Jeg elsker mandag.
Denne mandag - jeg har bare været helt almindeligt på arbejde.
Og dog. For min arbejdstid er forkortet fra i dag.
SYV TIMER om dagen 4 dage om ugen.
Sådan skal det være.
I morges indleverede jeg min bil til serviceeftersyn, og det var også tid til at den skulle til syn og nogle andre småting, der skulle laves.
Den var også blevet indkaldt til gratis karosserieftersyn.
Jeg havde bestilt en lånebil, så jeg kunne komme på arbejde.
Jeg fik en lille hvid sød Fiat 500 at køre i. Dog uden soltag denne gang.
Pris for leje af den: GRATIS (skulle dog betale et meget beskedent beløb til forsikring).
Jeg var lidt lurens ved at skulle køre i bil i dag, for i går aftes var jeg
SPØGELSESBILIST.
Min bror, min niece og jeg skulle ud at spise - inde i Køge.
Jeg kørte forrest i min egen bil, og da vi skulle svinge til venstre, skete der et eller andet (i hovedet på mig???) så jeg kørte ind i den forkerte bane.
DET KAN NOK VÆRE, at jeg fik taget mig sammen, da jeg - desværre for sent - opdagede min fadæse, og kom over midterrabatten i en vis fart.
Min bror holdt helt stille i venstresvingsbanen, og de udbrød begge to: hvad sker der?
Da vi nåede restauranten, sagde de: Ja, vi siger ingenting.
Næh, og jeg vidste heller ikke hvad jeg skulle sige.
Lidt forinden - hjemme hos mig - havde min bror mobbet mig, fordi jeg ikke kunne finde skuerne til mit gamle spisebord. Du ligner mor, sagde han. UUUHHH, det var verdens største kompliment.
Jeg havde givet ham dem tidligere på ugen...
Bare fordi livet har givet så mange gaver på det sidste, at jeg bruger meget tid på "tid til eftertanke".
Jeg skal nok vide at tage "hævn" senere hen.
Da jeg kom og hentede min nysynede bil (godkendt uden bemærkninger) og blev præsenteret for regningen, blev jeg meget glædeligt overrasket.
Jeg havde fået 10% på det hele. Stor glæde.
Jeg elsker stadig mandag (selvom jeg er en smule træt pt).
Godt der ikke skete noget, Kisser - det er jeg meget glad for! Måske har du haft så mange oplevelser i den seneste tid, at du har kørt på autopiloten. Tillykke med at bilen gik glat igennem syn!
SvarSletKlem og en dejlig sommeraften til dig.
Lyder som en helt igennem dejlig mandag - heldigt at der ikke skete noget, da du kom i den gale vejbane
SvarSletKh Karen
Puha - godt der ikke skete noget og godt at det ikke var på en motorvej, du lavede det nummer. Du har vist for meget andet at tænke på ...
SvarSletDejligt, at du har haft mulighed for og er glad for din nedsatte arbejdstid, men det er i mine øjne mest værd, at man en dag om ugen slet ikke skal af sted - om man er der 7 eller 8 timer betyder ikke så meget - men sådan er vi jo så forskellige :-)
Ellen: det kan godt betale sig at være nærværende....
SvarSletEgt. betyder det ikke det helt store om jeg er afsted 7 eller 8 timer, men det er en stor stressfaktor at jeg har en hund der venter i den anden ende, og min max.grænse for hvor længe Black skal være alene, går ved 10 timer, og med en times transport i hver ende (ofte mere), når jeg hurtigt grænsen.
Men deltid er skønt...
Madame: jeg har også sendt en tak videre, for at der ikke skete nogen noget ved min fadæse.
SvarSletJah, der har været rigeligt med anderledes oplevelser gennem den sidste tid.
God tirsdag og klem
Karen: det var en ganske skøn mandag.
SvarSletKH Kisser