Min mor syede min brudekjole, som bestod af en kjole i prinsessefacon, som jeg brugte de følgende somre.
Udover kjolen havde jeg en frakke i blonde.
Frakken endte som dåbskjole.
Min mor syede dåbskjolen lige efter brylluppet, fordi min veninde nedkom med en datter, og jeg skulle være gudmor. Datteren skulle have dåbskjolen på.
Sidst kjolen er blevet brugt, er i 1984.
Nu skal den i brug igen - søndag i næste uge.
En lille dreng, der skal døbes Andreas.
Moderen til Andreas kan ikke brodere, så jeg broderer navn og dåbsdato på båndet - med lyseblåt.
Faderen til Andreas har lige været og hente kjolen. Jeg kunne ikke nå at vaske den, for det gik lidt stærkt. Han fik besked på at købe biotex og lægge den i blød, for - helt ærligt - den er blevet temmelig brun i halskanten.
Den skal nok blive flot og hvid til barenedåben.