via snail-mail i min postkasse i dag.
Det var fra Virpi i Finland, og stor var min glæde, for vi har ikke haft kontakt i det sidste års tid.
Det viser sig, at Virpis sidste brev til mig var gået tabt i posten, og vi har gensidigt troet, at vi havde sluttet kontakten.
Nu er den genoprettet og hvor er det dejligt.
Vi har været pennevenner siden 1997.
Jeg holder meget af at vide noget om andre kulturer, og en af de bedste måder er pennevenner over den ganske verden. P.t. har jeg omkring 40 pennevenner, så jeg bliver rigt informeret om hverdagslivet rundt omkring.
Korrespondancen foregår med det helt almindelige postvæsen, for det er noget ganske særligt at sidde med et brev i hånden i disse cyperspacetider.
Jeg vil give dig fuldstændig ret i at det er skønt at sidde med et rigtigt - håndskrevet - brev i hånden. Det er yderst sjældent jeg får sådan et. Kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst fik et. Det lyder spændende med dine mange pennevenner - det må være interessant at høre om deres liv i de lande de nu bor i. God fredag aften.
SvarSletAnette, det er en herlig hobby, brevskriveriet.
SvarSletDet er da en fantastisk idé! Jeg har via bloggen mødt mange fra andre lande - det har også været utroligt berigende. Bl.a. en dejlig dansk kvinde, der bor i Malaysia og er blevet muslim.
SvarSlet