I gang med - nyt fra strikkefronten

Det er meget lidt strik jeg er blevet færdig med i 2012.

Jeg har startet en del nye projekter, bare fordi det kan være svært at beslutte sig for hvilket et, der er mest interessant - lige i øjeblikket. Derfor er det sjovt at starte en masse nyt op, og så kommer følelsen straks, hvilket et af projekterne der trækker mest - for at blive strikket først.

Den blålige, som egt. er mere grøn end blå, er

Hanne Falkenbergs Summertime. Den er lige straks færdig, og jeg GLÆDER mig til at aflevere den til mit barn.

Den har været lidt tung og sej at strikke.

Da jeg kom hjem fra Paris, lå der 2 bundte grøn Arvetta på mit bord.

Gave fra mit barn, og straks måtte jeg starte på et par sokker, der passe til PUSLESPILLET - en grøn trøje jeg strikkede sidste år.

Jeg elsker at strikke Hanne Falkenbergs retstrikkede projekter.

Det er skønne, gennemarbejdede opskrifter.

Her ovenfor er det Ballarina - også til mit barn.

Jeg skal da også have lidt selv, og den blå herover er en patentstrikket bluse - i Lanett fra Sandness. En skøn merino.

Ærmerne og det meste af ryggen er strikket.

Jeg fik 5 bundter silke-cashmere i fødselsdagsgave, og jeg er faldet for Lemon fra Amimono.

Med vandrette masker. Det er sjovt at strikke igen. Det strikkede jeg også i 70erne.

Alle disse projekter er på pinde 3.

Egentlig min yndlingspinde tykkelse.

Grå merino

Endelig kan jeg sige - har jeg fået taget mig sammen og syet knapper i min nye trøje.

Den har ligget og ventet på synålen i en god måneds tid.

Knapper og mig er ingen god kombination.

Jeg skulle også lige strikke halskanten om, den var blevet for vid.

Jeg har brugt 600 gram grå merino til den, og opskriften er fra garnstudio/drops.

Den bliver et hit.

Hul i jorden

Min bror kom forbi her i eftermiddags, og mens vi sidder og hygge med en kop kaffe på terrassen, siger han, hvad skal der ske med den?

Og peger ud på min pampas.

Den er jeg i fuld gang med at grave op, og det tager såmænd nok hele sommeren - for mig.

Lillebror tog spaden og hakkede og hakkede i pampassen og i løbet af en halv time var der et hul i jorden

Og pampassens liv har endt sine dage.

Dejlligt med en stærk mand - fuld af energi og de rigtige kræfter.

Så skal jeg bare have kørt rødderne på lossepladsen.

Og sået lidt græs hvor den stod, for lige ved siden af står mit flotte hortensiatræ.

Campist

Jeg var campist - for en kort bemærkning.

Åh, jeg sender mange gode tanker tilbage til campisttiden.

Jeg var på besøg på "De hvide svaner" ved Karrebæksminde.

Det var også den campingplads, vi besøgte på vores første tur med campingvogn.

Lidt pænt at se på

sådan en regnfuld dag sidst i april

HADEarbejde

Jeg har et HADEarbejde i haven. Det er at feje visne blade væk inde i min carport, som dog fungerer som opholdssted for havemaskiner [slåmaskiner, grenkværner, trillebøre, højtrykssprøjte og diverse haveredskaber). Nu er bladene fejet væk, og jeg klapper mig selv på skulderen.

Nye paneler

For 4-5 år siden satte jeg nye paneler op i stuen - sådan nogle smarte nogle, hvor ledningerne kan løbe indeni.

Det er bare ikke særlig smart i så gammelt et hus, som jeg bor i - det er fra 1920, og væggene er lidt skæve.

Når jeg kommer forbi med støvsugeren, falder de som regel af.

Så nu vil jeg have gode gammeldags træpaneler op igen.

Og det er jo meget passende underholdning sådan nogle regnsvejrdage i april, og jeg har ferie.

Det medfører så bare lidt mere arbejde end først antaget, for der skal efterbehandles med maling

OG

gulvtæppet skal skæres til, fordi det gik ind under de smarte paneler (de er runde i top og bund).

Montparnasse

 Montparnassebygningen i Paris er 210 meter høj, og det er muligt at komme op på taget af bygningen.
Med elevator til 56. etage tager det 38 sekunder, verdens hurtigse elevator, skriver de.
Vi måtte gå de sidste 3 etager op til "tagterrassen". Et fantastisk vue 360 grader ud over Paris. Jeg kunne godt have tænkt mig sol og vindstille, da vi var der. Det var regn og vind af stormstyrke (sådan føltes det), så vuet på fotos kunne have været meget meget bedre.

Spansk nøddekage

Der sker noget underligt i blogger. Jeg har fundet en hel del indlæg, der står som kladde - med kommentarer.
Jeg har ledt i mine udgivne indlæg efter spansk nøddekage, og den VAR blevet til kladde.
Så her kommer den som indlæg - med gamle kommentarer.

Min opskrift på spansk nøddekage har været forsvundet i nogle år, og jeg har måttet improvisere. Det har gået meget godt, det går bare endnu bedre med den originale opskrift, som kommer lige om lidt.
Opskriften stammer fra Karto-kok - en kogebog i form at små kartotekskort, som min mor købte, da hun var nygift.
Stor var min glæde, da jeg jeg genfandt opskriften.
Jeg kan anbefale den varmt.


SPANSK NØDDEKAGE


½ kop smør
1 kop sukker
2 æg
½ kop hakkede nødder
1 tsk kanel
1 kop hvedemel
1 str. tsk bagepulver
½ kop mælk
Lidt vaniljesukker


Smør og sukker røres, æggeblommerne tilsættes, så nødder, kanel, mel+bagepulver sigtes i med vaniljesukker. Herefter tilsættes mælken.
Æggehviderne piskes, vendes i dejen, der fyldes i en velsmurt form.
Bages ved jævn varme i en time.
Pyntes med chokoladeglasur og hele nødder.

Velbekomme

Hår fra en et-årig

Jeg er ved at rydde op i skuffer og skabe og fandt denne lille hårlok. Den er fra mit barn var et år. Dejligt at blive og være nostalgisk.

Hvad med Kevin?

I aftes var jeg i biffen og se "Hvad med Kevin?".
I den første time var jeg ved at forlade etablissementet op til flere gange. Jeg synes, filmen var kedelig og med nogle underlige billeder, jeg intet forstod af. Det var ligesom fyld. Der har nok været en højere mening, jeg kunne bare ikke få øje på den.
Jeg blev dog siddende, og i sidste halvdel af filmen var der mere handling. Læs mere om filmen nedenunder, som er hentet fra biografens hjemmeside. Filmen er barsk.

"Hvad med Kevin?” er baseret på den prisvindende bestseller “We need to talk about Kevin” og har Tilda Swinton, John C. Reilley og Ezra Miller i hovedrollerne. “Hvad med Kevin?” var i konkurrence i Cannes og handler om moderen Eva, der kæmper med en enorm sorg og skyldfølelse. Hun forsøger at forlige sig med sit ægteskab, sin karriere, familien, moderrollen og hendes søn Kevins forfærdelige og uforståelige gerning. Det gør hun ved at skrive en række breve til sin fraværende mand Franklyn.
Kevin var aldrig et ønskebarn, og Eva følte, at hun måtte give afkald på alt for meget i livet allerede tidligt i sin graviditet – hun måtte give afkald på sine ambitioner og sætte sin karriere på stand by, og de første år var svære mellem mor og søn. 15 år gammel gør Kevin noget fuldstændig irrationelt og utilgiveligt og nu frygter Eva, at hendes manglende kærlighed og afstand til sin lille søn har været medvirkende til, at han kørte af sporet. Elskede hun egentlig nogensinde sin søn?"

Husbåde på Seinen

Husbådene på Seinen er megastore.

Set fra både venstre og højre bred.

"Jeg kalder"

Lige hjemkommet fra morgengåtur bliver der kaldt....
Lige uden for terrassedøren "står" en musvit - fuldstændig som en kolibri.
Den kalder og kalder.
Den kan ikke finde den rede den og dens mage er ved at bygge oppe under terrassetaget.
Det er umuligt at nå at fotografere dem, de er hurtige fugle.
Jeg bliver da vist også nødt til at holde døren lukket til, så de ikke forvilder sig indenfor...

Rist i Paris

Det er bare med at have øjnene både oppe og nede, når man færdes i Paris.

Et FLOT dæksel.

Små kunstværker.

Den eneste ene

Den eneste ene er en butik i Paris, som handler med garn og te.

Det er den eneste af sin art i Paris.

Et helt fantastisk godt koncept, som godt kan kopieres til danske forhold.

Jeg skulle ud at købe noget garn, som ikke forhandles i Danmark.

Lornas Lace.

Jeg købte 2 bundter, og det ene hænger lige under uret, til højre, det blålige. Og et bundt i lilla farver.

Til mit barn.

Det var en af dagene med rusk og regn, og vi havde vandret længe, og kunne i hvert fald ikke finde butikken. Vi spurgte en franskmand, der kunne vise os vej.

Vi fandt butikken, og der var LUKKET.

Kort tid efter kom en ung dame spændende med 3-4 baguetter under armen og åbnede.

Udenfor stod en ung mand og ventede.

Hm, mon han skulle ind at købe garn?

Næ næ, han skulle bare ind at have sin morgenmad/frokost.

Han sad der al den tid, vi var i butikken og så ikke  ud til at ville forlade butikken sådan lige med det samme.

Han læste.

Vi trængte til en kop "et eller andet".

Vi fik te.

Men man kan altså kun få noget at drikke, hvis man også køber noget at spise.

Men pyt sagde ekspeditricen, siden vi var kommet så langvejs fra, kunne vi godt købe en kop te - og en cookie (af de store - til 20 kr. pr. styk).

Onsdag aften er der strikkecafe i forretningen, men vi kunne desværre ikke deltage, fordi man skal tilmelde sig på forhånd. Der var fyldt op kommende onsdag, og vi havde ikke mulighed for at tilmelde os.

Det kunne ellers have været en stor oplevelse at sidde blandt franske kvinder (og måske mænd) og strikke.

Nedlagt jernbane - Paris

En nedlagt jernbanelinje er omdannet til en skøn sti for gående og løbende.

Der er adgang forbudt for cyklende.

Langs hele ruten - 4,2 km - er der plantet skønne planter, og sat mange bænke op, så det er muligt at få et hvil undervejs.

Der er fredeligt, og små oaser så man kan kigge ud på trafikken.

Vi gik derud og fulgte næsten hele ruten, og gik også tilbage igen.

Banen ligger i 1-2. sals højde, så det var også muligt at få et par fotos af spændende byggerier.

Koncert i Sainte Chapelle

Jeg havde booket billetter hjemmefra til en koncert i Sainte Chapelle.

Det var barokmusik af Bach, Vivaldi m.fl.

Når man kommer ind i kapellet, bliver man helt overvældet af de flotte glasmosiak ruder.

Den ene side af kapellet er dækket over lige for tiden, den er under renovering.

Historien fortæller, at Marie Antoinette sad fængslet i kapellet, inden hun mistede hovedet.

Mosaikruderne skulle være taget ud under anden verdenskrig og gemt et sikkert sted, for de er uerstattelige.

Trioen, der spillede koncerten, bestod af en fløjtenist, en violinist og manden på billedet, der sad og stemte klaveret.

Den klassiske genre er ikke rigtig min stil (og slet ikke barokmusikken), men jeg holder meget af at se "live musik".

De tre spillede helt vidunderligt, og havde et flot samspil.

Koncerten varede ca. 50 minutter, og den kunne godt have været ½ time længere. På den anden side var det godt den var så kort, for der var iskoldt derinde.