Jeg har fået ny makker, Ole, på jobbet. En stor gevinst for firmaet og mig.
Vi skulle have workshop i afdelingen, og det var nærliggende at min makker inviterede os hjem til sig.
Ole bor i et gammelt hus - ligesom mig - og det er nænsomt moderniseret til nutidens standard.
Jeg kan kun vise interesse for arkitekturen, og Ole kvitterede med en rundvisning i hele huset.
Da jeg så hans to døtres værelser, udbrød jeg, jeg har to "figurer" som ville passe fint til de to kære piger.
Det blev accepteret.
De andre kolleger gik hjem, og jeg blev inviteret til at blive og hilse på begge hans piger.
Maia, der er 2½ år og Emma, der er ½ år.
Jeg fik hurtigt puttet "figurerne" i vaskemaskinen - de er nemlig meget børnevenlige - og havde dem med på arbejdet en af de kommende dage.
Ole var i mellemtiden blevet lidt betænkelig, for de skulle jo lige godkendes også af moderen, for børnene har værelserne fulde af bamser og lign.
Der var ellers bud efter de blå trekanter med arme og ben.
Men men men
Ole havde jo førsteret og tog dem med hjem.
Svaret var.
SUCCES
Og min store belønning var:
billeder af ungerne.