onsdag den 25. april 2012

Spansk nøddekage

Der sker noget underligt i blogger. Jeg har fundet en hel del indlæg, der står som kladde - med kommentarer.
Jeg har ledt i mine udgivne indlæg efter spansk nøddekage, og den VAR blevet til kladde.
Så her kommer den som indlæg - med gamle kommentarer.

Min opskrift på spansk nøddekage har været forsvundet i nogle år, og jeg har måttet improvisere. Det har gået meget godt, det går bare endnu bedre med den originale opskrift, som kommer lige om lidt.
Opskriften stammer fra Karto-kok - en kogebog i form at små kartotekskort, som min mor købte, da hun var nygift.
Stor var min glæde, da jeg jeg genfandt opskriften.
Jeg kan anbefale den varmt.


SPANSK NØDDEKAGE


½ kop smør
1 kop sukker
2 æg
½ kop hakkede nødder
1 tsk kanel
1 kop hvedemel
1 str. tsk bagepulver
½ kop mælk
Lidt vaniljesukker


Smør og sukker røres, æggeblommerne tilsættes, så nødder, kanel, mel+bagepulver sigtes i med vaniljesukker. Herefter tilsættes mælken.
Æggehviderne piskes, vendes i dejen, der fyldes i en velsmurt form.
Bages ved jævn varme i en time.
Pyntes med chokoladeglasur og hele nødder.

Velbekomme

4 kommentarer:

  1. Ja den er super lækker - kan varmt anbefales. Tak for opskriften. Knus Marianne

    SvarSlet
  2. Tyk og fed bliver man af denne lækre kage. Jeg vil gerne have mere, tak...

    SvarSlet
  3. Kommer senere... mere kage, og hvem kan godt trænge til lidt mere på sidebenene efter et langt hospitalsophold?
    Ja, og hvem kan det hele med en bagemaskine?
    Jeg er jo en "stakkel" med kun en håndpisker...

    SvarSlet
  4. Mums den ser lækker ud. God mandag aften.

    SvarSlet