onsdag den 30. januar 2013

Negativ og positiv

I formiddags blev jeg godt gammeldaws negativ - det varede nu ikke så længe - bare fordi mine tal på blodprøven til kolesteroltallet er for høje.
Så jeg bliver jo nok nødt til at bide i den sure pille og spise dem.
For højt kolesterol har vi alle i familien...
Jeg var til afskedsreception med 2 af mine fyrede kolleger i eftermiddags, og de virker som om de er  kommet godt igennem den kedelige proces, og på vej videre i deres liv.
Min nye chef sagde, at om en måned var det jo min tur. Ja, og jeg GLÆDER MIG. Mentalt har jeg taget afsked.
Vil du holde afskedsreception? Næ, egentlig ikke...
Men jeg blev overtalt - og kun UDEN TALER. Det gider jeg bare ikke.
Det skal nok blive fint at sige pænt farvel efter alle de mange år.
Da jeg kom hjem, lå der en CDer jeg har købt hjem fra England. De havde lovet den leveret i marts og tænk den kom allerede i januar. Så skønt.
Jeg glæder mig ret meget til marts måned, for jeg har booket billetter til 3 koncerter.
Michael learns to rock, Procol Harum med Radiosymfoniorkestret og Billy Cross band.
3 meget forskellige koncerter.
Jeg elsker live musik.

Og jeg skal overhovedet ikke tænke på, at jeg skal tidligt op næste morgen.
Det bliver ren luksus.

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle spændende koncerter du skal til! Ja, snart skal du ikke tænke på, at du skal tidligt op næste morgen. God idé med afskedsreceptionen, når det nu er en glædens dag! Klem og en fin dag til dig, Kisser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame: åh ja, det bliver glædens dag. 20 arbejdsdage tilbage. Det blir nok lidt underligt i starten.
      God torsdag og klem

      Slet