9½ uge

Det et 3 måneder siden mit barn fik transplanteret nye lunger. 3½ uge var hun indlagt på Riget. Så flyttede hun hjem til sin moar. Faderen ligger 3 alen under jorden - og så alligevel har han været med på sidelinjen.
Mit barn var (og er) fars pige.
Hun er sandelig også moars pige.
I dag er der gået 9½ uge siden hun blev udskrevet.
I dag er hun flyttet hjemmefra igen. Og hun ville gerne have Black med sig.
De er pot og pande, de to.
Hun er flyttet hjem til sig selv, sin ægtefælle og sin hund - og sit nye badeværelse UDEN SKIMMELSVAMP.
Der er kun 20 minutter siden hun kørte sammen med mit svigerbarn og ALT SIT HABENGUT.
Det var lige så meget som da hun flyttede hjemmefra.
Jeg skal lige have fat i en anden overførselscomputer for at vise et billede af habenguttet.
Ih guder.
Mit svigerbarn fortalte, at han har hejst FLAGET for at ønske hende velkommen hjem.
Jeg gætter på, at der ikke er et øje tørt.
Han har glædet sig ud over alle grænser til denne dag.
Jeg har NYDT de 9½ uge.
Jeg har ELSKET at lære mit barn at kende som voksen.
VI har fået nye vaner.
Her er lidt stille - og en smule tomt.
For mit barn er en humørbombe.
Det har været en fantastisk stor gave at se sit barn blive forvandlet
KLAR TIL ET NYT OG HANDLEKRAFTIGT LIV.
Helt fantastisk at skulle opleve det 2 gange.
Jeg sender millioner af tak til alle dem, der har gjort det muligt.