tirsdag den 25. september 2012

Kapringen

I aftes så jeg filmen KAPRINGEN.
Det er en barsk historie om kapring af et dansk skib i det indiske ocean, hvor det vrimler med pirater.
Jeg var en smule forbeholden på forhånd, for jeg er ikke til de barske film.
Filmen var ikke rå.
Der var en flot kontrast: den ulastelig klædte skibsredder i fine omgivelser og svineri og uhumskheder på skibet, hvor mændene ikke blev vasket i adskillige måneder.
Filmen gjorde stort indtryk.
I dag har jeg snakket kapring med 2 kolleger, for de var gaster på det danske skib med den lille familie, der blev kapret sidste forår. Heldigvis nåede mine kolleger at afmønstre lige inden skibet blev kapret.
Filmen slutter med et sort lærred - inden rulleteksterne - og det var forunderligt at opleve stilheden i en hel biografsal. Man kunne høre en knappenål falde til jorden. Der gik nogle minutter, inden alle rejste sig.

8 kommentarer:

  1. Det lyder som om, du var glad for filmen, selv om du havde været forbeholden. Monsieur vil gerne have med ind og se den, og det tror jeg, jeg siger ja til efter at have læst om din oplevelse.
    Klem og en god dag!

    SvarSlet
  2. Madame: jeg kan anbefale den på det varmeste.
    God tirsdag og klem

    SvarSlet
  3. Jeg syntes også, at det var en god film.Standarden ombord på skibet var under al kretik, jeg troede ikke at forholdene var så primitive under en Dansk reder.
    Da jeg var i Grønland, var vi ombord på en fiskebåd, der fangede rejer og det var et luksus skib, masser af plads, kondi rum,vaskemaskiner alt skinnende rent.

    SvarSlet
  4. Når der er total stilhed i salen efter en film, så ved man, det har været en god film.
    Tak fordi du fortæller, jeg vil glæde mig meget til at se filmen. For vores lille biograf har netop åbnet igen, og på fredag skal jeg se "Den skaldede Frisør."

    SvarSlet
  5. Britt: Ja, det skib og forholdene der var klamme.
    Jeg kunne virkelig godt lide kontrasten mellem skibet og skibsrederen.

    SvarSlet
  6. Johanne: Glæd dig. Også til den skaldede frisør, den er også god.

    SvarSlet
  7. Jeg er både tiltrukket og skræmt af de brudstykker, meget har set. Men jeg må sige, at dine ord har gjort mig nysgerrig.

    SvarSlet
  8. Susanne: jeg blev glædeligt overraske over filmen, netop pga mit forbehold.

    SvarSlet