torsdag den 31. januar 2013

Lattermildt tandlægebesøg

Jeg kan godt lide at gå til tandlægen.
Jeg har lige været til det halvårlige besøg, og fik skiftet 2 plane fyldninger i fortænderne - en i over- og en i undermund.
Bedøver vi? spørger tandlægen sin kone, som er klinikassistent.
Ja og nej.
Jeg blev enig med mig selv og tandlægen, at det kun tog et kort øjeblik med den boremaskine, så var det overstået. Så ingen bedøvelse.
Jeg var meget tæt på at falde i søvn.
Det må være ganske forfærdeligt at lide af tandlægeskræk. Jeg føler med de stakkels mennesker, der har den skræk.
Jeg fik ingen tilskud til tandrensningen, for det er bestemt på regeringsplan, at der kun kan ydes tilskud til det en gang om året. Sundhedsministeren skulle have udtalt, at disse penge skal gå til fængslerne!!
Jeg skulle have slettet mit arbejdstelefonnummer hos tandlægen, og vores snak faldt på navne..
De fortalte en historie om en sælger, der havde sagt deres navn fuldstændig fjollet. Det udløste en latteranfald hos mig. Det er det jeg godt kan lide at sige, jeg går til tandlægen for at få en god latter.

2 kommentarer:

  1. Du burde jo lave reklame for tandlæger :-) Jeg er ikke bange for tandlægen, men jeg kan ikke helt finde den samme begejstring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, det kunne måske blive min pensionistindtjening? :-)

      Slet