Vi mødtes i hendes sommerhus - se lige en udsigt fra huset:
Vi kørte til Stege og besøgte et galleri/butik, der både har patchwork, billeder og brugskunst. Der var et lille billede i blå farver, som jeg faldt for. Men man skal ikke købe det første det bedste.
Videre gik vores færd til Liza, hvor der var et ganske vidunderligt maleri af Møns klint, malet af en australsk maler, Peter Thornborough, som dog er bosiddende i England. Men men prisen - 13.000 kr. er aldeles for meget uanset hvor skønt det end er.
Sulten meldte sig, og vi spiste hos Slagter Stig i Stege. Aldeles dejlig salatbuffet, og en stor fadøl. Man kan købe forskellige antikviterer hos slagteren. En morsomt koncept. Denne barnevogn ledte mine tanker hen på min lillebror, for sådan en noget lignende havde han i 50erne.
Byen blev godt og grundigt vandret igennem og så godt som enhver port og gård skulle undersøges. Der findes mange spændende ting i byen.
Vi kørte derefter ud til Galleri Warrer. De har næsten alt hvad hjertet begærer. Også en god kop kaffe. Der stod to malerier, som jeg har på den indre nethinde. Jeg skal bare tænke godt og grundigt over farvevalget. Den dominerende farve er limegrøn, som er et hit for tiden.
Lidt senere kommer billeder fra Stege og omegn ind på bloggen.
Vi sluttede dagen i sommerhuset med en dejlig tunsalat og ost.
Det lyder som den dejligste dag! Og sikke en udsigt til broen ...
SvarSletBarnevognen ser grangiveligt ud som den, også min lillebror lå i ;)
Det lyder morsomt, at man kan se antikviteter hos slagteren. Det minder mig om, da jeg var i England som barn, for da købte man isvafler på apoteket ...