er i meget fin stand, og VELHOLDT.

Jeg giver mig selv et klap på skulderen, for at kunne finde ud af at tjekke olie og vand ca. en gang om måneden.

På vej hjem ringede møbelfirmaet til mig og fortalte, at reolen til mit musikanlæg er ankommet - 2 måneder før tid!! Så jeg kørte da hen og betalte restbeløbet og kører ud til deres lager i morgen og henter det - efter at have fejret min svoger som holder 3/4 århundredes fødselsdag.

Lige om lidt ankommer nogle gæster med en gave, der skal opbevares her, til naboens sølvbryllup en gang i næste uge.

Så er dagen også godt fyldt op med gode oplevelser.

Til lykke

Mit barn har fødselsdag i dag.
45 år.
Hvor er tiden dog blevet af?
Synes det var i forgårs hun blev født.
Vi skal fejre hende i dag. Hvordan vides endnu ikke. Det kommer an på helbredet.
I min svigerfamilie har vi en joke om, at vi - den ældre generation - først må kalde os gamle, når ungerne er fyldt 50 år.
Så der er længe til jeg bliver gammel - hihi.

Black er ved at være en ældre hund. Snart 10 år.
Han er mega træt i dag. Han passede jo på både rottemanden og alle hans gæster i går, og det gør hunden træt dagen derpå.
Han vælter sig fra sin puf i stuen ud i køkkenet og falder om på sit tæppe. Han vil ikke ud for at gøre det man nu skal....

Nu er det tilladt af være træt og ugidelig

Det meste af formiddagen gik med at lave mad.
Jeg er god til at planlægge, så egentligt er det ikke så slemt at lave mad, NÅR jeg altså har besluttet mig for, hvad der skal serveres.
Små lune frokostretter og al det løse...
Blev serveret for vennerne.
Selvfølgelig skulle vi da sidde ude i haven under den kæmpe egetræskrone... Lidt i skygge og lidt i sol.
Veninden og vennen bor på Frederiksberg, når de altså ikke befinder sig i deres sommerhus nordpå, kaldet Knaldhytten.
Veninden synes at min have godt kunne minde om familien Hansens haver på Frederiksberg.
Jamen, det ku da være at jeg skulle åbne familie Jensens familiehave?
Da vi var godt mætte, (igen stor ros for min madlavning) skulle vi spille kort, for vi spiller nemlig til kassen. Det har vi faktisk gjort i lige så mange år tilbage, som jeg kan huske.
Denne gang skal pengene bruges på at fejre at veninden og jeg har kendt hinanden i 50 år den 1. August 2014, da kom vi nemlig i lære som kontorelever hos Hærens tekniske Korps derude først på Amager.
Hvad vi skal, må jeg selv egenhændigt bestemme.
Nogen gode ideer derude i blogland"?????

I morgen er den bedste dag på hele året, for der har mit barn fødselsdag. Denne gang må jeg gerne være med til at fejre hende.

Stort dybt VUF

Black kom med nogle dybe, mørke VUF og VOVer.
Hvad sker der dog, Black?
Han kom nemlig farende hen til mig og gjorde opmærksom på en uregelmæssighed omkring hans hus.
Jeg skulle da undersøge, og jeg kunne høre nogen rumstere i min carport.
Straks fløj tankerne igennem m der var noget der va værd at rende med.
Ja, min el.cykel, men den er da forsvarlig låst.
Det var da bare rotte- mortalinmanden, der skulle tjekke, m rotten nu også havde spist sit sidste festmåltid.
Den havde spist temmelig meget.
Jeg skal lægge frisk grus på, hvor giftbeholderen har stået, for så kan jeg konstatere om der er aktivitet.
Dygtig vagthund.

Hvem der dog bare havde ferie..

med det vejr.
Og lave ingenting - andet end ferieting, og det er jo meget forskelligt hvad det er.
Jeg skal bare være selskabelig de næste 3 uger - så godt som hver dag.

Cykler

Jeg er den lykkelige ejer af 2 cykler.

Den nyeste - el cyklen - er SKØN at køre på. Den er tung og kan ikke være i min lille bil, og jeg har ikke noget cykelstativ.

Jeg har lige været ude på en cykeltur på 12 km, bare fordi

min bil skal til service i næste uge, og der er temmelig meget vejarbejde på den vej, hvor værkstedet ligger. Så jeg skulle lige ud at se hvordan jeg kommer derhen.

Værkstedet ligger ude i Køge Nord - i no-man's-land. Der er langt til offentlige transportmidler, og langt fra hvor jeg bor,

hvis jeg vælger at gå.

Så jeg har fundet mini-mini-cyklen frem fra gemmerne.

Den kan pakkes temmelig meget sammen (hvis den altså ikke er rusten i leddene) og så kommer den med i bilen, så jeg kan cykle hjem.

Det kommer nok til at tage lidt længere tid end på el-cyklen.

Den er nemlig uden el og gear.

Den blev i tidernes morgen indkøbt til vores autocamper, og har været vidt omkring.

Black ligger og giver pote. Han er træt i dag. Vi var ude at gå morgentur før kl. 6 i morges, og jeg har jo helt glemt Arla-bilen, som leverer mælk til Netto. Han hader de store lastbiler.

Arbejde

Tærter med broccoli, selleri og ærter

Ugens grøntsagsposer klar til afhentning

Udsigt fra cafekøkkenet i Det grønne hus - lige ned til Køge å.

Black på have-aften-vandretur sammen med mig.

Det frivillige arbejde i cafeen i det grønne hus i går var stille og roligt. Det er jo ferietid.
Så det var helt OK at jeg var der helt alene.
Så der var blåbærmuffins til fryseren.
Vi holder meget af at der er noget at starte med den kommende onsdag.
Der er jo mange af medlemmerne i cafeen, der har et arbejde at passe.
Begge tærter blev spist op og en del af tærterne. Jeg fik ros for min madlavning. TAK. 
Gør det gerne igen.
Jeg skulle ned i kælderen for at hente nogle ting, og døren var kommet til at lukke sig, for der er dørlukker på, og det skænkede jeg ikke en tanke.
JEG KUNNE IKKE KOMME UD.
Heldigvis er der vinduer, som jeg kunne komme op og åbne.
HJÆLP, jeg vil ud.
Der kom heldigvis en, der kunne fortælle mig, hvordan man kommer ud.
Der hænger et søm på væggen, man skal putte ind gennem et hul, der løfter palen udenfor.
Der står sandelig også en vejledning på døren.
Hvad hjælper det, når mine briller lå oppe i cafeen.
Det var skønt vindstille vejr i aftes, så Black og jeg vandrede lige jorden rundt og nød det skønne vejr.

Først 3, så 2 og nu 1

Jeg skal på mit frivillige arbejde i dag i det grønne hus.
Vi skulle have været 3, men den ene havde sat sig på 3 vagter i denne måned, og det er vel rigeligt, når vi kun har forpligtet os til en vagt.
Jeg mailer med den anden om hvad vi skal servere, og får det svar tilbage, at
han har meldt sig ud og kommer altså ikke.
Så er der kun mig tilbage.
Og jeg gider ikke lave mad.
Der var en masse mad i fryseren lige netop til sådan en situation. Men en eller anden er kommet til at slukke for fryserne, så al maden er smidt ud.
Suk.
Så jeg skal lave mad i dag.
Min bror opmuntrede mig temmelig meget i går: du kan jo godt (og særdeles godt oven i købet). Tusind tak.
Men jeg gider ikke.
Jeg gør det!
Så det bliver blåbær muffins, salat og tærter. Og så køber jeg et brød henne hos bageren!
Og håber det hele holder til transport på cyklen.

Træer og Black

For nogle år siden fik den anden af mine søde naboer fældet nogle træer.
Ih, hvor jeg brokkede mig over, at hun ikke havde sagt det til mig, fordi....
I dag skulle veninden og jeg ud til Røde Kors med vores store produktion af tæpper og alt det andet.
De havde bare glemt at gøre opmærksom på, at der er ferielukket i juli.
Det betød dog bare, at vi lagde alle vores ting ind i et skab og kørte hjem til mig og fik en kop kaffe.
Bedst som vi sidder på terrassen og hygger, kalder naboen på mig og spør om hun må forstyrre.
Næ, vel må du ej :-)
Jeg lettede mig og var jo lidt nysgerrig alligevel.
Ved siden af hende stod en ung mand.... som FÆLDER TRÆER.
Jeg har nemlig et KÆMPE fyrretræ, som jeg gerne ville have haft fældet sidst naboen fik fælder nogle træer, bare fordi det meste rager ind over hendes grund.
De blev dog lidt fascineret, at jeg selv har plantet det for 38 år siden. Og dengang var jeg kæmpestolt, fordi der var penge til at købe det lille træ på 75 cm.
Jeg tror det er 20 meter højt nu - og lige så omfangsrigt.
Den unge mand fælder mit træ, og snupper genboens mirabeller, som rager 10 meter ind på min grund. Det må man godt.... fælde det der hænger ind over.
Det bedste - der kommer masser af lys til mine rhododendronner, fordi naboen får fældet alt på sin side af hegnet ned til 160 cm.
Og der kommer lys igen til den del af min baghave, så jeg kan måske overveje at få køkkenhave igen i den del af haven.
Fyrretræet bliver fældet i en højde, så det falder ind til naboen, og al brændet og kvaset skal jeg ikke tænke på, for det kommer ind til naboens nabo.
Jamen, hvor er livet dog godt.
Den unge mand havde sin skønne søn, Andreas på 4 år, med sig. Han kunne godt finde ud af med Black. Det viser sig, at Black er en hund med gode manerer. Der er ikke et øje tørt. Andreas kunne kaste med pinde og Black apporterede. Han bed dog pindene itu i stedet for at aflevere. Det var jo også en af grundene til at han flyttede ind her.
Black fandt også en aktivitetsbold, der lå langt inde i rhododendronbedet. Der har den ligget i 10 år, for den tilhørte Max, boxer, nu også hundeengel, som boede her før Black.
Fuldt uddannet jagthund, der ikke GIDER apportere. Det duer jo ikke. Heldigvis ville min husbond, nu engel, gerne have ham, ellers havde han fået en kugle for panden. Nu har han bare et lykkeligt hundeliv.
Min nye telefon har også fået sit nanosimkort i dag, og der er et supergodt kamera i.
Black opdagede slet ikke, at jeg fotograferede ham, så han flygtede ikke.

Black på sin yndlingsplads i sit køkken - med åben terrassedør. Tæppet indkøbt specielt til hunden.

Nano

Jeg har købt ny telefon, som skal bruge et nano simkort.
Jeg tænkte, at det ville da være rart at have et almindeligt simkort også - til at bruge i den gamle telefon, som godt kan fungere som back-up telefon.
Jeg kunne godt forestille mig at bruge den gamle telefon i visse tilfælde.
Så et opkald til min udbyder, der kunne fortælle, at man kan kun have et simkort pr. abonnement. Meget rimeligt.
Men han foreslog, at jeg købte en simkort adapter, som kan fås i telebutikkerne.
Ud med nano, over i adapteren, ind i den gamle, så virker det.
Smart. Sådan en adapter skal jeg ud at investere i.

Skøre Black

Det er ikke ret tit jeg tager fotos af Black.

Han er for hurtig....væk, når jeg kommer med kameraet.

Heldigvis havde jeg telefonen i lommen for en aften

jeg havde placeret mig i sofaen og skulle strikke.

Strikkekurven står lige ved mine fødder.

En fin plastikbalje i pink.

Black har en grøn plastikbalje til sine bolde og andet morsomt.

Der er vist noget om, at hunde er farveblinde,

for lige pludselig mente han, at det var hans kurv, og han begyndte

at mosle rundt med den, stikke hovedet ned i den for at lede efter den

bedste bold.

Jeg sad HELT stille og betragtede ham og hans aktivitet.

Og sneg mig til at tage et par billeder.

 

Her har han altså fået ordren SIT, og det keder ham ganske meget.

Jeg ville bare hente hans egen kurv.....

 

I lørdags var han ude i Herfølge og blev passet.

Han elsker at være hos sin passer.

Og da jeg ankom søndag morgen for at hente ham,

var der STOR gensynsglæde.

Hans passer bor på første sal med udvendig trappe, og kræet

tager trappen op og ned i fuld fart.

Da han drønede ned til mig, stoppede han ovenikøbet på halvvejen.

Og så ned for at vende.

Op og ind at hente sit pivedyr (sådan skal en labber have).

Det var en meget træt hund hele søndagen, for han havde også været selskabelig hele fredag aften.

I dag har han nydt den fred, der har hvilet over hans hus.

Der er ikke sket noget mærkeligt eller uventet.

At hans menneske går i haven og roder, kan overhovedet ikke genere hans slumren.