søndag den 30. september 2012

20 år - en vidunderlig historie

I går - den 29. september 2012 - var det 20 år siden den første lungetransplantation fandt sted i Danmark.
Det fejrede Rigshospitalet med GALLA.
Jeg ville utrolig gerne have været med (og måtte gerne som pårørende), men jeg skulle til en meget rund fødselsdag oppe nordpå om aftenen, og Black kan umuligt være alene hjemme i 16-18 timer.
Mit barn var selvfølgelig med.
Der var vist "faret en djævel" i hende, for hun havde fået den ide, at hun ville med S-toget til Staden. Hun GIK til stationen (en tur på 15 minutter) og kørte med toget - for første gang i mange mange år. Gik op og ned af alle trapperne, der er på en station. Min svigersøn kørte i bil til Riget...
Det var en fantastisk eftermiddag med gode foredragsholdere, og en særlig tak til Gøsta Petterson, som desværre forlod Riget pga politiske indblandinger - for at tage til USA.
På et tidspunkt rejste alle 800 transplanterede sig op og sendte en særlig tak til deres donorer.
STORT - og mange våde øjne.

8 kommentarer:

  1. Jeg får helt kuldegysninger ved tanken om de mange, der rejste sig og takkede - det er stort. Ville dog ønske, der var flere, der ville melde sig som donorer

    SvarSlet
  2. Åh, hvor er det godt. Kan forestille mig de mange tanker, som er gået igennem hovederne på alle dem, som rejste sig.
    Flot og supersejt gået af din datter, hun fortjener stor ros for sin præstation. Stædighed gør stærk :-)

    SvarSlet
  3. Det var gribende at læse, Kisser! Ja, det må have været stort, da de 800 transplanterede rejste sig op og sendte en særlig tak til deres donorer. Klem og god søndag aften!

    SvarSlet
  4. Lydert, Johanne og Madame: ja, det var stort.

    SvarSlet
  5. Det må havde været noget af en oplevelse, for de mange mennesker.Og flot at Zette tog toget.
    God mandag

    SvarSlet
  6. Tænk, er det 20 år siden!
    Det er ikke særlig svært at forstå, at du føler en særlig glæde ved, at det overhovedet kan lade sig gøre.
    Bare jeg havde en god ide til, hvordan man får folk til at tænke over, at for at flere kan blive hjulpet, kræver det flere donorer - også 'dig og mig'.
    Jeg behøver nok ikke at fortælle, at jeg for længst har meldt mig som organdonor :-)

    SvarSlet
  7. Britt:ganske imponerende at Zette varmed toget til staden, kort tid egter operationen.

    SvarSlet
  8. Ellen, jeg gør alt hvad jeg kan for at "til tag stilling"til organdonation .
    Jeg har også taget stilling.

    SvarSlet