søndag den 23. august 2009

Fårede dage i Hedeland

På min vej til Hedeland ved Tune og Hedehusene ramte jeg en massiv kø af biler, der skulle ind og se "airshow" i Roskilde Lufthavn. Kigger du godt efter kan du godt se et par fly på vingerne "oppe i himlen". Fåredage i Hedeland havde en masse boder med produkter fra får og geder. Det mest interessante for mig var dog dyrene, som var kommet med. De to små nyfødte er født den 14. august, så de er ganske nye i denne verden.
Tihi - en ordentlig vædder. Jeg er selv vædder (født i vædderens tegn), og ifølge min tidligere ørelæge har jeg et kranium på tykkelse med denne vædders horn. Ørelægen skulle en gang bore igennem til mine kæbehuler og udbrød: Hold k... hvor er De tykhovedet!!

Produkterne er en smule uinteressante for mig, for jeg har min egen personlige leverandør af spundet og tvundet uld.

Nissefar her var blevet en smule træt, så han måtte sidde ned. Det har været et kæmpe arbejde at filte ham.
Det er godt at have spisekammeret tæt ved, når man blir sulten.

Det var skønne omgivelser fåredagene blev holdt i.
Hedeland er en gammel grusgrav, der er omdannet til rekreativt område. Der er både amfi-teater og veteranjernbane og om vinteren skibakke. Sandelig et besøg værd.

Der var også en fascinerende hyrdehunde opvisning - billeder kommer lidt senere her på kanalen.

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige billeder fra din dag! Og en skøn historie om, hvor tykhovedet du er, haha ;-)

    SvarSlet
  2. Det kan have sine fordele at være tykhovedet indimellem - tihi.

    SvarSlet