søndag den 15. juni 2008

Ubehageligheder

Igennem et stykke tid har en rotte faret op og ned ad en af stolperne på min terrasse. Mortalinmanden har været her med gift.
Indenfor den sidste uge har der lugtet fælt på min terrasse. Jeg kender lugten af døde mus, så jeg fik ud fra at rotten har spist af giften, og forventede at den lå under gulvbrædderne (de er af træ).
Det sker også at der lander duer på taget af terrassen. Det gjorde der også for lidt siden, og den hoppede og bankede, så Black (min hund der er uddannet jagthund og nægter at apportere) stirrede skræmt op på taget og fortrak inden døre.
Jeg sad og hyggede mig med en god kop kaffe, og lige pludeligt meget hurtigt fortrak jeg til et fredeligt hjørne af haven, for det var altså duen igang med at fortære den døde rotte, der ligger på taget. Se, det kalder jeg frihed - at kunne gå hen et sted, hvor jeg kan være i fred.
Jeg ved jo også, at i naturen går intet til spilde og beder til, at de store skader kommer og tager resterne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar