torsdag den 1. december 2011

Solid livsglæde

Hund med egen puf.
Møbelfirmaets medarbejder bar den ud i min lille Panda. Den ku ikke være der, så han hentede også snor til at holde bagklappen nede med. God service.
Vel hjemme - blev puffen trillet ind. Stor og uhåndterlig er sådan en, og så har jeg en vane - den bliver sat på højkant, tippet om på den korte side, tippet over på den lange side og så fremdeles, og så er den inde i huset.
Black rendte "vuffende" ud i haven, for det var da noget farligt noget hans madmor bragte til huse.
Fordelen ved at købe en puf er, at der er absolut INTET at samle. Den leveres samlet.
Så det var kun at tage plastikken af og sætte den på plads.
Før den kunne komme på plads, skulle den gamle sofa fjernes. Jeg tror den vejer ca. 40-50 kilo.
Den blev skubbet hen over gulvet, så puffen kunne komme på plads.
Og hunden komme ind fra sin have, og indtage sin nye plads.
Jeg har tænkt på hvordan kræet ville tage denne forandring.
Som mit barn så også min hund.
Der må helst ikke ske forandringer.
Når forandringen tidligere var sket, udbrød barnet, hvorfor har I ikke gjort det noget før?
Jeg fik lokket Black ind i stuen og satte mig på den nye puf og sagde: OP.
Hunden hoppede op MED DET SAMME, og så er den PUF accepteret.
Livsglæden er solid - hos hund og menneske.
Det søde tæppe der ligger på puffen er et min mor vandt i en konkurrence.
Hun døde for 9 år siden, så det har holdt rigtig godt.

Den gamle slidte sofa er båret udenfor og står pænt under et halvtag - indtil der kommer storskrald i kommunen.

4 kommentarer:

  1. Projektet lykkedes helt uden sværdslag ☺, hvor er det dejligt.
    Black ser også ud til at nyde sin nye puf. Knus og en god aften til jer begge.

    SvarSlet
  2. Annette: jeg var også helt forundret. Og har tænkt: hvor svært kan det være? når det egt. er så let?
    Nyd aftenen i det sydlige og knus

    SvarSlet
  3. Hvor ser han bare glad ud for den! Må jeg spørge hvad du måtte give for den? Kenzo ELSKER hans pude under sofabordet - og alle hans andre puder, kurver og tæpper *GG* God aften til jer :-)

    SvarSlet
  4. Anette: jeg har svaret dig på din egen blog :-)

    SvarSlet